14-12-2015
Berlingske bragte i fredags en artikel på baggrund af CFBU's dugfriske slutevaluering af Hotspot-indsatserne. P4 København fulgte trop med en reportage fra Brøndby Strand.
Berlingske bragte i fredags en artikel på baggrund af CFBU's dugfriske slutevaluering af Hotspot-indsatserne. P4 København fulgte trop med en reportage fra Brøndby Strand.
11-12-2015
Fire års hotspotindsatser i otte danske boligområder har resulteret i markant færre sigtede unge og anmeldelser af borgervendt kriminalitet.
Fire års hotspotindsatser i otte danske boligområder har resulteret i markant færre sigtede unge og anmeldelser af borgervendt kriminalitet. Nøglen til de flotte resultater ligger bl.a. i hotspotsekretariaternes koordinering af de kriminalpræventive indsatser i områderne.
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har i perioden 2010-2014 støttet særlige hotspotindsatser i otte udsatte boligområder med høj ungdomskriminalitet. En hotspotindsats er en intensiveret tværgående indsats med særlig vægt på at koordinere de allerede eksisterende kriminalpræventive indsatser i boligområdet, og at skabe alternativer til en gadeorienteret livsstil hos de unge. Formålet er at reducere kriminaliteten og øge tryghedsfølelsen blandt områdets beboere.
Det har givet resultater, forklarer specialkonsulent Lasse Kjeldsen fra CFBU, der har stået for evalueringen:
- Hotspotindsatsen har styrket det kriminalpræventive samarbejde og øget koordineringen på tværs af faggrænser og sektorer og vertikalt mellem de administrative niveauer. Det styrkede samarbejde får bl.a. kriminaliteten blandt unge under 18 og antallet af anmeldelser af borgervendt kriminalitet i boligområderne til at falde. Samtidig kommer flere unge over 18 i uddannelse.
Evalueringen sammenligner gennemgående resultaterne i hotspotområderne med en gruppe kontrolområder uden hotspotindsatser. Når antallet af sigtede unge under 18 år i hotspotområderne er faldet med en tredjedel fra 2009 til 2013, er det et signifikant større fald end i kontrolområderne og i landet som helhed. Det giver et stærkt belæg for, at hotspotindsatserne har haft en positiv effekt på antallet af kriminelle unge.
Samtidig er antallet af anmeldelser af alvorlig og personfarlig kriminalitet faldet med 38 pct. fra 2010 til 2014 (fra 24 til 15 anmeldelser pr. 1.000 indbyggere). I kontrolområderne er antallet af anmeldelser i samme periode kun faldet med 16 pct. (fra 25 til 21 anmeldelser pr. 1.000 indbyggere). Det tyder på, at hotspot også har været i stand til at nedbringe den borgerrettede kriminalitet i boligområderne.
På uddannelsesområdet ser det også positivt ud: Andelen af unge over 18, der er i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse er steget markant mere i hotspotområderne end i kontrolområderne samt i resten af landet.
De flotte resultater er først og fremmest opnået, fordi kommunerne har udnævnt et hotspotchef som ansvarlig for at styre og koordinere det kriminalpræventive arbejde i boligområdet. Hotspotcheferne har styrket det kriminalpræventive samarbejde mellem kommune, boligorganisation, politi og civilsamfund, og ikke mindst internt mellem kommunens forskellige forvaltninger og administrative niveauer.
Hotspot har samtidig styrket det kriminalpræventive arbejde ved at igangsætte supplerende aktiviteter - primært i form af en opsøgende gadeplansindsats. Det har givet tillidsfulde relationer til målgruppen af kriminelle og kriminalitetstruede unge, som er svær at nå med kommunernes øvrige tilbud. Gennem det opsøgende gadeplansarbejde har det været muligt tidligt at identificere problemer og give de relevante aktører mulighed for at gribe hurtigt ind.
I Skanderborg Kommune har boligområdet Højvangen gennem en årrække oplevet problemer med kriminalitet, hærværk og utryghed blandt beboerne. Denne udvikling er nu vendt, og kommunen har med hotspot som ramme styrket samarbejdet i området – mellem bl.a. politi, skole, institutioner, sociale myndigheder, jobcenter, boligorganisationer og civilsamfund. Samtidig er der fra den øverste ledelse sat fokus på Højvangen og vedtaget fælles mål og strategier for områdets udvikling. Udviklingskonsulent og projektleder i Skanderborg Kommune, Mogens Sønderby, udtaler:
- Samlet set har arbejdet med Hotspotmodellen bidraget til en rigtig god udvikling i Skanderborg Kommune, hvor udfoldningen af Projekt Hotspot har betydet, at vi har styrket vores viden og værktøjer ift. at arbejde boligsocialt og boligstrategisk. Ideen med Hotspotchefen viste sig at være en interessant konstruktion. Han var i høj grad afgørende for, at alle arbejdede i retning af et fælles mål på tværs af eksisterende organisationer. Vores fokus på, fra starten af at styrke kernedriften i området og udnytte den eksisterende viden og netværk har vist sig rigtig.
Slutevalueringen ledsages af en baggrundsrapport. Baggrundsrapporten rummer beskrivelser af de otte hotspotprojekter med fokus på baggrunden for de enkelte projekter, organiseringen og koordineringen af hotspotindsatserne, herunder den efterfølgende forankring, de gennemførte aktiviteter samt i hvilket omfang de enkelte projekter har opnået de ønskede resultater.
CFBU har på baggrund af evalueringen også udarbejdet en håndbog med bl.a. en række anbefalinger til fremtidige hotspotindsatser. Du kan hente slutevalueringen, baggrundsrapporten og håndbogen ved at følge de tre links herunder.
