webtv

Se alle videoer

Løsningerne

  • Uddannelses- og beskæftigelsesfrekvensen er betydeligt lavere for unge i udsatte boligområder end i resten af Danmark.

    Et fritidsjob er en af nøglerne til en højere uddannelses- og beskæftigelseskfrekvens i udsatte boligområder. Derfor etableres der indsatser, som består i at rekruttere de unge, give dem passende vejledning og skabe den nødvendige kontakt til mulige arbejdsgivere.

    Læs mere

  • Hærværksbrande og chikanerier af brandvæsnet er et problem i flere udsatte boligområder.

    Projekt Brandkadet er et rollemodelsprojekt, hvor unge uddannes til brandkadetter og får indsigt i brandmændenes arbejdsdag, hvor regler, disciplin, tillid og fællesskab er bærende værdier. Det motiverer de unge til at modarbejde chikane af brandvæsnet og ildspåsætning i deres boligområde.

    Læs mere

  • Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund lever isolerede i udsatte boligområder, typisk uden uddannelse og arbejde, hvilket besværliggør deres børns integration.

    Idéen med bydelsmødre er, at man uddanner ressourcestærke kvinder til at vejlede isolerede kvinder i fx børneopdragelse og børns sundhed, for at sikre deres børn en værdig opvækst.

    Læs mere

  • Mange udsatte boligområder er plaget af utryghed blandt beboerne og høje kriminalitetsrater.

    Gadeplansarbejde består i at opsøge grupper af unge, der skaber utryghed i det offentlige rum, vinde den enkelte unges tillid og fx få ham/hende i gang med en konstruktiv fritidsbeskæftigelse, tilbage i folkeskolen eller i gang med en uddannelse.

    Læs mere

  • Mange udsatte boligområder er plaget af høje kriminalitetsrater og utryghed blandt beboerne.

    En hotspot-indsats styrker det kriminalpræventive arbejde i udsatte boligområder ved at koordinere allerede eksisterende kriminalpræventive indsatser, så ressourcerne fokuseres, og den specifikke viden om grupperingerne af unge i den kriminalpræventive zone styrkes.

    Læs mere

  • Mange beboere i udsatte boligområder er utrygge ved at bevæge sig ud i deres boligområde om aftenen. Utrygheden spredes ofte af grupper af unge.

    En af løsningerne er at oprette en ungdomsklub eller et værested, hvor de unge får et alternativ til at hænge ud i boligområdet. Det giver samtidig mulighed for at lære de unge at kende og påvirke deres fremtidsudsigter.

    Læs mere

  • Unge i udsatte boligområder halter bagefter på uddannelsesområdet, og mange får ingen uddannelse efter folkeskolen. Adskillige ender uden for arbejdsmarkedet eller med en plettet straffeattest.

    En del af løsningen er at etablere mentorindsatser. Her får de unge tilknyttet en personlig vejleder,der kan hjælpe dem videre fra gaden og motivere dem til at påbegynde og fastholde en uddannelse.

    Læs mere

  • Mange unge i udsatte boligområder får ikke en uddannelse efter folkeskolen. De ender uden for arbejdsmarkedet eller med en plettet straffeattest.

    En del af løsningen er ansættelsen af relationsmedarbejdere, der arbejder med at motivere de unge i boligområdet til at påbegynde og fastholde et uddannelsesforløb. De gennemfører typisk aktiviteter med de unge, som ikke har noget med uddannelse at gøre.

    Læs mere

  • Skumle og misligholdte fysiske omgivelser kan resultere i, at beboere afholder sig fra at færdes ude i deres boligområde om aftenen. Det skyldes ofte, at det er uklart hvem der har ansvar for hvad i vedligeholdelsen af boligområdet.

    En løsning er at gennemføre en tryghedsvandring med beboere og ansvarlige for boligområdets vedligeholdelse, hvor tryghedsrelaterede problemer og løsninger udpeges og registreres, så de ansvarlige efterfølgende kan udbedre problemerne.

    Læs mere