Der er de seneste år kommet mange politiske udmeldinger om udsatte boligområder og boligsocialt arbejde, og det har sat ekstra skub i bevægelsen af det boligsociale arbejde. Noget er præget af nye visioner på området, andet følger af de nye økonomiske rammer, som er opstået med parallelsamfundsaftalen i 2018 og boligaftalen i 2020, hvor Landsbyggefondens (LBF) bevillinger til det boligsociale arbejde er væsentligt beskåret.
Mange steder er man enten tvunget- eller inspireret til at overveje, hvordan de boligsociale midler fra LBF kan suppleres, eller hvordan boligsocialt arbejde kan foregå uden midler herfra. LBF vil stadig være en vigtig boligsocial aktør i mange udsatte boligområder, men der er også behov for at drøfte, hvordan (nye) samarbejdspartnere kan engageres, om det boligsociale arbejde skal have et andet geografisk fokus, om det kan være gunstigt at give de boligsociale medarbejdere en ny rolle - og meget mere.
Disse overvejelser vil CFBU gerne give inspiration til samt være med til at kvalificere. I 2020 gennemførte CFBU en række samtaler med både boligorganisationer og kommuner, der laver boligsocialt arbejde uden midler fra LBF og med aktører, som står over for at miste hele- eller dele af deres bevilling.
Her på siden har vi samlet viden fra disse samtaler samt trukket på CFBU’s generelle viden om boligsocialt arbejde. Side er for alle aktører i- og omkring udsatte boligområder, der vil supplere større eller mindre boligsociale bevillinger fra LBF eller lave boligsocialt arbejde uden midler herfra. Forhåbentlig vil hjemmesiden give inspiration til drøftelser af, hvordan I kan udvikle det boligsociale arbejde hos jer.
CFBU afholder i 2021 en række arrangementer for beslutningstagere, konsulenter, projektledere og boligsociale medarbejdere, der giver inspiration til de mange drøftelser af det boligsociale arbejde, som lige nu foregår i boligorganisationer og kommuner. Se CFBU’s kommende arrangementer her.
CFBU tilbyder også videns- og inspirationsoplæg samt sparring på jeres lokale proces med at finde nye veje i det boligsociale arbejde. Hvis det vækker interesse, eller I ønsker at høre mere, så kontakt chefkonsulent Rikke Engly Mygind på 30297663 eller rem@cfbu.com
Når vi skal se på nye muligheder i det boligsociale arbejde, opstår et behov for at have et fælles afsæt for drøftelserne. Det boligsociale arbejde er en mer-indsats, der supplerer den kommunale indsats. Det boligsociale arbejde er lokalt tilpasset, og har derfor mange variationer. En række karakteristika går dog igen mange steder:
Klik "Læs mere" for en uddybning af de tre.
De boligsociale aktiviteter er både en-til-en-, bruger og professionel- og gruppebaserede aktiviteter.
Der findes en række typiske boligsociale aktiviteter, hvilket CFBU har samlet i et katalog. Læs mere om de mest almindelige boligsociale aktiviteter i CFBU’s Inspirations og videnskatalog.
Kommuner og boligorganisationer landet over står i disse år og skal håndtere en væsentlig ændring i finansieringen af deres boligsociale arbejde, da deres midler fra LBF enten er beskåret eller helt forsvundet. Hvilke udfordringer skal det boligsociale løse og hvordan? Der benyttes tre tilgange, når midler fra LBF beskæres:
Tilgangene er typologier, og ofte vil man lokalt anvende flere tilgange i arbejdet med at designe det fremtidige lokale boligsociale arbejde. Det kan være, at enkelte aktiviteter forankres i kernedriften i kommunen samtidig med, at det boligsociale arbejde retænkes indenfor et bestemt indsatsområde.
Tilgangene kan anvendes til at reflektere over- og træffe bevidste strategiske valg om, i hvilken retning det lokale boligsociale arbejde skal udvikle sig.
Læs mere om de tre tilgange her.
Det boligsociale arbejde har i en årrække været platform for et tværorganisatorisk samarbejde om de ofte meget komplekse sociale problemstillinger i udsatte boligområder.
