Robuste unge

Et robusthedskursus for unge uden uddannelse har på kort tid skabt markante resultater for deltagerne: 84% er kommet i gang med en uddannelse, og blandt deltagerne er gruppen uden uddannelse blevet mere end halveret.  

Det viser rapporten Robuste unge, hvor resultaterne fra robusthedskurset UP2U (Up to you) i Slagelse og Ringsted sammenlignes med en kontrolgruppe af lignende unge i lokalområdet. 

CFBU har analyseret resultaterne for deltagerne på UP2U-kurset og sammenlignet med en kontrolgruppe af lignende unge i lokalområdet, der ikke har deltaget i kurset. Forskellene på de to grupper er markante: 84 % af de unge deltagere er efter kurset i gang med en uddannelse mod blot 65 % i kontrolgruppen. Det betyder, at gruppen af unge uden uddannelse er mere end halveret ift. kontrolgruppen.

Samtidig har UP2U haft succes med at få en anden gruppe unge, der var på vej til at droppe ud af deres uddannelse til i stedet at blive på uddannelsen. Denne gruppe deltagere fik tilbudt UP2U- kurset som en sidste mulighed, inden de ville blive smidt ud af deres uddannelse, og 76 % af disse unge har efter kurset holdt fast i uddannelsen.


OM RAPPORTEN

Titel: Robuste unge - Resultater af robusthedskurset UP2U for unge på kanten af uddannelsessystemet

Forfattere: Mette Fabricius Madsen, Philip Zacho Kuipers & Ane Glad

Udgivelsesdato: Marts 2017

Sidetal: 28

Download rapporten

Kontakt

Mette Fabricius Madsen

30 24 58 18

mfm@cfbu.dk

Download rapport