Renovering og jobskabelse i udsatte boligområder

Danmarks udsatte boligområder renoveres i disse år for milliarder. En del af områderne benytter renoveringerne til at få lokale ledige i praktikforløb, løntilskudsstillinger eller ordinære jobs.

Drivkraften er velvilje og socialt engagement hos bygherre, entreprenør og håndværkerne på byggepladsen, og projekterne har tilsammen fået over 300 ledige ud på byggepladserne.

Det viser en CFBU's nye undersøgelse, der har kortlagt renoveringernes beskæftigelsesfremmende tiltag i de udsatte boligområder.

De fleste udsatte boligområder er opført i 1960’erne og -70’erne og undergår i disse år omfattende renoveringer. 38 udsatte boligområder var således i 2017 i gang med renoveringer støttet af Landbyggefonden med i alt 11 mia. kr. Det giver en potentiel mulighed for at bruge byggepladserne til at få lokale beboere ind på arbejdsmarkedet gennem praktikpladser, løntilskudsstillinger og ordinære jobs. 

Kortlægningen viser, at 22 ud af de 38 områder med en renovering har skabt uddannelsesaftaler, praktikker eller jobs. Tendensen er, at jo større renoveringerne er, desto flere jobåbninger for de lokale beboere skabes der, men kortlægningen rummer også eksempler på at mindre renoveringer kan anvendes til at skabe jobåbninger.

OM RAPPORTEN

Titel: Renovering og jobskabelse i udsatte boligområder - En undersøgelse af beskæftigelses- og udddannelsesindsatser for beboerne i forbindelse med renoveringer
i udsatte boligområder

Forfattere: Mette Fabricius Madsen & Helle Nielsen

Udgivelsesdato: August 2018

Sidetal: 30

Download rapporten

Det sociale engagement er den vigtigste drivkraft
Fem boligområder har været særligt lovende ift. at få beboere ansat i renoveringerne. Her samler kortlægningen erfaringerne fra projektledere, boligorganisationer og byggefirmaer for at tegne et billede af, hvad der skal til for at realisere projekterne. Specialkonsulent i CFBU Mette Fabricius Madsen, der er medforfatter til rapporten, forklarer:

- Den vigtigste drivkraft er det sociale engagement hos de deltagende parter og villigheden til at tage et konkret socialt ansvar hos både ledelserne og hos håndværkerne på byggepladsen. Vi blev bl.a. overrasket over, hvor åbne entreprenørerne var for at gå ind i projektet og give de udsatte ledige en chance på byggepladsen. Den tålmodighed og hjælp det kræver at inkludere de ledige, er afgørende for at projektet lykkes.

Sociale klausuler ikke afgørende
Undersøgelsen viser samtidig, at sociale klausuler i kontrakten mellem bygherre og entreprenør ikke er afgørende for projekternes succes. Dels må man som bygherre ikke udforme en social klausul specifikt målrettet ansættelsen af lokale beboere, og dels foretrækker byggefirmaerne frivillige aftaler, der giver mere råderum til løbende at vurdere, hvordan og hvor mange lokale beboere, der kan ansættes.

- Byggefirmaerne er optaget af at undgå papirarbejde og måltal, der ikke nødvendigvis passer med den måde byggeprojektet skrider frem. Det virker bedre at give hinanden et uformelt håndslag på målsætningen om at få så mange ledige i arbejde som muligt, og så skabe gode rammer for håndværkerne på pladsen til at inkludere de ledige.

God organisering kan gøre forskellen
Undersøgelsen konkluderer samtidig, at det kræver en god organisering at få det til at lykkes, og at det ofte vil være nødvendigt med en eller flere projektmedarbejdere til at tage sig af løbende problemer, forbindelsen til jobcenteret, papirarbejde mv. Det kan også være noget af forklaringen på, at en del renoveringer i udsatte boligområder ikke bliver til gavn for lokale ledige:

- Vores kortlægning viser 16 boligområder, hvor man af den ene eller anden grund ikke har fået ansat nogle lokale ledige. Det er ærgerligt, fordi man ikke får udnyttet den velvilje, vi kan se hos byggefirmaerne. Der kan vi kun opfordre til at tage et kig på undersøgelsen, og tage ved lære af de områder, der er mest fremme i skoene, siger Mette Fabricius Madsen.

Fakta
  • 22 ud af 38 udsatte boligområder med en igangværende fysisk renovering i marts 2017 har ansat lokale beboere på byggepladserne.
  • I alt har ca. 300 beboere været i et eller flere ansættelsesforløb i boligområderne. Ofte ansættes en beboer fx først i virksomhedspraktik og dernæst i løntilskud, som gerne skulle ende med et ordinært job – derfor flere ansættelsesforløb. Samlet er der skabt ca. 110 ordinære jobs, 70 uddannelsesaftaler (praktikpladser/lærepladser), 80 løntilskudsstillinger og 180 virksomhedspraktikker for lokale beboere.
  • BL og Dansk Byggeri indgik i 2011 en aftale, der opfordrer boligorganisationer og byggevirksomheder til at indgå frivillige partnerskaber om at etablere praktikpladser og andre uddannelses- og beskæftigelsesfremmende tiltag.
  • Målgruppen for CFBU’s rapport er beslutningstagere i den almene sektor og projektledere i almene boligorganisationer samt samarbejdspartnere og interesseorganisationer, der er involveret i almene byggesager og ønsker at blive inspireret til, hvordan social ansvarlighed kan sættes på dagsordenen i almene byggesager.
  • CFBU arbejder på at styrke de boligsociale indsatser i udsatte boligområder ved at indsamle viden om og måle effekten af de nuværende indsatser og på den baggrund rådgive beslutningstagere og praktikere om virkningsfulde indsatser.
Ansættelsesformer i renoveringerne

Virksomhedspraktik: Op til 13 ugers praktik for ledige. Under forløbet modtager den ledige ikke løn men får kontanthjælp, dagpenge el. lign. Formålet med en virksomhedspraktik er at afklare beskæftigelsesmål samt at blive opkvalificeret til at opnå job.

Løntilskud: Kan gives i op til seks måneder til ledige med minimum seks måneders ledighed. Ved ansættelse med løntilskud hos en privat arbejdsgiver, får den ledige overenskomstmæssig løn.

Uddannelsesaftale: Aftale om praktikplads (læreplads) indgået med en virksomhed i forbindelse med en erhvervsuddannelse. Eleven får løn både under praktik og skoleforløb.

Ordinært job: Ordinær ansættelse i virksomheden uden offentlig støtte.

Kontakt

Mette Fabricius Madsen

Tlf: 30 24 58 18

Mail: mfm@cfbu.dk

Download rapporten