I udsatte boligområder, hvor man modtager bevilling fra LBF til boligsociale indsatser, er der et politisk krav om, etablering af et tværorganisatorisk samarbejdsfora – dvs. en boligsocial bestyrelse med repræsentanter på beslutningstagerniveau fra boligorganisationerne samt de relevante kommunale fagområder. Kommuner og boligorganisationer er generelt positive overfor den tværorganisatoriske styringsplatform, hvor der kan sættes fælles strategisk retning for det boligsociale arbejde, der koordineres indsatser og sikres fremdrift (BUILD rapport).
I udsatte områder hvor der etableres boligsocialt arbejde uden midler fra LBF, ser vi især tre styringsfora være i spil:
Klik på "Læs mere" for en uddybning.
Opfattelsen af det boligsociale arbejde som en lokalt baseret indsats med fokus på ét boligområde har igennem de senere år ændret sig. Under LBF's bevillinger er helhedsplaner og dermed boligområder slået sammen, og de boligsociale aktiviteter finansieret af LBF dækker i dag ofte flere geografiske områder. De kan sågar være organiseret på tværs af boligområder i forskellige byer.
De seneste strømninger breder LBF's, kommunernes og boligorganisationernes geografiske fokus for det boligsociale arbejde yderligere ud.
Nogle steder dækker det boligsociale arbejde mange små udsatte boligområder med under 1000 beboere. Andre steder bliver det boligsociale arbejde udbredt til alle de almene boligområder i boligorganisationen eller kommunen, mens de boligsociale aktiviteter andre steder bliver tilbudt til enkelte udsatte familier bosat uden for de udsatte boligområder. I flere kommuner tænker man, at både almene og private boligområder skal have gavn af de boligsociale aktiviteter, og det boligsociale arbejde bliver mange steder tættere koblet med de bystrategiske- og fysiske dagsordener i kommuner og boligorganisationer.
Læs mere og få inspiration til drøftelser af geografien her.
Når det boligsociale arbejde er i bevægelse, er der også grobund for at overveje, hvor de boligsociale medarbejdere fysisk skal have arbejdsplads. Det boligsociale arbejde har historisk været kendetegnende ved at have kontorplads i boligområdet – tæt på beboerne.
I disse år opererer både kommuner og boligorganisationer med nye variationer, hvor de boligsociale medarbejdere ikke udelukkende - eller slet ikke - har kontorplads i boligområdet, men sidder centralt i organisationerne.
Læs mere om potentialer og ulemper ved forskellige fysiske placeringer af medarbejdere her.
Den boligsociale rolle har ændret sig over de seneste år, og i dag varetager de boligsociale medarbejdere en række forskellige roller i forhold til at udføre aktiviteter, understøtte at andre udfører aktiviteter samt koordinere aktiviteterne i de udsatte boligområder.
Vi ser, at der i de lokale drøftelser af hvilke udfordringer boligsociale arbejde skal løfte i fremtiden samt hvilken geografi det boligsociale arbejde skal have, også opstår overvejelser om, hvilke roller de boligsociale medarbejdere skal varetage, og hvordan de boligsociale ressourcer benyttes bedst muligt.
Læs mere om de forskellige boligsociale roller her.
Etablering, eller reetablering, af boligsocialt arbejde sker ikke over natten. Det tager tid, og processen består af en række faser. Ofte vil det være en forhandling og en samarbejdsproces mellem flere eller mange lokale parter samt evt. eksterne finansieringskilder, som f.eks. LBF og eller andre fonde.
Skal I etablere boligsocialt arbejde uden midler fra LBF, kan I måske finde inspiration i CFBU’s procesmodel. Modtager I midler fra LBF, har fonden deres egen proces for tilvejebringelse af en ny helhedsplan for det boligsociale arbejde.
CFBU’s procesmodel består af fem faser. Afhængig af den lokale situation og de rammesættende valg vil nogle faser kræve mere tid end andre. De forhold, der skal landes, er blandt andet fælles forståelser af behovet og målene, samarbejdet & organiseringen, finansieringen og de konkrete boligsociale aktiviteter.
Klik her for at læse mere om de forskellige faser i procesmodellen, der også er illustreret nedenfor.
