Gadeuroligheder og bandedannelse har i de senere år trukket avisoverskrifter i de fleste europæiske lande.
Fra bilafbrændinger i de parisiske forstæder til narkokriminalitet i hollandske betonbyer og bandeskyderier i Storbritannien har reaktionen den været samme. Politiet kommer som en udefrakommende styrke, der slår ned på uromagerne, patruljerer området, foretager arrestationer og forlader området igen.
Flere undersøgelser peger på, at stigende kriminalitet og uroligheder i Europas udsatte boligområder er udtryk for en grundlæggende tillidskrise mellem beboerne og ordensmagten; politiet bliver opfattet som et fremmedelement i boligområder, hvor mange beboerne i forvejen føler sig fremmedgjort og marginaliseret i forhold til det samfund, de lever i.
Fra Gunchester til Manchester
I en erkendelse af at traditionelle politimetoder ikke har kunnet bremse en markant udvikling i kriminaliteten, har flere europæiske storbyer forsøgt sig med at flytte politiet ud i boligområderne til problemernes epicentre.
Et godt eksempel på denne udvikling er Manchester.
For få år tilbage var byen plaget af omfattende bandekriminalitet og uhørt mange skyderier; 250 sårede og 27 dræbte i bandekonflikter over en femårig periode betød, at byen fik tilnavnet Gunchester.
Derfor valgte bystyret i Manchester en ny flerstrenget politistrategi, hvor nul-tolerance blev udskiftet med dialog, videndeling og opbygning af tillid.
Synlig på gadeplan
I dag er 10 procent af politistyrken fast placeret i Manchesters udsatte boligområder enten på en lille station eller på et kontor i f.eks. et supermarked.
En af nærpolitiets vigtigste metoder er at være synlige på gadeplan i dagligdagen og opbygge gode relationer til lokalområdets beboere, skoler og fritidsklubber.
I flere af de mest kriminelle bydele mødes politiet med områdets beboere én gang om måneden for at diskutere problemer, fortælle om fremtidige indsatser og modtage kritik fra forurettede borgere.
Målet med tilstedeværelsen er at øge tilliden hos områdets beboere og udveksle information for at skabe en større indbyrdes forståelse mellem politi og beboere.
Et konkret og modigt initiativ er at lade anholdte unge og politifolk møde hinanden for at tage en snak om baggrunden for anholdelsen, og hvordan situationen blev oplevet af dem begge.
Dramatisk fald i kriminalitet
Nærpolitiet har markant forbedret trygheden i Manchesters udsatte boligområder, og siden deres indførelse har man bl.a. set en 90 procents reduktion i banderelaterede skudepisoder.
Nærpoliti kan dog langt fra gøre det alene; forebyggende indsatser i skolerne, mentorordninger for svage unge, særlige bandeindsatser m.m. er således afgørende komponenter i reduktionen af kriminaliteten.
Men politiets tilstedeværelse skaber den grundlæggende ramme, der giver arbejdsro og rum for de andre initiativer.
Danske erfaringer
I et af Danmarks socialt belastede områder Gellerup rykkede politiet ind i 2007 og etablerede et kontor i City Vest på førstesalen over den lokale Føtex.
Målet for nærpolitistation var at blive ”en del af lokalområdet, dets liv og arrangementer”, som politikommissær Jens Espensen formulerede det i forbindelse med åbningen.
I samarbejde med boligorganisationer, skoler og sportsklubber fik man nedbragt utryghedsskabende kriminalitet såsom hærværk, indbrud og vold med 33 procent i perioden 2007-2009.
En del af løsningen
Jeg vil vove den påstand, at nærpolitistationer er en del af løsningen på kriminaliteten i Danmarks udsatte boligområder.
Politiet kan og skal selvfølgelig ikke løse problemerne egenhændigt; erfaringerne fra Manchester og Gellerup viser, at det er en bredspektret og koordineret indsats, der skal til for at skabe resultater.
Men politiets daglige tilstedeværelse på gaderne i de udsatte boligområder skaber grobunden for den tillid, der er selve fundamentet for alle andre kriminalitetsforbyggende initiativer. En tillid, som er langt sværere at opnå med beboerne, når man kommer udefra med hvinende sirener og blå blink.
Følgende klumme er publiceret i Altinget.dk d. 16. september 2010
