Nyt lys over hidtil ukendt mørketal i udsatte boligområder

11-03-2016

Nyt lys over hidtil ukendt mørketal i udsatte boligområder

Få beboere i udsatte boligområder har selv været udsat for vold, trusler eller chikane, og hændelserne anmeldes til politiet i stort set samme omfang som i andre byområder. Det viser en ny undersøgelse fra CFBU baseret på et omfattende datamateriale fra Rigspolitiets Tryghedsindeks.

Nyt lys over hidtil ukendt mørketal i udsatte boligområder

Få beboere i udsatte boligområder har selv været udsat for vold, trusler eller chikane, og hændelserne anmeldes til politiet i stort set samme omfang som i andre byområder. Det viser en ny undersøgelse fra CFBU baseret på et omfattende datamateriale fra Rigspolitiets Tryghedsindeks.

- Undersøgelsen afkræfter en udbredt antagelse omkring de udsatte boligområder, nemlig at beboerne ikke anmelder kriminaliteten til politiet i samme omfang som i andre byområder f.eks. pga. frygt for repressalier fra gerningsmanden. Det kunne tænkes at medføre en skjult pukkel af kriminalitet i områderne – det såkaldte mørketal. Her viser vores undersøgelse, at nok er der fortsat en del kriminalitet, der ikke anmeldes i de udsatte boligområder, men det er overordnet set ikke anderledes end i andre danske byområder, siger Lasse Kjeldsen, der er medforfatter til undersøgelsen ”Trygheden i danske byområder 2”.

Over 6000 beboere i en række udsatte boligområder har hvert år siden 2013 deltaget i en spørgeskemaundersøgelse om bl.a. tryghed, kriminalitet og nabolagsproblemer i deres boligområde. Spørgeskemaundersøgelsen gennemføres af Danmarks Statistik som en del af Rigspolitiets Tryghedsindeks. CFBU har analyseret det store datamateriale på tværs af de udsatte boligområder og bl.a. sammenlignet besvarelserne med andre danske byområder.

Blandt resultaterne er, at relativt mange beboere i udsatte boligområder er utrygge ved at færdes ude i deres boligområde, men også at få selv har oplevet ubehagelige hændelser. 2 % har selv været udsat for vold eller forsøg på vold inden for det seneste år, og 6 % har været udsat for chikane eller trusler. Selvom det er flere end i andre byområder, hører denne form for kriminalitet også i de udsatte områder til undtagelserne. 15 % har været udsat for tyveri og 9 % for indbrud inden for det seneste år i de udsatte boligområder, men disse tal er ikke højere end i andre danske byområder.

Samtidig viser analysen, at det såkaldte mørketal i de udsatte boligområder er på niveau med andre byområder i Danmark. Mørketallet betegner den del af kriminaliteten, der ikke anmeldes til politiet, og derfor ikke optræder i den officielle kriminalitetsstatistik. Mørketallet varierer en del mellem de forskellige typer kriminalitet, og enkelte steder er der små, men signifikante forskelle på mørketallet i udsatte boligområder og andre byområder: Lidt færre anmelder tyveri, indbrud og hærværk på egen bolig eller bil i de udsatte boligområder, mens lidt flere anmelder hærværk, graffiti, hensynsløs kørsel og tilbud om at købe narkotika. For de mest alvorlige typer kriminalitet som vold, trusler og chikane er der ingen signifikante forskelle i anmeldelsestilbøjeligheden.

Der er dog stor variation mellem de 31 udsatte boligområder, der indgår i analysen. Det gælder både omfanget af kriminalitet og mindre alvorlige forseelser som tilråb, hensynsløs knallertkørsel og støjgener fra naboer. Nogle boligområder har ifølge beboerne alvorlige problemer med f.eks. vold, trusler og chikane og en høj andel utrygge beboere, mens andre har færre problemer og et tryghedsniveau, der nærmer sig andre danske byområder.

Ellemarken i Køge har mindsket utrygheden
Ellemarken i Køge er et af de udsatte boligområder, der indgår i undersøgelsen. Her er trygheden blevet signifikant forbedret fra 2013 til 2014, hvor 31 % af beboerne i 2013 var grundlæggende utrygge i deres boligområde, mens tallet kun var 19 % i 2014. En meget positiv udvikling, der i boligområdet tilskrives en fælles indsats i mellem Politi, Helhedsplan, Køge Kommune og ikke mindst Ellemarkens beboere.

- I vores tværgående samarbejdsfora har det ofte være diskuteret, at det var et problem, hvis
beboerne ikke meldte kriminalitet til politiet, siger centerchef Ulf Lolk Larsen fra Køge Kommune. Han tilføjer:

- Derfor er det godt at vide, som undersøgelsen viser, at det ikke lader til at være et specielt problem for Ellemarken eller nogle af vores andre boligområder.

