Hvordan kan beslutningstagere i større fysiske omdannelser tænke det kommende sociale liv ind allerede i de tidlige faser af omdannelsen, hvor mange af de fysiske rammer bliver lagt for det fremtidige hverdagsliv?
Flere af landets udsatte boligområder er i disse år under gennemgribende omdannelse som følge af parallelsamfundsaftalen. Formålet er at skabe mere blandede boligområder. Internationale erfaringer viser dog, at det ikke er nogen nem opgave at sikre et velfungerende hverdagsliv, når omdannelserne er færdige, og beboersammensætningen er ændret.
SÆT FOKUS PÅ HVERDAGSLIVET FRA START AF
Uanset om målsætningen med et socialt mix er, at beboere fra de forskellige boligtyper skal udveksle ressourcer på tværs af socioøkonomiske skel eller at de blot skal leve fredeligt side om side er det allerede tidligt i udviklingen af områderne vigtigt at have et særligt fokus på det kommende hverdagsliv. Det er nemlig i denne fase, at der eksempelvis bliver frasolgt grunde til investorer, udarbejdet lokalplaner, designet nye boliger og prioriteret nye fælles faciliteter. Hverdagslivet skal derfor tænkes ind i den fysiske planlægning af områderne fra start af.
TÆNK DET SOCIALE LIV IND I DEN FYSISKE UDVIKLING
Gennem strategisk design af fysiske rammer kan man fremme muligheden for at beboere fra de forskellige boligtyper kan mødes i dagligdagen. Det handler blandt andet om at arbejde med bevægelsesmønstre, skabe mulighed for sociale møder og fremme tryghed og ejerskab til fællesarealer.
En væsentlig beslutning for hverdagslivet i boligområderne på sigt er placeringen af de nye private ejer- og lejeboliger i forhold til eksisterende boligbebyggelse og fællesarealer, da det har en stor indvirkning på beboernes mulighed for interaktion i hverdagen. En anden vigtig opgave går på at etablere relevante fysiske faciliteter, som kan fungere som mødesteder for beboere fra de forskellige boligtyper. Det gælder fritidsfaciliteter såsom legepladser og et nyt kvartershus men også praktiske faciliteter såsom skraldesortering og parkering.
STYRK FORENINGSLIVET OG SOCIALE INSTITUTIONER TIDLIGT I PROCESSEN
Selvom der kan gå år, før de nye boliger står færdige, skal der tidligt i omdannelsesprocessen også træffes mange beslutninger, som påvirker de sociale arenaer og organisationer, som skal samle beboere på sigt. Det gælder fx faciliteter for de lokale foreninger, opgradering af institutioner og udformning af nye typer grundforeninger.
SAMARBEJD PÅ TVÆRS AF AKTØRER OM UDVIKLINGEN
Mange af de planlagte tiltag i case-områderne, som skal fremme et velfungerende socialt liv, afhænger af investering fra både private developere og kommuner. Derfor er det helt afgørende, at arbejdet med at skabe optimale rammer for det kommende hverdagsliv koordineres på tværs af aktører. Det gælder også internt i kommunen, hvor vi i case-undersøgelsen ser meget stor forskel på, hvorvidt der samarbejdes på tværs af relevante forvaltninger om udviklingen i boligområderne.
I vores undersøgelse efterspørger repræsentanter fra både boligorganisationer, kommuner og de boligsociale helhedsplaner, at der samarbejdes og vidensdeles mere blandt aktørerne i forbindelse med omdannelsen af boligområderne.
TJEKLISTE TIL AT SKABE GODE RAMMER FOR DET KOMMENDE HVERDAGSLIV
I rapporten præsenteres en tjekliste med opmærksomhedspunkter, som beslutningstagere kan tænke ind i deres arbejde. Tjeklisten sætter fokus på trin til at skabe gode rammer for det kommende hverdagsliv med en ny beboersammensætning.
Tjeklisten omhandler seks temaer, herunder strategien for den kommende beboersammensætning, betydningen af et velfungerende socialt mix og de forskellige involverede aktører og deres roller. Derudover præsenteres overvejelser om planlægningen af nye boliger, fælles fysiske faciliteter og sociale og organisatoriske tiltag.
Læs også:
Stedsidentitet og socialt mix 2
