Samarbejde mellem skoler og helhedsplaner

Der er god grund til at boligsociale helhedsplaner samarbejder med skoler om at styrke den sociale såvel som den faglige trivsel hos skolebørn i udsatte boligområder. Med denne håndbog gives der inspiration til, hvordan den boligsociale helhedsplan gennem samarbejde med skolen kan styrke indsatsen over for børn og unge.

Håndbogen giver eksempler på samarbejdstyper og anbefalinger til opstart og drift af samarbejder, og er blevet til på baggrund af rapporten om selvsamme emne.

I håndbogen beskrives fire måder hvorpå et samarbejde mellem skole og helhedsplaner kan finde sted:

- Åbne boligsociale sociale aktiviter for alle børn, hvor skolen kan fungere som rekrutteringskanal således at også de mere ressourcersvage børn, som normalt ikke ville deltage i sociale aktiviter, også tager del i aktiviterne. 

- Samarbejde om forældre, hvor boligsociale medarbejdere kan være med til at bygge bro mellem skoler og sårbare forældre således at børnenes skolegang styrkes. 

- Samarbejde om udvalgte børn, som kræver ekstra ressourcer både socialt og fagligt for at kunne trives i skolen. Dette samarbejde kan f.eks. foregå i skoletiden, hvor en boligsocial medarbejder er koblet til en eller flere elever og indgår i et tæt samarbejde med skole og kommunale indsatser, som barnet modtager tilbud fra. 

- Samarbejde om hele undervisningsforløb, hvor boligsociale medarbejdere sammen med skolen er med til at lave et anderledes undervningsforløb med fokus på at bryde de sociale mønstre i klassen og skabe fornyet motivation hos ellers skoletrætte elever.

Om Håndbogen

Titel: Håndbog: Samarbejde med skoler og helhedsplaner

Forfattere: Rikke Engly Mygind, Anne Maria Foldgast, Sarah Lunar & Astrid Marie Sonne-Frederiksen

Udgivelsesdato: September 2016

Sidetal: 12

Download håndbogen

Kontakt

Rikke Engly Mygind
30 29 76 63
rem@cfbu.dk

Anne Maria Foldgast
50 89 45 07
amf@cfbu.dk

Download håndbog