Overblik: Sådan har det boligsociale Danmark håndteret coronakrisen

Hvilke behov i landets udsatte boligområder er svære at håndtere, når den boligsociale indsats ikke kan være fysisk tilstede i boligområderne? CFBU har samlet erfaringer fra den boligsociale indsats.

Mange beboergrupper lider under fraværet af boligsociale medarbejdere og indsatser. Sociale udfordringer har vokset sig større i forbindelse med coronakrisen, så hvordan har man forsøgt at kompensere det fysiske fravær? CFBU præsenterer her erfaringerne baseret på 19 interviews med boligsociale helhedsplaner og deltagelse i online erfagruppemøder faciliteret af Boligsocialnet.

Helhedsplanernes synlighed under corona
Som bekendt blev hele Danmark lukket ned d. 11. marts 2020. I perioden derfra og frem til starten af juni går det boligsociale arbejde i to retninger: Den ene retning, hvor de boligsociale medarbejdere ikke eller delvist hjemsendes og dermed har mulighed for at været fysisk tilstede i boligområderne. Den anden retning, hvor medarbejderne hjemsendes, og dermed ikke har mulighed for at være fysisk tilstede. Den fysiske tilstedeværelse har haft afgørende betydning for, hvordan det boligsociale arbejde har fungeret i nedlukningsperioden.

I de fleste af helhedsplanerne forsøger man at facilitere forskellige typer af møder og arrangementer på online platforme. Det er ikke alle steder en ubetinget succes, hvilket bl.a. skyldes, at især udsatte beboergrupper, som har det største behov for social kontakt og hjælp, ikke har de nødvendige IT-færdigheder. I mange tilfælde har disse beboergrupper heller ikke haft adgang til en computer.

De boligsociale medarbejdere ringer, uanset om de er hjemsendte eller fysisk tilstede i boligområderne, også til de beboere man ved er mest udsatte, og giver således 1:1 rådgivning over telefon om bl.a. håndtering af hverdagen under COVID-19. Rådgivningen drejer sig eksempelvis om hjælp til kontakt til hospital, kommune og andre myndigheder. De boligsociale rådgivningsindsatser foregår normalt i gruppeforløb, som fx forældrekurser, hvor det er muligt at nå ud til flere beboere på én gang. Rådgivningen over telefon og andre digitale kanaler trækker derfor ekstra på ressourcerne i de boligsociale helhedsplaner. Den samstemmende fortælling lyder, at man er nervøs for, hvordan de særligt udsatte beboergrupper håndterer coronakrisen, især udsatte familier og unge, som man er vant til at have en tæt relation til.

En udbredt fællesskabsaktivitet er fællessang og altankoncerter i forskellige afskygninger. I visse tilfælde gør sådanne arrangementer, at de boligsociale medarbejdere får kontakt til nye beboergrupper. Men der er også en opmærksomhed på at der skal findes en balance mellem de forventninger beboerne har og det reelle boligsociale arbejde:

Ny virkelighed kræver gentænkning af den boligsociale indsats  
Som en naturlig konsekvens af forsamlingsforbuddet er planlagte fællesskabsaktiviteter aflyst. Det gælder aktiviteter som fx fællesspisninger og samtalesaloner. Fællesskabsaktiviteterne danner under normale omstændigheder grundlag for nye kontaktflader til udsatte beboere, skaber tillid og videre mulighed for at brobygge og rekruttere til relevante indsatser, fx beskæftigelses-, uddannelses- og familieindsatser.   

Flere af de interviewede boligsociale medarbejdere er opmærksomme på at opretholde og finde alternative måder at afholde sådanne fællesskabsaktiviteter på:

Der er sket en kæmpe forandring, men vi er vant til at arbejde med forandringer og lave om i projekter. Vi er vant til at skulle være omstillingsparate”, siger en af de interviewede.

Alternativerne sker ofte på digitale kanaler, og kan fx bestå i hjemmetræning i samarbejde med idrætsforeninger og vejledning om sund kost. Der er også eksempler på telefonkæder målrettet nogle af de ældre og mest ensomme beboere, som ikke er hjemmevante i det digitale.  

Unge og utryghed
De forskellige aktiviteter for udsatte unge, herunder unge i den kriminelle risikozone, er blevet gentænkt. Det opleves over en bred kam, at mange unge ikke har fulgt skolens obligatoriske online undervisning, og sammenholdt med nedlukningen af fritidsaktiviteter, har det medført, at flere unge har ’hængt ud’ i boligområdet. Nogle steder har det skabt utryghed, hvilket har understreget behovet for aktiviteter, der kan afværge at unge ender i et kriminelt miljø, og at unge, der i forvejen ikke klarer sig godt i skolen, kommer endnu længere bagud. Flere peger på, at der på dette område er behov for et bedre og mere omfangsrigt samarbejde med skolerne, som fokuserer på fravær og brobygning.