Læs mere og download rapporten Læs mere og download håndbogen
10-12-2015
CFBU's nyligt udkomne rapport om kommuner og boligorganisationers samarbejder om helhedsplaner blev for nyligt dækket i Køge Dagblad.
CFBU's nyligt udkomne rapport om kommuner og boligorganisationers samarbejder om helhedsplaner blev for nyligt dækket i Køge Dagblad.
09-12-2015
Ny rapport fra CFBU viser, hvordan et indgående samarbejde mellem kommune og boligselskaber er en af nøglerne til at vende udviklingen i udsatte boligområder.
Ny rapport fra CFBU viser, hvordan et indgående samarbejde mellem kommune og boligselskaber er en af nøglerne til at vende udviklingen i udsatte boligområder.
Boligselskaberne sidder med lokalkendskabet til beboerne og boligområdet, mens det kommunale system kan være indgangen til f.eks. uddannelse og beskæftigelse for beboerne. Alligevel er samarbejdet mellem kommune og boligselskaber ofte udfordrende, viser ny rapport fra CFBU.
Landsbyggefonden begyndte i 2006 som noget nyt at støtte sociale indsatser i udsatte boligområder. Siden da har fonden uddelt ca. 2.6 mia. kr. til boligorganisationer med afdelinger i udsatte boligområder. Boligorganisationerne er på den måde blevet vigtige spillere ift. at vende udviklingen i de udsatte boligområder, men det er en opgave, der kræver et indgående samarbejde med den lokale kommune med bl.a. uddannelses- og jobvejledningen, skolerne og socialforvaltningen. Et samarbejde, der ikke altid kører på skinner.
Forskellige organisationskulturer, manglende prioritering af samarbejdet og kommunale vanskeligheder ved at målrette generelle velfærdsopgaver mod en bestemt gruppe borgere, er nogle af udfordringerne, som beskrives i rapporten.
Samtidig kræver det ofte smidighed i kommunen at få det interne samarbejde mellem de forskellige involverede forvaltninger til at fungere. En velkendt problemstilling, når en sektoropdelt organisation skal fokusere indsatser mod et bestemt boligområde og derfor arbejde på tværs af forvaltningerne.
Mange kommuner har knækket koden
Heldigvis er der også mange kommuner og boligorganisationer, der har knækket koden og fået et godt og tillidsfuldt samarbejde op at stå. CFBU’s rapport har undersøgt fem kommuner, der på hver deres måde har fået samarbejdet og de boligsociale indsatser til at fungere.
Erfaringerne fra de fem kommuner er i rapporten omsat til en række anbefalinger, der kan styrke samarbejdet i andre kommuner. Det handler her bl.a. om at bruge den fornødne tid på at opbygge tillid mellem kommune, boligorganisation og helhedsplansmedarbejdere gennem en åben dialog om styrker, svagheder og rammebetingelser for ens arbejde. Og ikke mindst at dialogen opretholdes ved at etablere tværfaglige mødefora, hvor de forskellige parter mødes på fast basis.
Det skaber grobund for et fleksibelt og respektfuldt samarbejde, hvor parterne optræder loyalt overfor hinanden og er bevidste om, at de har brug for hinanden for at løse de udsatte boligområders udfordringer.
- Vi kan se, at samarbejdet prioriteres meget forskelligt mellem kommunerne, og det får jo i sidste ende stor indflydelse på, hvor virkningsfulde indsatserne bliver ude i boligområderne. En del kommuner kunne høste store gevinster ved at lære af de velfungerende boligsociale samarbejder, og det håber vi at vores rapport kan bidrage til, siger specialkonsulent i CFBU, Majken Rhod.
Køge finder fælles fodslag
I Køge kommune, der indgår i undersøgelsen, er der taget yderligere skridt for at styrke samarbejdet mellem boligselskaber og kommunen. Her mødes parterne i uformelle fora og udveksler viden og erfaring. Der holdes oplæg for hinanden til fælles inspiration og deltagerne spiser frokost sammen med én man normalt ikke samarbejder med. Det har bl.a. resulteret i, at en medarbejder fra den kommunale boliganvisning og boligorganisationens ejendomsadministration har fundet fælles fodslag om en håndtering af og hjælp til udsættelsesramte borgere.
Centerchef Ulf Lolk Larsen, Køge kommune fortæller, at løbende dialog er mantraet i samarbejdet:
- Man skal ikke stå og vente på, at den anden part gør et eller andet. Man må hele tiden opsøge sine samarbejdspartnere for at afstemme samarbejdsfeltet og afstemme forventninger. For det hele handler om kommunikation. Hele tiden. Tingene flytter sig, og problemerne flytter sig, og selv udfordringerne flytter sig. Så det vigtige er, at man hele tiden får talt sammen. Det vi gjorde for tre måneder siden, det bliver vi nødt til at justere på nu, fordi der er opstået en ny problematik, og hvordan håndterer vi så det?
I Odense løftes der i fællesskab
Hanne Rosenberg Christiansen, chefkonsulent, Odense Kommune:
- Odense Kommunes mangeårige gode samarbejde med byens boligorganisationer omhandler bl.a. boligsociale helhedsplaner. I Korsløkken – et af kommunens seks boligområder med en boligsocial helhedsplan er der også en stor fysisk renovering af boligområdet i gang. Her samarbejder boligorganisationen og kommunen om at få de unge ledige i Korsløkken involveret i byggeriet. Eksempelvis i form af praktikpladser og ved at motivere de unge til uddannelse, som kan styrke mulighederne for fremtidig beskæftigelse inden for byggeri.
Fakta
Berlingske bragte i fredags en artikel på baggrund af CFBU's dugfriske slutevaluering af Hotspot-indsatserne. P4 København fulgte trop med en reportage fra Brøndby Strand.
