Center for Boligsocial Udvikling (CFBU) har i en ny undersøgelse kortlagt det kriminalpræventive samarbejde i et af landets større udsatte boligområder, Tingbjerg-Husum. Undersøgelsen viser bl.a., at en bred vifte af organisationer deltager i det forebyggende arbejde, at det overordnede strategiske samarbejde mellem parterne er velfungerende, men også at samarbejdet mellem aktørerne på udførende plan kan forbedres. CFBU kommer på baggrund af resultaterne med en række anbefalinger, der også kan være til gavn i andre udsatte boligområder.
60 forskellige organisationer arbejder i Tingbjerg-Husum sammen om 37 forebyggende aktiviteter og deltager samtidig i 7 koordinerende fora. Hvordan kan man skabe fælles fodslag blandt så mange parter om at mindske kriminaliteten i et boligområde?
CFBU har i en ny undersøgelse kortlagt de mange kriminalpræventive aktører i bydelen og analyseret de talrige samarbejder på henholdsvis strategisk niveau, blandt frontmedarbejdere og i mødet med civilsamfundet. På strategisk niveau har kommunen, politiet og boligorganisationer indgået et tryghedspartnerskab for bydelen, hvor nøgleaktører på tværs samarbejder om at nedbringe kriminaliteten og sikre trygheden. Hovedforfatter til rapporten Lasse Kjeldsen, chefkonsulent i CFBU, forklarer:
- Nøgleorganisationerne på det strategisk niveau i Tingbjerg-Husum har taget udfordringen på sig med at sikre et bedre tværfagligt og tværsektorielt samarbejde omkring forebyggelse af kriminalitet. Især har kommune, politi og boligorganisationerne skabt et lovende samarbejde. Dér hvor vi ser, at det bliver svært, er når strategierne rammer virkeligheden, og organisationernes frontmedarbejdere skal arbejde sammen om at få tingene til at ske.
Undersøgelsen sætter her luppen på bydelens samarbejde om at få unge i fritidsjob som et alternativ til en kriminel glidebane og et skridt mod fremtidig uddannelse og beskæftigelse. Her arbejder 13 aktører på tværs af boligorganisationer og forskellige kommunale forvaltninger med at få unge i fritidsjob. Og selvom indsatserne på papiret har opdelt målgrupperne mellem sig, så kniber det i praksis med samarbejdet. Lasse Kjeldsen forklarer:
- Frontmedarbejderne fokuserer naturligt på deres egen indsats, men løfter man blikket lidt, kan man se, at indsatserne alt i alt ville blive mere effektive, hvis de arbejdede bedre sammen. Vi foreslår at formalisere sådanne samarbejder, og skabe tid og rum til at koordinere og i fællesskab udvikle indsatserne. Det vil i sidste ende gøre indsatserne mere virkningsfulde for brugerne.
Selvom om undersøgelsen kun kortlægger samarbejdet i Tingbjerg-Husum, mener Lasse Kjeldsen, at mange andre boligområder også kan nyde gavn af erfaringerne fra den københavnske bydel:
- De problemstillinger, vi ser omkring samarbejdet vil være velkendte i mange andre boligområder eller indenfor andre typer indsatser som f.eks. uddannelses- eller beskæftigelsesindsatser. Det ligger ikke på den flade hånd at få de her samarbejder til at fungere, og jeg synes, at man trods alt er godt med i Tingbjerg-Husum. Andre boligområder kan godt lære noget af Tingbjerg-Husums fremgangsmåde, også selvom der er forhold, der kan forbedres.
Rapporten opstiller en række anbefalinger til det gode kriminalpræventive samarbejde i udsatte boligområder, der kan sikres gennem fem greb:
- Skab nogle gode samarbejdsplatforme, som er autoriseret oppefra, og hvor der er afsat ressourcerne og givet et mandat til, at nogen kan stå for drive samarbejdet fremad.
- Giv alle parter tydelige incitamenter til at samarbejde. Forpligtelsen til og nødvendigheden af at samarbejde skal stå lysende klart for alle.
- Skab overblik over, hvilke aktører, der er på spil i boligområdet, og hvad de laver. Manglende overblik gør det meget vanskeligt at sikre samarbejdet.
- Aktivér og inddrag de ressourcer, der ligger i civilsamfundet. Med den rette støtte bliver foreninger og erhvervsliv en værdifuld samarbejdspartner for de professionelle kriminalpræventive aktører.
- Samarbejdet foregår både på strategisk niveau, blandt frontmedarbejdere og i mødet med civilsamfundet. Skab koblinger mellem disse samarbejdsniveauer, men undgå at overstyre samarbejdet top-down.