Fra Ellemarken siger vicepolitiinspektør John Jensen fra Midt- og Vestsjællands politi:

- Vi er rigtig glade for at trygheden blandt befolkningen i Ellemarken er styrket. Befolkningen har heller ikke grund til andet. Der er ikke mere kriminalitet i Ellemarken end der er i det omliggende samfund. Det er vigtigt at de informationer og budskaber også kommer ud til beboerne i områderne. Det er også med til at styrke trygheden. Den positive udvikling skal ikke mindst ses i lyset af et godt samarbejde og en god dialog mellem boligforeninger, bestyrelser, kommunen og politiet.

Trygheden i danske byområder 2

31 boligområder, der i 2012 var kategoriseret som SUB-områder indgår i CFBU’s analyse.
Danmarks Statistik gennemfører hvert år en spørgeskemaundersøgelse for Rigspolitiet med over 12.000 besvarelser i hele landet. Ca. halvdelen af besvarelserne kommer fra beboerne i de såkaldte SUB-områder (særligt udsatte boligområder).
Undersøgelsen er anden del af CFBU’s trilogi om trygheden i danske byområder. Første del udkom i 2013, mens tredje og sidste del er planlagt til udgivelse i Maj 2016.

Kontaktpersoner
Kommunikationsrådgiver i CFBU, Jesper Damm Olsen, tlf 30111486
Centerchef i Køge kommune, Ulf Lolk Larsen, tlf 23815078
Vicepolitiinspektør John Jensen fra Midt- og Vestsjællands politi, tlf 23239175

Download rapporten

11-03-2016

Vellykket konference om konfliktmægling

Den 29. februar afholdt CFBU en konference om konfliktmægling i nabokonflikter i Kvarterhuset Amagerbro. Mange ansatte fra hele boligsektoren mødte talrigt op for at høre om erfaringerne med konfliktmægling.

Vellykket konference om konfliktmægling

Den 29. februar afholdt CFBU en konference om konfliktmægling i nabokonflikter i Kvarterhuset Amagerbro. Mange ansatte fra hele boligsektoren mødte talrigt op for at høre om erfaringerne med konfliktmægling.

Ved konferencen fortalte underviser fra Center for Konfliktløsning, Jesper Bastholm Munk, om teknikker, udfordringer og fordele ved konfliktmægling i boligorganisationer. CFBU viste derefter en kort introduktionsfilm til arbejdet med frivillige konfliktmæglere i Holland. Derefter gik hollandske Frannie Herder fra det kriminalpræventive Råd i Holland i dybden med organisering og praktisering af deres arbejde og fortalte ivrigt om de positive erfaringer, de i mange år har oplevet ved at anvende frivillige mæglere i nabokonflikter.

Som afslutning gav Gerrit Hensen og Anders Peo Fajers fra Boligkonflikten og FSB et indblik i et forsøgsprojekt, som flere boligorganisationer, herunder bl.a. FSB og DAB, netop har igangsat i samarbejde med Københavns Universitet. I projektet anvender man kandidater fra masteruddannelsen i konfliktmægling som mæglere i konflikterne. Ideen er at tackle stridigheder mellem naboer på en mere effektiv måde, som samtidig vil spare boligafdelinger tid og penge.

Konferencen blev afholdt i forbindelse med CFBU’s seneste undersøgelse af netop potentialerne i konfliktmægling.

CFBU planlægger at holde et lignende arrangement i Århus i løbet af foråret.

Læs mere og download rapport Se film om nabomægling i Holland Se billeder fra konferencen om konfliktmægling

10-03-2016

Opsøgende gadeplansarbejde viser gode takter

Opsøgende gadeplansindsatser viser, hvordan man kan holde enkelte unge ude af kriminalitet gennem en sammenhængende indsats på tværs af skole-, familie-, fritids- og gadeliv.

Opsøgende gadeplansarbejde viser gode takter

Opsøgende gadeplansindsatser viser, hvordan man kan holde enkelte unge ude af kriminalitet gennem en sammenhængende indsats på tværs af skole-, familie-, fritids- og gadeliv. Det er dog samlet set ikke lykkedes at mindske ungdomskriminaliteten i 17 udsatte boligområder, som ellers var målsætningen med puljen for gadeplansindsatser. Det fremgår af Center for Boligsocial Udviklings slutevaluering af puljen.

Satspuljemidler har i perioden 2010-2014 støttet opsøgende gadeplansarbejde i 17 udsatte boligområder. Indsatserne har gennem opsøgende gadeplansarbejde skabt kontakt til unge i den kriminelle risikozone, og hjulpet dem med at løse de problemer, der står i vejen for at komme på ret spor. Indsatserne har været lokalt tilpassede og fokuseret på at skabe sammenhæng i de udsatte unges liv, som ofte er præget af problemer ift. både i familien, i skolen og i fritiden. Hvor mange andre indsatser fokuserer på et enkelt af disse aspekter, er gadeplansindsatserne gået på tværs og har samarbejdet med bl.a. sociale myndigheder, fritidsklubber og uddannelsessteder om at skabe holdbare løsninger for den enkelte unge.

