Set fra din stol, hvordan ser det kriminalpræventive arbejde i Tingbjerg-Husum ud, og hvad kendetegner det?
Tingbjerg-Husum er et området kendetegnet ved mange forskellige aktører, herunder rigtig mange kommunale aktører, der hver især løfter opgaver, der har betydning for at forebygge kriminalitet. Københavns Kommune er stor og det betyder, at vi skal gøre os ekstra umage for at sikre systematisk videndeling og sammenhæng på tværs af forvaltninger og eksterne aktører. Behovet herfor er særligt udtalt på det kriminalpræventive område, da kriminalitet og utryghed er så komplekse problemer, at én aktør sjældent kan løse dem alene. Det kræver samarbejde og involvering af forskellige parter, og det er vi gode til at sætte fokus på i Tingbjerg-Husum. Eksempelvis samler Tingbjerg-Husum partnerskab en række nøgleaktører fra området i et fast mødeforum, hvor vi både har fokus på håndtering af aktuelle problemer, men også på at samarbejde omkring gode og langsigtede løsninger for området ift. kriminalitet og tryghed.
Hvad er gevinsterne ved et godt samarbejde, og hvad mister man ved ikke at samarbejde?
Der er mange gevinster ved et godt samarbejde. DNA’et i tryghedspartnerskabet for Tingbjerg-Husum er netop samarbejdet. Vi bruger partnerskabet som en platform til at finde nye og fælles løsninger, ja, man kunne næsten kalde det et slags ”laboratorium” for udvikling af nye tryghedsskabende aktiviteter i et udsat boligområde. Jeg mener også, at metoden er med til at styrke koordineringen af det kriminalpræventive og tryghedsskabende arbejde, fordi vi kender hinandens dagsordener og tiltag. Vi mødes løbende, kender hinanden og forstår hinandens organisationer. Desuden har vi i regi af partnerskabet en unik indgang og dialog med Københavns Politi og med de lokalbetjente, der har deres daglige gang i området. En konkret værdi ved samarbejdet, og som vi ofte gør brug af i vores hverdag, er en fælles håndtering af akutte episoder i området, fx en skudepisode eller en afpresningssag. Her er samarbejdet og en hurtig adgang til nøgleaktørerne guld værd og med til at sikre, at vi hurtigt kan få styr på ’hvad er der egentlig sket’, ’hvem gør hvad’ og ’skal vi igangsætte noget ekstra’. Eksempelvis mødtes vi på tværs af kommune, SSP, politi og boligselskaber i sommer efter en skudepisode i Tingbjerg og gik på gaden med kaffe og kage og snakkede med områdets beboere om, hvad der var sket. Det kan vi gøre hurtigt, fordi vi kender hinanden og arbejder med fælles mål for området. Derudover får vi i kraft af hinanden adgang til mange af de øvrige aktører, som har en funktion i området, men som måske ikke sidder med i et formaliseret samarbejde. Vi vil miste meget uden samarbejde, ikke mindst vigtig viden om hinandens arbejde. Der ville samtidig være risiko for, at der vil være for mange ukoordinerede tiltag, som i værste fald ville modarbejde hinanden.
Hvorfor arbejde i et netværk?
Når man arbejder kriminalpræventivt i Tingbjerg-Husum, så er det helt naturligt, at tage udgangspunkt i det lokale netværk og samarbejde med de aktører, der er til stede og kender området godt. På den måde behøver man ikke opfinde alt helt fra bunden, men kan bygge videre på de erfaringer og den viden andre har opnået.
Kan du genkende billedet fra CFBUs rapport - at det overordnede strategiske samarbejde er velfungerende, men at på visse punkter kan netværkssamarbejdet på det udførende niveau forbedres?
Jeg kan delvist genkende billedet fra CFBU nye rapport – særligt pointen om, at der er et meget stort antal aktører, som agerer i området. Det er jo netop derfor vi har etableret et partnerskab. Men samarbejdet skal hele tiden udvikle sig og styrkes for at partnerskabet fortsat har værdi og relevans for de involverede parter. Det bestræber vi os på at bidrage til, men der er selvfølgelig altid rum til forbedring. Men Tingbjerg-Husum er og bliver et område med rigtigt mange aktører (fx foreninger, virksomheder, organisationer, boligselskaber, skoler osv.), og det vil nok ikke være muligt at vide alt eller at kende alle. Det mener jeg egentlig heller ikke, at vi skal. Det vigtigste er, at vide hvem man kan hive fat på for at få den nødvendige viden. Derudover kan det også udvikle sig i forhold til, hvem det lige er relevant at samarbejde med.
Læs mere og download rapporten
