Mentorer i udsatte boligområder

De mest udsatte unge er ofte en vanskelig opgave for de sociale myndigheder. Mange unge i udsatte boligområder har brug for håndholdt støtte til at klare sig igennem uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Derfor er det 

oplagt at arbejde med mentorindsatser. Men det er en kunst at gennemføre en god mentorindsats. Mentorindsatser har størst mulighed for at påvirke unge i positiv retning, hvis de tilrettelægges efter fire overordnede retningslinjer.

Mentorindsatser - en udbredt løsning

Problemer med ungdomskriminalitet, manglende uddannelse og svage familier giver et udtalt behov for støtte til unge i udsatte boligområder. En udbredt løsning er mentorindsatser, hvor udsatte unge får tilknyttet en ansvarlig voksen, der hjælper og vejleder den unge.  

Center for Boligsocial Udvikling har udvalgt tre konkrete mentorindsatser i udsatte boligområder, holdt dem op imod kriterierne og samlet erfaringerne. De tre indsatser er: Erhvervsmentorerne i Ishøj, Projekt A til B i Odense & Socialmentor i Høje Gladsaxe

Erfaringerne er blevet samlet i en håndbog, der gennemgår de vigtigste overvejelser, man skal gøre sig som projektleder på en mentorindsats i udsatte boligområder.  

Om udgivelsen

Titel: Mentorer i udsatte boligområder

Forfattere: Nana Øland Frederiksen, Klavs Odgaard Christensen & Astrid Sonne-Frederiksen

Udgivelsesdato: December 2013

Sideantal: 27

Download rapport Download håndbog
Kontakt

Nana Øland Frederiksen (barsel)

nfr@cfbu.dk

26 23 63 03
 

Download rapport Download håndbog