Slutevaluering samler resultater og erfaringer
CFBU indgik i 2011 en aftale med Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter om at følge puljen for helhedsorienterede gadeplansindsatser for bl.a. at undersøge de opnåede resultater og uddrage læring. CFBU udgav i 2012 en midtvejsevaluering, og den nye rapport udgør slutevalueringen af puljen.

Evalueringen viser, at en del af de opsøgende gadeplansindsatser har hjulpet kriminelle og kriminalitetstruede unge ud af kriminalitet og godt videre i livet. Et eksempel er mentorindsatserne i Vollsmose, hvor 53 unge mænd er blevet hjulpet i arbejde og uddannelse.

- Der er positive erfaringer med at kombinere opsøgende gadeplansarbejde med en sammenhængende, helhedsorienteret indsats tilpasset den enkelte unge. Indsatsen skal tage udgangspunkt i den enkelte unges livssituation og gå på tværs af de livsarenaer, hvor den unge optræder: dvs. skolen, fritidslivet, arbejdspladsen, familien og ikke mindst gadelivet med vennerne i boligområdet, siger specialkonsulent Lasse Kjeldsen, CFBU.

Samlet set har de 17 indsatser dog ikke formået at påvirke ungdomskriminaliteten i områderne, som ellers var målsætningen med puljen. Det viser evalueringen ved at sammenligne indsatsområderne med 29 kontrolområder uden gadeplansindsatser. Lasse Kjeldsen forklarer:

- Når ungdomskriminaliteten samlet set ikke er nedbragt, skyldes det dels at for få af indsatserne efter vores vurdering har leveret en fokuseret, sammenhængende og helhedsorienteret indsats målrettet de kriminelle unge. De steder, hvor der er ydet en intensiv individuel indsats, som kan forventes at være virksom, er den til gengæld givet til relativt få unge. Det betyder igen, at effekten ikke er stor nok til at nedbringe den samlede ungdomskriminalitet i områder.

Arbejdet med at rykke de unge stiller høje krav til medarbejderne
Rapporten viser samtidig, at gadeplansarbejderne skal have stærke socialpædagogiske kompetencer, hvis de skal lykkes i arbejdet med de kriminalitetstruede unge. For både at kunne agere opsøgende i gademiljøet og tilbyde individuelle mentorforløb, skal medarbejderne have:

En stærk socialpædagogisk faglighed.
Et godt kendskab til systemet af aktører omkring den unge og evner til at navigere i det.
Kendskab til boligområdet og målgruppen.

En kickboxer holder sit ord
I boligområderne Søstjernevej og Nørager i Sønderborg har gadeplansarbejder Laila Brummer arbejdet med børn og unge i risiko for at udvikle en kriminel løbebane. Som kickboxer på højt niveau har hun fået de unge engageret i idræt og kampsport. Hun har også hjulpet de unge med skolen og med at komme i gang med et fritidsjob. På den måde har hun lært mange af områdets belastede unge at kende – også dem, som normalt ikke ville snakke med kommunen:

- Aktiviteterne blev en god indgangsvinkel til at skabe den første kontakt og styrke relationerne, men i sidste ende var det altafgørende at handle konkret omkring hver enkelt ung. Ikke så meget med råd og vejledning, men derimod handling. De unge opdager hurtigt hvis du sælger ”luftkasteller”, eller din interesse i deres livssituation ikke er ægte. Hvis det med fritidsjobbet eller besøget i bokseklubben bliver ved snakken, så ryger tilliden, ikke bare i forhold til den unge selv, men i hele den unges netværk. Det jeg sagde, at jeg eventuelt kunne hjælpe med – det gjorde jeg, og altid med gensidig respekt for den unge, for familierne bag og for eventuelle samarbejdspartnere, siger Laila Brummer.

Fakta

Mange unge i udsatte boligområder tilbringer deres fritid på gaden. Gadeorienteret livsstil skaber utryghed og øger risikoen for at begå kriminalitet.
Med afsæt i Ungdomskommissionens anbefalinger uddelte Indenrigs- og Socialministeriet i 2010 godt 130 mio. kr. til helhedsorienterede gadeplansindsatser finansieret af Satspuljemidler.
CFBU indgik i 2011 en aftale med Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter om at følge puljen for helhedsorienterede gadeplansindsatser med henblik på at undersøge de opnåede resultater og uddrage læring. CFBU udgav i 2012 en midtvejsevaluering af puljen. Den nye rapport udgør slutevalueringen af puljen.
Der er givet midler til gadeplansindsatser i 17 udsatte boligområder fordelt på 12 kommuner.

