To opgaver til CFBU: Rådgivning der virker

I november måned blev CFBU to gange bedt om at rådgive ”ud af huset”. Majken Rhod og Nana Øland Frederiksen rykkede hurtigt ud til Aarhus og Roskilde med gode råd.

I Gellerup/Toveshøj i Aarhus havde man brug for  hjælp til at dokumentere de mange resultater som helhedsplanen skaber i området. CFBU afholdt en workshop for de boligsociale medarbejdere, der tog udgangspunkt i de konkrete behov og interesser for dokumentation

”Mine medarbejdere fik rigtig meget ud af snakken. Det gav et rigtig godt afsæt til vores efterfølgende snak om de boligsociale fokusområder. Jeg kan allerede i dag mærke på dem, at de reflekterer over behovet for dokumentation på en helt anden måde”,siger Henning Winther, boligsocial leder i Braband Boligforening.

I Rønnebærparken i Roskilde, fik fire socialrådgivere fra Roskilde kommune råd om samarbejde og metoder til at nå de unge i den fremskudte ”Unge-guide”, hvor jobcenteret motiverer unge mellem 18-29 år til uddannelse. Til mødet deltog også boligsociale medarbejdere fra helhedsplanen i Rønnebærparken, og det gav god mening, da et af CFBU’s råd var at styrke samarbejdet mellem aktørerne i boligområdet .

”Det er dejligt at få CFBU’s viden bragt videre til dem, der arbejder med det boligsociale arbejde i praksis.  Og det er rigtig godt at opleve  at vores rådgivning virker”, siger Majken Rhod, specialkonsulent i CFBU.