I de helhedsplaner, hvor det har været muligt, har man tilbudt lektiehjælp både online og fysisk (læs eksempel her). Nogle steder har man fortsat lommepengejob-indsatsen ved at indkøbe værnemidler til de unge, så de fx har kunnet samle skrald i boligområdet. Det har holdt de unge aktiveret og de boligsociale medarbejdere har kunne fastholde relationen til dem, som er afgørende i forhold til kriminalitetsforebyggelse og fokus på uddannelse. Flere steder har man på trods af coronakrisen også formået at formidle fritidsjobs til de unge i dagligvarebutikker.

Fraværet af en normal hverdag med skole, fritidsjobs og sportsaktiviteter har flere steder medført øget hærværk i boligområderne. Unge, der gør ophold på eksempelvis bagtrapper, har flere steder ført til øget utryghed blandt beboerne. Som et modsvar på utrygheden er der visse steder gennemført tryghedsvandringer med max 10 deltagere, ligesom de boligsociale medarbejdere (på behørig afstand) har talt med de unge om deres adfærd. Andre steder har man dog ikke haft oplevelsen af øget utryghed i boligområdet. Tværtimod melder flere af de interviewede om mere ro og orden end der plejer at være, da de unge har været mindre synlige i boligområdet. 

Ligesom andre steder i Danmark har politiet sat ind med øget tilstedeværelse i de udsatte boligområder. Dog er der generel enighed blandt de boligsociale helhedsplaner om, at politiets øgede tilstedeværelse ikke skyldes stigende kriminalitet, men nærmere udfordringer med at overholde forsamlingsforbuddet. Det har medført mobile politistationer på street- og basketbaner i nogle af boligområderne, med henblik på at sikre trygheden og at forsamlingsforbuddet overholdes.

Udsatte familier
Mange familier i udsatte boligområder bor tæt, og coronasituationen har i flere tilfælde ført til dårligere trivsel med flere konflikter og skænderier. Det gælder særligt de familier, der i forvejen er sårbare.

Langt de fleste helhedsplaner har inden nedlukningen haft forskellige familieindsatser, som primært er kørt som gruppeforløb for forældrepar. Som erstatning for de traditionelle familieindsatser har man flere steder i landet været i telefonisk kontakt med hver enkelt familie. Den direkte 1:1-kontakt er ressourcekrævende, og flere af de interviewede helhedsplaner er usikre på om telefonsamtalerne rækker i forhold til de ofte svære problemstillinger familierne står i. Der er også enkelte eksempler på at man har ført familieindsatser videre for de mest sårbare familier, hvilket har udelukket øvrige familier med behov pga. restriktionerne vedr. forsamling. 

Flere helhedsplaner udnytter udearealerne til beboeraktiviteter, hvor de blandt andet arrangerer gåture og grillaftener i gården. Formålet er at give familierne mulighed for at komme ud af lejlighederne og tale med andre.  

Information om COVID-19 i de udsatte boligområder
Boligområderne rundt omkring i landet består af mange forskellige etniciteter med dertilhørende forskellige modersmål. For beboere man dårlige dansk-kundskaber kan det være vanskeligt at forstå myndighedernes retningslinjer. Mange helhedsplaner deler derfor information om retningslinjerne på Facebook-sider, via SMS’er, plakater og flyers i opgange og benytter sig af naboambassadører, bydelsmødre og fædreindsatser til at videreformidle information på forskellige sprog. I nogle helhedsplaner ringer de rundt til de familier, der er mest udsatte for at hjælpe med at tolke anbefalinger og retningslinjer. Derudover samarbejder helhedsplanerne med andre aktører om at formidle retningslinjer, eksempelvis Boligsocialnet og indvandreforeninger.

I et af boligområderne inddrages lokale beboere i formidlingen, hvor fem beboere på video oversætter retningslinjerne på deres respektive sprog og efterfølgende deler videoerne på Facebook. Indtrykket er, at det har en god effekt, når beboerne oplever deres nabo formidle retningslinjerne på et sprog de forstår. Myndighedernes retningslinjer, som især i starten af nedlukningen kom med korte mellemrum, har stillet store krav til helhedsplanernes evne til hurtigt og effektivt at få videreformidlet budskaberne.

Arbejdsløshed som følge af coronakrisen
Langt de fleste CFBU har talt med fra de boligsociale helhedsplaner vurderer, at arbejdsløsheden er steget som følge af coronakrisen. Den vurdering bygger på at mange af beboerne er ansat som ufaglærte, hvor chancen for en fyring er størst. Når coronakrisen ebber ud skal de ledige ud på arbejdsmarkedet og konkurrere med mange andre fra resten af landet, der ligeledes har mistet deres job, men som kan være bedre kvalificeret bl.a. pga. mere arbejdserfaring og bedre sprogfærdigheder. Det billede understøttes af BL – Danmarks Almene Boliger:

Almene beboere er i højere grad ansatte i servicesektoren og i de brancher, som er hårdt ramt af krisen. Vi kan i tallene se, at andelen af beboere i almene boliger ansat i de ramte brancher er 1,5 til 2 gange højere end den tilsvarende andel i resten af befolkningen. Afskedigelser i de her brancher må altså forventes at ramme den almene sektor hårdere,” siger Solveig Råberg Tingey. (til Fagbladet Boligen 4. juni, 2020)