Kriminaliteten ud af boligområderne

I nogle af de mest udsatte boligområder i Danmark er kriminalitet blandt unge et tungtvejende problem. De kriminelle bliver dømt hårdere straffe, og de begynder deres kriminelle løbebane i en tidligere alder end andre steder i landet, hvilket skaber utryghed 

 

og er med til at isolere områderne fra det omkringliggende samfund.  CFBU undersøger effekten af de boligsociale helhedsplaners arbejde med kriminelle og kriminalitetstruede børn og unge.

Positiv effekt

Undersøgelsen peger på, at de boligsociale helhedsplaner, der målrettet arbejder med kriminelle og kriminalitetstruede børn og unge, har en positiv effekt i forhold til at reducere omfanget af sigtelser af 15 til 17-årige.

Herunder en særlig positiv effekt i forhold til at reducere omfanget af sigtelser af mindre alvorlig kriminalitet.

I perioden fra 2006-2010 har de undersøgte områder oplevet et fald i omfanget af sigtelser af de 15 til 25-årige på 22 pct. . For gruppen af 15 til 17-årige er faldet på 39 pct. . For sigtelser for mindre alvorlig kriminalitet er faldet på 50 pct. for gruppen af de 15 til 17-årige.  

Det særligt interessante ved undersøgelsen er, at det således kan sandsynliggøres, at de boligsociale helhedsplaner i vid udstrækning er lykkedes med at få særligt fat i den gruppe af unge under 18 år, som er ved at udvikle en kriminel løbebane og som ofte lever en gadeorienteret tilværelse.  

Baggrund for undersøgelsen

I nogle af de mest udsatte boligområder i Danmark er kriminalitet blandt unge et tungtvejende problem, som skaber utryghed og er med til at isolere områderne fra det omkringliggende samfund.

Kriminaliteten blandt beboere i udsatte boligområder er højere end i resten af landet, de kriminelle bliver dømt hårdere straffe, og de begynder deres kriminelle løbebane i en tidligere alder end andre steder i landet.  

En del af de boligsociale helhedsplaner forsøger at modvirke denne problemstilling gennem indsatser, der er målrettet kriminelle og kriminalitetstruede børn og unge.

Indsatserne behøver i sig selv ikke at have som hovedformål at reducere eller forebygge kriminalitet, men fælles for indsatserne er, at de arbejder målrettet med at give kriminelle og kriminalitetstruede børn og unge bedre muligheder for at klare sig i samfundet.  

Kedsomhed leder til kriminalitet

De 13 indsatsområder ligger alle i eller tæt ved større bysamfund og omfatter København, Aarhus, Aalborg, Odense, Esbjerg, Ringsted og Ballerup.

Indsatsområderne har en gennemsnitlig størrelse på over 2.000 beboere. Indsatsområderne adskiller sig i forhold til de øvrige udsatte områder ved, at omfanget af sigtelser pr. 1000 15 til 25-årig i hele perioden fra 2006 til 2010 er højere end i de øvrige udsatte områder.

Der er desuden store forskelle områderne imellem, både blandt indsatsområderne og de øvrige udsatte boligområder, i forhold til omfanget af sigtelser, størrelsen på området mv.  

Projektledere fra helhedsplanerne i de undersøgte boligområder beskriver selv, at de har en række udfordringer med kriminelle og kriminalitetstruede børn og unge.

Centralt i disse beskrivelser af udfordringerne er, at de unge ikke er en del af de etablerede fritidstilbud. I stedet hænger de unge ud på gaden. De unge keder sig og kedsomheden leder til kriminalitet, hærværk og antisocial adfærd, der skaber utryghed for områdets beboere og er med til at marginalisere de unge i forhold til resten af samfundet.  

Kontakt

Birgitte Mazanti
bma@cfbu.dk
28 35 58 85

Download rapport