Mai og mappingen

CFBU har interviewet Mai Green Petersen, chefkonsulent, Albertslund Boligsociale Center, om hvordan hun bruger mapping i sit arbejde. Vi talte bl.a. med hende om, at mapping kan medvirke til, at man hæver blikket og kan få øje på andre veje til ens mål.

Ikke et redskab, vi trækker op af værktøjskassen ved særlige lejligheder

Muligvis var det først, da CFBU ringede og spurgte til vores brug af mapping, at jeg hørte ordet mapping-metode! I Albertslund Boligsociale Center plejer vi nemlig at tale om ressourcekortlægning ud fra en ABCD-tilgang (Asset-Based Community Development). Jeg tænkte: Ja, ressourcekortlægning er helt afgørende for at få succes med boligsocialt arbejde. Og så tænkte jeg, at kortlægningen ikke længere er et redskab, som vi trækker op af værktøjskassen ved særlige lejligheder, men i høj grad er en integreret del af vores daglige tilgang til arbejdet. Med andre ord tænker jeg ikke så meget over denne arbejdsmetode længere. F.eks. var det først et stykke henne i min dialog med CFBU, at jeg blev opmærksom på, at det excel-ark, som vi kalder en distributionsliste, faktisk er en dynamisk kortlægning af interessenter og samarbejdspartnere og en mapping-platform, som vi i det boligsociale team deler og udvikler sammen. Vi arbejder også vedvarende med at skærpe hinandens mapping-tilgang med den feedback, som vi giver hinanden, og de spørgsmål, vi stiller hinanden i hverdagen og på personalemøder.

Væk fra problemfokus og fejlfinderkultur

Mapping må være det allerbedste sted at starte, når man er ny i det boligsociale, eller når man starter en ny boligsocial indsats op. Når man sætter sig ned og ser på et kort, når man går en tur rundt til institutioner, foreninger, klubber, virksomheder, faciliteter m.v. i lokalområdet, når man ringer på dørene og taler med beboerne, eller når man sammen med andre aktører og brainstormer på, hvad der egentlig findes af ressourcer i et lokalområde, så får man altid øjnene op for en masse mennesker, interesser og muligheder, som man ikke ellers ville have tænkt kunne spille en rolle i den boligsociale indsats. Og det er utroligt motiverende og idégenererende både for medarbejdere og beboere at få øje på muligheder og potentielle ressourcer – især hvis det hele er lidt tynget af et problemfokus eller en fejlfinderkultur. 

Kemi, følelser og samarbejde spiller også en rolle

Jeg vil anbefale, at man ikke ser for firkantet på, hvad der skal med i ens mapping, og hvad resultatet skal føre til. Mennesker, bygninger, udearealer, kommunale instanser, privat erhvervsliv m.v. kan alt sammen være relevant at have med i ens kortlægning. Og så må man jo erkende, at timing, relationer og personligheder også spiller ind. Selvom man har fået øje på, at en aktør kan spille en helt utrolig rolle i udviklingen af boligområdet, er det jo ikke sikkert, at vedkommende aktør har set det samme lys eller har de samme prioriteringer. Alle kommer med forskellige dagsordener, og ting ændrer sig hele tiden. Selvom en kortlægning på papiret kan pege på nogle helt oplagte koblinger, er der også noget, der hedder kemi, følelser og samarbejde. Der kan være gået ting forud, som gør, at afdelingsbestyrelsen, boligselskabet eller en kommunal samarbejdspartner ikke har lyst til at involvere en aktør eller en facilitet, som ellers virker oplagt. Det må man så bare tage til efterretning og holde øje med, om der kommer en åbning på et andet tidspunkt eller i en anden konstellation.

Jeg er blevet en GPS

Selvom man som boligsocial medarbejder kan støde på en del opgivenhed og initiativdræberi, så oplever jeg, at alle mennesker får energi af at se muligheder og ressourcer og opdage, at det hele ikke kun afhænger af én selv eller af én bestemt aktør, som måske ikke gider lege med, men at meget andet også kan bringes i spil. Mapping gør, at man hæver blikket og kan få øje på andre veje til ens mål, herunder nye aktører, der popper op, nye dagsordener, der nu harmonerer med helhedsplanens osv. For nylig kaldte mine kollegaer mig for en GPS – et billede, som jeg er meget stolt af, da forklaringen var, at jeg er god til at se det hele som oppe fra en satellit og finde den bedste vej til destinationen – og nok så væsentligt at beregne ny rute, om nødvendigt. Jeg tænker, at mapping-tilgangen hjælper mig med at være en GPS.

Den forkromede kortlægning kan være en barriere

Jeg tror, det kan virke uoverkommeligt at gå i gang, når man hører om de helt forkromede kortlægninger, som dels kan være ekstremt tidskrævende, dels åbner mange spor for handling, som man skal følge op på efterfølgende, og dels ikke er endegyldige, men skal revideres hen ad vejen.

Mapping behøver ikke at være så kompliceret 

Det er godt at være bevidst og systematisk med mapping. Men det er endnu bedre at få det indarbejdet som en tilgang, der falder én naturligt. En måde kan være at bryde det op i små bidder, så det ikke bliver så uoverkommeligt at gå i gang med. Man kan starte med at tænke over, hvad man skal lave i denne uge, og hvor det vil være oplagt at have sine mapping-briller på. Skal man alligevel ned og tale med ejendomskoret, en kommunal samarbejdspartner eller en beboer, så kan man jo lige bruge fem minutter på at spørge dem, hvem/hvad de synes, det ville være godt at kende til eller have med i vognen? Det behøver ikke være mere kompliceret end det.

Og jeg tror faktisk, at de fleste boligsociale medarbejdere bruger mapping i forvejen, selvom de måske ikke er bevidste om det. Da jeg startede som boligsocial medarbejder i sin tid, deltog jeg f.eks. hver sommer i en beboerferie. Det var da mange arbejdstimer, jeg brugte på at være afsted en hel uge sammen med 40-60 beboere, bevares. Men det var også uvurderligt for resten af årets arbejde, at jeg havde haft beboerferien som platform til at lære så mange mennesker og deres ressourcer og interesser at kende. Og dengang havde jeg vel at mærke hverken hørt om mapping eller ressourcekortlægning.

Læs mere om mapping her og download CFBU's rapport Mapping af boligområdets ressourcer.

Download rapport