Missionen for den socialøkonomiske virksomhed FRAK er klar: ’Giv de unge sved på panden, penge på lommen og erfaring på CV’et’. FRAK ansætter unge i fritidsjob til at løse praktiske og grønne opgaver i deres egne boligområder på Nørrebro og Amager – og i de omkringliggende bydele. Virksomheden er i høj grad udviklet i et samspil med områdernes boligsociale indsatser og det tætte samarbejde har ført til, at FRAK nu er skrevet ind i driftsbudgettet for syv lokale boligafdelinger frem mod 2046. En aftale der sikrer, at FRAK kan give mange flere unge et tidligt fodfæste på arbejdsmarkedet og en positiv identitet som del af et arbejdsfællesskab.
På en bidende kold torsdag i vinterferien, i et vindblæst hjørne af boligområdet Urbanplanen på Amager, dukker unge pludselig op i små grupper iført matchende arbejdsuniformer. De bevæger sig målrettet mod en stor lagerbygning. Ordet ”FRAK” er trykt på ryggen af deres jakker og afslører, at de er på vej på arbejde i den socialøkonomiske virksomhed af samme navn.
ET TRINBRÆT
Inde i den mørke lagerbygning er der ikke meget varmere, men de unge giver sig hurtigt i kast med lim, sav og skruemaskine under projektørlampernes skarpe skær. Dagens opgave hedder ganske enkelt: Saml og mal møbler til en alternativ genbrugsstation i boligområdet.
Hurtigt opdager arbejdssjakket, at de ikke er fuldtallige. Der mangler én i flokken, som en af FRAK’s teamledere får ringet op. Kort efter træder sidste mand ind i lagerhallen, hvilket udløser begejstrede tilråb: ”Hvor er det godt at se dig! Vi har meget, der skal laves.”
FRAK fungerer som et trinbræt, hvor de unge lærer at indgå på en arbejdsplads og får en forsmag på uddannelsesveje, de måske ikke ville blive opfordret til at søge mod: ”Vi er med til at udbrede forståelsen af, at man ikke behøver at læse jura eller medicin, men at man også kan blive håndværker”, forklarer stifteren af FRAK Mudi Jarkass.
Som ung studerende blev Mudi Jarkass ansat som koordinator for at hyre andre lokale unge til praktiske opgaver på kulturarrangementer på Nørrebro. ”Der opdagede jeg, at det er pissefedt at bidrage til noget i egen baghave,” fortæller han, mens tankerne flyver tilbage til tiltaget, der lagde kimen til udviklingen af FRAK.
Hele rejsen fra koordinator til i dag at være daglig leder af en socialøkonomisk virksomhed har givet Mudi Jarkass et solidt bagtæppe af erfaringer og oplevelser med unge fra udsatte boligområder. Han oplever, at mange unge mangler forudsætningerne for at få og fastholde et job: ”Det kan være små ting, de unge ikke får med hjemmefra, men som er skridt på vejen. For eksempel når familien sidder og spiser aftensmad, og så minder man lige sin søn om at møde til tiden og lærer ham at skrive en god ansøgning.”
DIREKTE FRA GADE TIL FRITIDSJOB
Unge kan komme direkte fra gaden og hoppe i en FRAK-uniform. Den lave tærskel for deltagelse er noget af det, der adskiller FRAK fra mange andre fritidsjobindsatser.
Sammen med de lokale boligsociale indsatser arbejder FRAK opsøgende og lykkes med at få fat i de unge i en tidlig alder. Og for (nu forhenværende) projektleder for fhv. boligsocial indsats i Urbanplanen Søren Løkke betyder den tidlige indsats, at unge ikke bliver tabt af uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet. ”I vores område, har vi et stort problem med voksne unge, der gerne vil have et job men ikke aner, hvordan man gør. Sammen med FRAK forsøger vi at løse problemstillingen ved at ansætte unge, allerede når de er 13 år. En tilgang, hvor der også er dokumentation for, at det øger de unges livschancer betydeligt.”
Ifølge Mudi Jarkass er det udsigten til løn, der fænger de unge, men noget helt andet der fastholder dem: ”Kombinationen af at det er et fedt fællesskab og et seriøst arbejde fastholder de unge. Det er helt afgørende, at en kunde har betalt for ens arbejde og oplevelsen af at være vigtig for sine kollegaer”.
Udover at FRAK formår at ramme og rumme de unge har samarbejdet med FRAK betydet, at målsætningerne i den boligsociale helhedsplan i forhold til fritidsjob er oversteget med længder. Søren Løkke forklarer:
”Ved at samarbejde med en socialøkonomisk virksomhed kan vi få et mega afkast. I et boligområde som Urbanplanen, betyder det, at vi er gået fra at have omkring 8 unge igennem en fritidsjobindsats til nu at kunne tælle hele 50-70 unge i fritidsjobs i løbet af helhedsplansperioden.”
GRØNNE OPGAVER TILBYDER NY IDENTITET
Det er ikke altid, de unge får sved på panden i mørke lagerbygninger. FRAK løser nemlig også opgaver, der giver de unge sol i ansigtet, mens de maler bygninger, bygger affaldssorteringsløsninger eller planter træer og vilde blomster. Alt sammen opgaver der fremmer de unges ansvarsfølelse for områdets bygninger og udearealer, men som også tilbyder dem en ny identitet:
”Med uniformer på og en skovl i hånden bliver de unge pludselig nogle, der vedligeholder området i stedet for det modsatte. Og fra at blive oplevet som utryghedsskabende ballademagere bliver de nogle, der forskønner området, og som forbipasserende beboere lige får en snak med på vejen”, fortæller fhv. projektkoordinator i FRAK Anders Damkjær.
Når de unge bliver hyret til opgaver i ejerforeninger og områdefornyelser får de mulighed for at vise, at de kan levere et godt arbejde af høj kvalitet. Og det nye perspektiv går begge veje: de unge får også nedbrudt de fordomme, de kan have om folk, der bor i private boliger eller tilhører majoritetsbefolkningen.
FAST POST I DRIFTSBUDGETTET SIKRER FRAK
FRAK har for nylig indgået en aftale med syv boligafdelinger, som har afsat en fast budgetpost på vedligeholdelsesplanen for 2022-2046 til virksomheden. Julie Abitz, der er boligsocial leder af Amagerplanen, forklarer:
”I 3B’s boligafdelinger i og omkring Amagerplanen er der nu afsat 200.000 kr. årligt til FRAK og grønne fritidsjob. Et langsigtet samarbejde og en økonomisk prioritering som er blevet positivt modtaget og stemt hjem af områdets beboere på de lokale afdelingsmøder.”
Hvad der før var et samarbejde baseret på ad-hoc opgaver, er nu forankret i boligorganisationens budgetter. Rene Pape, forhenværende driftschef i 3B, kan se, hvor vigtig aftalen er for både FRAK og boligområdet: ”Hvis FRAK kan planlægge efter fastlagte opgaver hos os, bliver det også nemmere for dem at få en bæredygtig forretningsmodel og på sigt tage opgaver i større skala,” forklarer han.
Mudi Jarkass har svært ved at forestille sig, at aftalen var kommet i hus, hvis ikke den boligsociale indsats i området havde brugt år på at medudvikle nye forretningsidéer og udtænke opgaver for FRAK i boligområdet ”Vi ville ikke være, hvor vi er i dag uden de boligsociale medarbejdere. FRAK er udviklet i samspil med dem, og de har banet vejen for, at aftalen blev godkendt og nu er trådt i kraft. En stor anerkendelse og vigtig milepæl for os.