Kenneth er lige kommet hjem fra arbejde, tænder for sit musikanlæg, hvor musikken brager ud af de store højtalere. Under ham bor Yasmin, som lige har lagt sit ene barn til at sove. Yasmin tager sin kost og banker den op i loftet for at få Kenneth til at skrue ned. Episoden sker næsten hver eneste dag, og de to naboer taler ikke sammen, når de mødes ude i opgangen. Det er en klassisk begyndelse på en eskalerende beboerkonflikt mellem naboer, som er en del af livet i mange af de almene boligområder. Mange lever tæt sammen, flere under samme tag og i en dagligdag med andre mennesker fra forskellige generationer, kulturer og baggrunde.
I dagligdagen kan der herske forskellige holdninger til, hvad der er acceptabel adfærd. Tal fra KAB viser, at juridiske klager kan ende med at koste en boligafdeling 50.000 kr., hvorimod et konfliktmæglingsforløb for boligafdelingen beløber sig til 5.000 kr. Der er altså mange penge at spare, hvis boligorganisationen går dialogens vej. I Holland er frivillige med til at løse beboerkonflikter over hele landet og bringer mennesker tættere sammen, genopretter kommunikationen og styrker normerne for, hvordan man lever tæt sammen på en god måde.
CFBU ønsker med rapporten om konfliktmægling, at pege på måder, hvorpå beboerkonflikter kan løses på en god og konstruktiv måde. Der er allerede høstet erfaringer i Danmark, men Holland har en årelang positiv erfaring i at løse nabokonflikter siden 1996 med frivillige mæglere. 68 pct. af konflikterne, der henvises til frivillig nabomægling, løses gennem konfliktmægling, og befrier således boligorganisationerne for en stor byrde. I Danmark bliver de konflikter, der ender som klager typisk behandlet juridisk med advarsler, henstillinger og sagsanlæg, ofte et langstrakt forløb, som ikke bringer parterne nærmer hinanden, men som kun afgør, hvem der får ret.
- Vi har undersøgt de hollandske erfaringer med frivillig nabomægling, da metoden siden 1996 har fungeret godt og samtidig er et interessant eksempel på en metode, der er integreret på mange forskellige niveauer.
- For at den hollandske metode fungerer optimalt, er det afgørende, at den frivillige nabomægling fungerer i et tæt samarbejde med centrale aktører såsom politi og boligorganisation. Skal man i Danmark arbejde medfrivillig nabomægling, er det vores anbefaling, at implementeringen sker på et højere organisatorisk plan i boligorganisationerne eller på tværs af boligorganisationer, siger Kristine Larsen, konsulent hos CFBU.
En nyopstartet dansk projekt med frivillige mæglere, ”Konflikthjælpen”, som er et samarbejde mellem FSB, Lejerbo, VIBO, DAB og Københavns Universitets masteruddannelse i konfliktmægling, har set dagens lys. Med Konflikthjælpen ønsker man at styrke konfliktmæglingen i almene boligorganisationer ved at etablere et frivilligt konfliktmæglerkorps tilknyttet de almene boligorganisationer.
Her siger konfliktkoordinator Gerrit Hensen fra FSB:
- Det ligger helt naturligt i tankegangen i den almene sektor at forholde sig til livet i boligafdelingerne. Og når erfaringen med konfliktmægling er god, er det helt rigtigt at brede muligheden ud ved at gå flere boligorganisationer sammen, som enten kan videreudvikle eller etablere tilbud om mægling. Det særlige ved vores model er, at vi samarbejder med Københavns Universitetet og de konfliktmæglere, der uddannes her. Interessen har været over alt forventning, og allerede nu har 10 givet tilsagn om at være med, så de kan praktisere og vedligeholde deres uddannelse.
Deltagerne skal nu på et obligatorisk kursus, hvor de bl.a. lærer om den almene sektor, og den 1. april går projektet i luften.
Læs mere og download rapport
Se film om nabomægling
