Hjem / Udgivelser / Brandkadet
udgivelse
12. august 2012

Brandkadet

Brandkadet-projekterne er nytænkende rollemodelsprojekter i udsatte boligområder, hvor unge uddannes til brandkadetter og får en værdifuld indsigt i brand-mændenes arbejdsdag, hvor regler, disciplin, tillid og fællesskab er bærende værdier. CFBU har samlet en række erfaringer fra brandkadetprojekter rundt omkring i Danmark.


Ildspåsættelser i containere og kælderrum, chikane mod brandmænd, ambulancefolk og politi. Det er nogle af de udfordringer, som beboere og boligforeninger kæmper med i flere udsatte boligområder.

Konfrontationerne med indsatspersonalet blev startskuddet for det nytænkende rollemodelprojekt ”Projekt Brandkadet” tilbage i 2009.

Projekt Brandkadet er et rollemodelsprojekt, hvor unge uddannes til brandkadetter og får indsigt i brandmændenes arbejdsdag, hvor regler, disciplin, tillid og fællesskab er bærende værdier.


Brandkadetuddannelserne udruster typisk de unge med en kombination af sociale kompetencer og brandmands­færdigheder. Det kan f.eks. være:

  • At give hånd, holde øjenkontakt, adlyde en ordre, møde til tiden, evne at videregive viden og udvise respekt for hinanden og udstyret.
  • At benytte den rette løfte- og bæreteknik, slukke mindre brande, betjene røgdykkerudstyr, yde førstehjælp, lægge slanger ud og generelt kende til brandsikkerhed.

Den indsigt motiverer de unge til at modarbejde chikane af brandvæsnet og ildspåsættelse i deres boligområde, samtidig med at de hver især kan tage brandmandsværdierne med sig videre i uddannelsessystemet eller på arbejdsmarkedet.

Om håndbogen

Titel: Brandkadet – Et rollemodelsprojekt for børn og unge i udsatte boligområder

Forfatter: Rasmus Bjørn og Nikolaj Avlund

Kontakt: Sarah Lunar, tlf. 26 40 25 80 & slu@cfbu.dk

Udgivelsesdato: August 2012

Sideantal: 16

Chefkonsulent
Sarah Lunar
Tlf. 26 40 25 80
slu@cfbu.dk
Kontakt Sarah, hvis du ønsker at høre mere eller få sparring på en konkret udfordring.

Se seneste udgivelser