15 årige Bilal spurter alt, hvad han kan. Adrenalinen sitrer i kroppen, og hjertet galoperer. I baggrunden kan han ane en politibil og to betjente. Han spæner tværs over græsplænen mellem blokkene. Politiet er lige i hælene på ham, men han er stærk og hurtigere end dem. Blodet pumper i årerne, og der går et sug gennem maven, da han kaster sig over hegnet. Han er i sikkerhed og puster lettet ud.
Bilals historie er en del af CFBU’s nye rapport om klubber og væresteder for unge i udsatte boligområder. Bilal driver rastløst rundt sammen med andre unge i Helsingør og kommer på kant med loven. Værestedet Tetriz i boligområdet Nøjsomhed bliver dét, der får Bilal til at ændre kurs. I værestedet får Bilal nye venner, positiv voksenkontakt med medarbejderne og ikke mindst tildeles Bilal et ansvar, der giver ham tanker om at uddanne sig til pædagog og arbejde med sårbare unge.
Veldrevne bemandede klubber og væresteder giver de unge alternativer til den gadeorienterede livsstil og fungerer som springbræt til at få de unge videre i livet. Det kan spare samfundet for mange penge. CFBU har tidligere regnet ud, at de mest belastede kriminelle unge over en femårig periode koster samfundet ca. 900.000 kr. mere end lovlydige unge. Det handler bl.a. om øgede udgifter til politi, retsvæsen og overførselsindkomster. Astrid Marie Sonne-Frederiksen, CFBU, der er medforfatter på rapporten, forklarer:
-Klubber og væresteder kan gøre en stor forskel for unge, der er i risiko for at ende i kriminalitet. Ofte er det foreningsløse og uroskabende unge, som bruger en stor del af deres fritid på gaden. Værestedet som fysisk ramme er dog ikke nok i sig selv. Det er alfa omega, at medarbejderne i værestedet har fokus på at udvikle de unge i en positiv retning og hjælpe dem videre ud i samfundet. Det kan være i fritidsjob, uddannelse eller foreningslivet.
Men klubber og væresteder for unge kan være svære at drive. Der er flere eksempler på, at væresteder er blevet brugt til at rekruttere unge til bandemiljøet eller anden kriminalitet, og af den grund er blevet lukket. CFBU har derfor i en ny rapport samlet konkrete erfaringer fra arbejdet med klubber og væresteder i udsatte boligområder. Rapporten beskriver de forskellige dele af arbejdet på godt og ondt og kommer med anbefalinger til at etablere og drive væresteder i et udsat boligområde:
1) Behovet: Afdæk, om der er behov for værestedet, og hvorfor de unge ikke bruger lokalområdets klub- og fritidstilbud.
2) Gruppen af unge: Forhold dig til, hvordan du tiltrækker og sammensætter ungegruppen.
3) Stabile rammer: Sørg for, at værestedet har faste åbningstider og bemanding samt at medarbejderne har faglige og personlige kompetencer til at arbejde med de unge.
4) Udvikling af de unge: Formulér målsætninger for en positiv udvikling af de unge og arbejd pædagogisk med at indfri dem.
5) Videre ud i samfundet: Samarbejd med og byg bro til det omkringliggende samfund med henblik på at få de unge videre i livet.
Fakta:
– Der er ca. 20 igangværende klubber og væresteder i landets udsatte boligområder
– Målgruppen er typisk for unge i alderen 13-18-år, men nogle steder er aldersspændet større