Bag om de faldende sigtelsesrater

Andelen af sigtede i udsatte boligområder er dalet støt de seneste 10 år. Men faldet modsvarer ikke udviklingen i resten af landet. Det viser rapporten Bag om de faldende sigtelsesrater. 

Undersøgelsen viser samtidig, at det primært er gruppen af engangssigtede unge, der er blevet mindre, mens gruppen af flergangssigtede ikke er mindsket tilsvarende.

Fra 2000 til 2015 er andelen af sigtede unge i udsatte boligområder faldet med 27 %. Et fald, der dog ikke modsvarer de tilsvarende 31 % på landsplan. Ane Glad, der er medforfatter til rapporten forklarer:

”Midt i endnu en opblusning af bandekrigen har vi kunnet konstatere, at den overordnede udvikling i ungdomskriminaliteten de seneste år trods alt er gået i den rigtige retning: Færre unge sigtes gentagne gange og sigtelserne for vold er faldet. Dog ser vi ikke den samme positive udvikling i gruppen af unge med flere sigtelser, som stort set er uændret”.

CFBU’s rapport viser således, at der er færre unge i udsatte boligområder, som sigtes en enkelt gang, mens gruppen af flergangssigtede ikke er mindsket tilsvarende. Det er det modsatte mønster af på landsplan, hvor der er blevet relativt færre flergangssigtede og hvor faldet i engangssigtede til gengæld er mindre.

Men hvad skyldes så det store fald i andelen af engangssigtede unge, og hvorfor lykkes det ikke at skabe samme udvikling for de unge med flere sigtelser?

OM rapporten

Titel: Bag om de faldende sigtelsesrater - Ungdomskriminalitet i udsatte boligområder 2000-2015

Forfattere: Ane Glad & Philip Zacho Kuipers

Udgivelsesdato: Oktober 2017

Sidetal: 25

”Tidligere undersøgelser fra CFBU peger på, at de kriminalpræventive boligsociale indsatser har et godt tag i de unge under 18 år. CFBUs evaluering af Hotspot-indsatsen viser eksempelvis, at opsøgende gadeplansarbejde har gode resultater med at holde unge væk fra en gadeorienteret tilværelse. Mange aktører arbejder med forebyggelse af ungdomskriminalitet, og undersøgelserne viser, at en stærk koordinering blandt disse også er en af nøglerne til at forhindre unge i at begynde en kriminel løbebane. Til gengæld er det også en udbredt erfaring, at dem over 18 år er sværere at nå. Her er der stadig et markant behov for at udtænke nogle virksomme indsatser, og så holde fast i det gode kriminalpræventive arbejde, der foregår i helhedsplanerne for de unge under 18 år”, siger Ane Glad.

Ungdomskriminalitet forbindes ofte med drenge og unge mænd. De seneste års udvikling viser dog, at andelen af piger nu udgør knap 1/6 af alle de sigtede i de udsatte boligområder. Det skyldes, at andelen af sigtede drenge er faldet, mens andelen af piger ligger konstant. Piger sigtes hyppigst for butikstyveri, hvorimod drenge hyppigere sigtes for røveri og indbrud. 

Ejendomsforbrydelser, som hærværk, tyveri, indbrud, røveri og bedrageri, er den type kriminalitet flest unge sigtes for. Ejendomsforbrydelser udgør i 2015 57 pct. af alle sigtelser blandt unge fra udsatte områder. Det er i denne type af sigtelser det største fald i perioden 2000-2015 er sket. Der er også sket et fald i sigtelser for voldsforbrydelser. I udsatte områder er der i perioden sket et fald på knap 35 pct., mens tallet på landsplan er faldet med 52 pct.

Kontakt