Hjem / Udgivelser / Helhedsorienterede gadeplansindsatser med mentoring
udgivelse
3. september 2018

Helhedsorienterede gadeplansindsatser med mentoring

Mentorindsatser er en udbredt måde at holde unge ude af kriminalitet. Men hvad sker der, når mentoren slipper sit tag, og den unge skal stå på egne ben?

CFBU har i en ny undersøgelse analyseret den langsigtede virkning af mentorindsatser. Undersøgelsen tyder på, at indsatserne på den lange bane lykkes med at forebygge og reducere de unges kriminalitet, men kun, hvis der gribes tidligt ind.

Den internationale forskning har tidligere vist, at unge, der er ved at komme ud på et skævt spor, kan have gavn af en personlig mentor, der kan vejlede og støtte dem i at holde sig ude af kriminalitet. Mentorindsatser er derfor i de seneste år blevet en udbredt kriminalpræventiv metode bl.a. i Danmarks udsatte boligområder.

CFBU har i en ny undersøgelse analyseret langtidsvirkningerne af tre mentorindsatser i Odense, København og Ishøj, der forgik i perioden 2010-2014. De unge, der deltog i indsatsen, er blevet fulgt i årene efter for at se, om de kommer i uddannelse og arbejde eller om de sigtes for kriminalitet. De unge er desuden blevet spurgt til deres hverdagsliv, familieliv, venner, forbrug af rusmidler og kriminalitet. Svarene sammenlignes med en gruppe af lignende unge, der ikke var del af mentorindsatsen med henblik på at kunne vise virkningen af mentorindsatserne.

Og undersøgelsen indikerer, at indsatserne i nogen grad mindsker kriminaliteten. Det gælder dog kun for de yngste af deltagerne: De unge, som var 14-15 år, da de fik en mentor, klarer sig i længden bedre end sammenlignelige unge. Det er ikke tilfældet for dem, der var 16-18 årig da de fik en mentor. Deres situation er overordnet ikke påvirket af, om de har haft en mentor eller ej.

Lasse Kjeldsen, specialkonsulent i CFBU og medforfatter til rapporten, forklarer:

De 14-15 årige er sandsynligvis lettere at påvirke, fordi de endnu ikke er fastlåst i et kriminelt livsmønster. De kan derfor være lettere at hjælpe væk fra kriminaliteten end de 16-18 årige, som indsatserne ikke formår at påvirke.

Mentorindsatserne har ikke kun haft til formål at holde de unge ude af kriminalitet, men også at øge deres uddannelsesfrekvens. Her viser CFBU’s undersøgelse, at mentorindsatserne på den lange bane ikke formår at bidrage til de unges uddannelsesfrekvens:

Mange af de unge har inden mentorindsatserne haft en problematisk skolegang præget af konflikter, et lavt fagligt niveau og et højt fravær. De har derfor haft et svært udgangspunkt for deres videre uddannelsesforløb, og det ser altså ud som om, det ikke er lykkedes mentorerne at hjælpe dem i den retning, siger Lasse Kjeldsen.

Om rapporten

Titel: Helhedsorienterede gadeplansindsatser med mentoring – En undersøgelse af den langsigtede virkning af mentorindsatser i fire udsatte boligområder 2010-2014

Udgivelsesdato: September 2018

Sidetal: 37

Fakta

Undersøgelsen bygger dels på registerbaserede analyser og dels på en spørgeskemaundersøgelse blandt de unge, der som en del af indsatserne fik en mentor i perioden 2010-2014. I alt 366 tidligere mentees indgår i registeranalyserne, og 114 af dem har besvaret spørgeskemaet.

Resultaterne sammenlignes gennemgående med en gruppe af unge, der ikke var del af indsatsen.

Undersøgelsen er blevet gennemført med unge fra fire boligområder, der alle havde mentorindsatser i perioden 2010-2014: Vollsmose i Odense, Vejleåparken i Ishøj samt Nørrebro og Tingbjerg i København.

HVAD KENDETEGNER EN VELLYKKET MENTORINDSATS?:

  1. En høj intensitet i indsatsen, dvs. at der er ugentlige møder af flere timers varighed.
  2. Varighed i indsatsen på minimum et år. De mentorindsatser, som har varet mere end et år, har flest signifikante og positive effekter i forhold til de unges adfærd – både til rusmidler og uddannelse, samt deres selvværd og sociale kompetencer.
  3. En betydningsfuld engageret voksenkontakt, som tager form af en støttende, tillidsfuld, anerkendende og emotionel relation, der fokuserer på den unges psykosociale udvikling.
  4. Indsatserne skal bestå af (eller have tilknyttet) professionelle ansatte, der er i stand til at screene, matche, oplære, støtte og supervisere frivillige mentorer, så de får nogle redskaber at arbejde med den unge, og den bedst mulige relation bliver sammensat.
Chefkonsulent
Lasse Kjeldsen
Tlf. 31 31 87 16
lkj@cfbu.dk
Kontakt Lasse, hvis du ønsker at høre mere eller få sparring på en konkret udfordring.

Se seneste udgivelser