Trygheden i danske byområder

Utrygheden er mere udbredt blandt beboerne i de udsatte boligområder. Utrygheden skyldes bl.a. unge, der hænger ud i grupper, kører på scooter og opfører sig truende over for andre beboere. Faktisk er hele 26 % af beboerne i de udsatte boligområder utrygge ved at 

færdes alene i mørke i deres boligområde sammenlignet med 16 % i andre danske byområder.  Det viser en ny undersøgelse fra Center for Boligsocial Udvikling (CFBU), hvor trygheden i udsatte boligområder sammenlignes med andre byområder.

Tal på utrygheden i Danmarks udsatte boligområder

26 % af beboerne i udsatte boligområder er utrygge ved at færdes ude om aftenen mod 16 % i andre danske byområder. Utrygheden øger fraflytningen, giver boligområderne et dårligt image og forringer livskvaliteten for den enkelte beboer i hverdagen. Utryghed er derfor et problem, der skal tages alvorligt, og en ny undersøgelse fra CFBU viser, at den primære kilde er normbrydende adfærd blandt unge i boligområderne. 

Om udgivelsen

Titel: Trygheden i danske byområder - En måling af trygheden ved at bo og færdes i udsatte boligområder sammenlignet med andre byområder i Danmark

Forfattere: Nikolaj Avlund, Lasse Kjeldsen & Lilie Darsø

Udgivelsesdato: Maj 2013

Sideantal: 47

Download rapport

Normbrydende adfærd skaber utryghed
Er man utryg ved at færdes ude i sit boligområde om aftenen, skyldes det ofte en kombination af mange forhold. Et forhold skiller sig dog ud, når beboerne i udsatte boligområder selv skal forklare utrygheden. 24 % nævner således unge i grupper, scooterkørsel, tilråb og anden normbrydende adfærd som det, der skaber utryghed, mod 11 % af de adspurgte i andre boligområder. Undersøgelsen tyder derfor på, at den normbrydende adfærd er langt mere udbredt i udsatte boligområder, og at dette er den primære kilde til utryghed.

Mere kriminalitet i de udsatte boligområder
20 % af beboerne i udsatte boligområder har været udsat for kriminalitet inden for det seneste år mod 13 % i andre danske byområder. Størstedelen af kriminaliteten er imidlertid af mindre alvorlig art i begge typer byområder, og ofrene for kriminalitet er gennemgående ikke mere utrygge ved at færdes i deres boligområde end ikke-ofrene. Kriminalitet betragtes dog som et problem af væsentligt flere beboere i udsatte boligområder end i andre byområder, og denne opfattelse er med til at skabe utryghed. 

Andre forklaringer
Undersøgelsen fokuserer også på beboernes oplevelse af de fysiske rammer i boligområdet, deres sociale netværk i boligområdet, mediernes indflydelse på trygheden og i hvilken grad individfaktorer som køn, alder og etnicitet påvirker trygheden.

Mange af disse forhold indvirker på den forhøjede utryghed i udsatte boligområder, men i mindre grad end den normbrydende adfærd og beboernes opfattelse af kriminalitet. 

- Undersøgelsen sætter en tyk streg under vigtigheden af at arbejde med de unge, der hænger ud på gaden, og som en del beboere opfatter som utryghedsskabende. På kort sigt handler det om at mindske utrygheden blandt beboerne, og på længere sigt om at undgå, at de unge bevæger sig videre til egentlig kriminalitet, som en del udsatte boligområder døjer med, udtaler Nikolaj Avlund, der har været medforfatter til undersøgelsen.

 

Kontakt

Nikolaj Avlund

nav@cfbu.dk

61 65 70 63

Download rapport