Helhedsplaner og kriminalitetsforebyggelse

Sociale indsatser i udsatte boligområder giver signifikant færre kriminelle unge, viser CFBU's undersøgelse af kriminalitetsforebyggelse i landets udsatte boligområder.

Antallet af kriminelle unge er siden 2009 faldet med 24 % i udsatte boligområder. Undersøgelsen viser, at helhedsplaner med et socialt formål har en del af æren for faldet.

Folketinget bevilliger i 2006 1.2 mia. kr. til boligsociale indsatser, der bl.a. skal være med til at mindske antallet af unge kriminelle i de udsatte boligområder. Indsatserne består bl.a. af mentorordninger, klubber og væresteder, fritidsaktiviteter og opsøgende gadeplansarbejde. Indsatserne er kendetegnet ved at være helhedsorienterede, hvor man hjælper de unge med både skole-, fritids og familieliv. Samtidig er indsatserne ofte håndholdte, hvor den enkelte unge støttes intensivt for at komme på rette spor.

CFBU har undersøgt om indsatserne har formået at mindske antallet af kriminelle unge. I undersøgelsen sammenlignes 63 indsatsområder med 83 kontrolområder uden en kriminalitetsforebyggende boligsocial indsats, og der måles i perioden 2009-2013. I indsatsområderne falder antallet af sigtede pr. 1.000 unge med 24 %, hvilket svarer til 180 færre kriminelle unge ud af en samlet population på 8.500 unge.

Om rapporten

Titel: Helhedsplaner og kriminalitetsforebyggelse - En analyse af boligsociale helhedsplaners effekt på andelen af sigtede unge i udsatte boligområder

Forfattere: Mette Fabricius Madsen, Ane Glad, Maria Vilsgaard Murphy, Kristine Larsen & Jesper Dyhr Andersen

Udgivelsesdato: Maj 2015

Sidetal: 6

Download rapporten

Til sammenligning falder antallet af sigtede unge i kontrolområderne med 16 %, hvilket svarer til 80 færre kriminelle unge ud af en samlet population på 8.300 unge. Forskellen mellem andelene af sigtede i henholdsvis indsats- og kontrolområder er signifikant mindre i 2013 end i 2009, og det tyder på, at indsatserne har en effekt. I undersøgelsen kontrolleres samtidig for en række socioøkonomiske variable, der påvirker andelen af kriminelle unge i et boligområde.

Over en fem-årig periode koster det samfundet mere end 900.000 kr. hvis en ung ender som en af de ’mest belastede’ kriminelle unge, dvs. får flere ubetingede domme sammenlignet med, hvis den unge ikke begår kriminalitet (Kjeldsen m.fl., 2015). Det viser beregninger foretaget på baggrund af tal fra Det Kriminalpræventive Råd.

- Det er første gang, vi har så tydelig en indikation på, at helhedsplaner med et socialt formål mindsker antallet af kriminelle unge. Det forbyggende arbejde er ikke blot til gavn for de unge selv, men det skaber også tryggere boligområder, siger Mette Fabricius Madsen, forfatter til undersøgelsen.

I Køge har der været en helhedsplan med et socialt formål siden 1. juni 2013, hvor de boligsociale medarbejdere sammen med Køge Kommune har arbejdet med kriminalitetsforebyggende arbejde af forskellig karakter. Det boligsociale arbejde foregår i fire store almennyttige boligområder og i nogle af områderne har der været en boligsocial indsats også inden helhedsplanen trådte i kraft.

Kontakt

Mette Fabricius Madsen

mfm@cfbu.dk

30 24 58 18

Download rapporten