Læs mere og download rapporten Læs mere og download håndbog

28-02-2016

Beboerkonflikter: Frivillige i Holland viser vejen

CFBU har i denne nye undersøgelse kortlagt de danske erfaringer med konfliktmægling, og er samtidig dykket ned i de hollandske erfaringer med frivillige mæglere indenfor området.

Beboerkonflikter: Frivillige i Holland viser vejen

CFBU har i denne nye undersøgelse kortlagt de danske erfaringer med konfliktmægling, og er samtidig dykket ned i de hollandske erfaringer med frivillige mæglere indenfor området.

Kenneth er lige kommet hjem fra arbejde, tænder for sit musikanlæg, hvor musikken brager ud af de store højtalere. Under ham bor Yasmin, som lige har lagt sit ene barn til at sove. Yasmin tager sin kost og banker den op i loftet for at få Kenneth til at skrue ned. Episoden sker næsten hver eneste dag, og de to naboer taler ikke sammen, når de mødes ude i opgangen. Det er en klassisk begyndelse på en eskalerende beboerkonflikt mellem naboer, som er en del af livet i mange af de almene boligområder. Mange lever tæt sammen, flere under samme tag og i en dagligdag med andre mennesker fra forskellige generationer, kulturer og baggrunde.

I dagligdagen kan der herske forskellige holdninger til, hvad der er acceptabel adfærd. Tal fra KAB viser, at juridiske klager kan ende med at koste en boligafdeling 50.000 kr., hvorimod et konfliktmæglingsforløb for boligafdelingen beløber sig til 5.000 kr. Der er altså mange penge at spare, hvis boligorganisationen går dialogens vej. I Holland er frivillige med til at løse beboerkonflikter over hele landet og bringer mennesker tættere sammen, genopretter kommunikationen og styrker normerne for, hvordan man lever tæt sammen på en god måde.

CFBU ønsker med rapporten om konfliktmægling, at pege på måder, hvorpå beboerkonflikter kan løses på en god og konstruktiv måde. Der er allerede høstet erfaringer i Danmark, men Holland har en årelang positiv erfaring i at løse nabokonflikter siden 1996 med frivillige mæglere. 68 pct. af konflikterne, der henvises til frivillig nabomægling, løses gennem konfliktmægling, og befrier således boligorganisationerne for en stor byrde. I Danmark bliver de konflikter, der ender som klager typisk behandlet juridisk med advarsler, henstillinger og sagsanlæg, ofte et langstrakt forløb, som ikke bringer parterne nærmer hinanden, men som kun afgør, hvem der får ret.

- Vi har undersøgt de hollandske erfaringer med frivillig nabomægling, da metoden siden 1996 har fungeret godt og samtidig er et interessant eksempel på en metode, der er integreret på mange forskellige niveauer.

- For at den hollandske metode fungerer optimalt, er det afgørende, at den frivillige nabomægling fungerer i et tæt samarbejde med centrale aktører såsom politi og boligorganisation. Skal man i Danmark arbejde medfrivillig nabomægling, er det vores anbefaling, at implementeringen sker på et højere organisatorisk plan i boligorganisationerne eller på tværs af boligorganisationer, siger Kristine Larsen, konsulent hos CFBU.

En nyopstartet dansk projekt med frivillige mæglere, ”Konflikthjælpen”, som er et samarbejde mellem FSB, Lejerbo, VIBO, DAB og Københavns Universitets masteruddannelse i konfliktmægling, har set dagens lys. Med Konflikthjælpen ønsker man at styrke konfliktmæglingen i almene boligorganisationer ved at etablere et frivilligt konfliktmæglerkorps tilknyttet de almene boligorganisationer.

Her siger konfliktkoordinator Gerrit Hensen fra FSB:

- Det ligger helt naturligt i tankegangen i den almene sektor at forholde sig til livet i boligafdelingerne. Og når erfaringen med konfliktmægling er god, er det helt rigtigt at brede muligheden ud ved at gå flere boligorganisationer sammen, som enten kan videreudvikle eller etablere tilbud om mægling. Det særlige ved vores model er, at vi samarbejder med Københavns Universitetet og de konfliktmæglere, der uddannes her. Interessen har været over alt forventning, og allerede nu har 10 givet tilsagn om at være med, så de kan praktisere og vedligeholde deres uddannelse.

Deltagerne skal nu på et obligatorisk kursus, hvor de bl.a. lærer om den almene sektor, og den 1. april går projektet i luften.

Læs mere og download rapport Se film om nabomægling

Nyt lys over hidtil ukendt mørketal i udsatte boligområder