Q&A: Sociale møder i udsatte boligområder

CFBU’s dugfriske rapport om sociale møder giver anbefalinger til, hvordan faciliteter og sociale aktiviteter kan skabe positive møder mellem beboere på tværs af opdelte bydele. Vi har talt med projektansvarlig for undersøgelsen, Anne Clementsen, som her gør os klogere på indholdet.

Du har skrevet en ny rapport om sociale møder.  Kan du beskrive, hvilken type møder du har skrevet om, der findes vel mange former for sociale møder?

- Vi har i vores undersøgelse fundet forskellige typer sociale møder mellem beboere i de udsatte boligområder og eksterne brugere, som varierer i graden af social kontakt. De sociale møder spænder helt fra et bevidst fravalg af social kontakt eller et parallelt brug til at genkende, smile eller hilse og så til i den anden ende at småsnakke eller indgå i længere samtaler. Det varierer også i hvor høj grad de sociale møder faciliteres ved aktiviteterne, og der er samtidig stor forskel på, hvor sociale deltagerne ønsker at være. Én måde at skabe gode rammer for sociale møder kan derfor være at motivere forskellige typer sociale møder i løbet af en aktivitet -og at gøre det muligt også at være social både inden og efter aktiviteten. På den måde kan deltagerne også selv vælge, hvor sociale de ønsker at være i forbindelse med en aktivitet.

Hvad er det de sociale og kulturelle aktiviteter kan i de udsatte boligområder?

- Aktiviteterne i de udsatte boligområder kan være med til at sætte fokus på, hvad mennesker med forskellig baggrund har til fælles, da beboere og eksterne brugere her mødes om en fælles interesse, såsom aktiviteter i naturen eller musik. Den fælles interesse for en aktivitet kan samtidig være afsættet for en social kontakt mellem beboere og eksterne brugere, da de på grund af aktiviteten har en naturlig årsag til at forholde sig til hinanden.

Hvad kan udbyttet være af et socialt møde?

- Sociale møder mellem mennesker med forskellige baggrunde kan være med til at give en større forståelse af mennesker med en anden baggrund end én selv, og dermed også afkræfte eventuelle fordomme. Udsatte boligområder kan ofte have et dårligt ry i lokalområdet, og omvendt kan beboere i udsatte boligområder også have fordomme om mennesker fra de omkringliggende kvarterer. Ved at deltage i de samme aktiviteter kan beboere og eksterne brugere opleve, at de udover en fælles interesse for aktiviteten også har andre ting til fælles såsom deres brug af faciliteterne på stedet eller deres hverdag og livsstil. Et eksempel på det er Marienlyst Parkfest i Aarhus, hvor børnefamilier fra henholdsvis Herredsvang og det nærliggende villakvarter oplevede, at de netop lavede mange af de samme ting til aktiviteten på grund af deres børn.

- De sociale møder kan samtidig fremme oplevelsen af netværk i lokalområdet, når deltagerne fra aktiviteten genkender hinanden efterfølgende i lokalområdet. Som en deltager til Marienlyst Parkfest udtalte, så er det nemmere at smile eller hilse nu, når man møder folk efterfølgende. Så er folk ikke så farlige.

Hvordan kommer det boligsociale aspekt ind via sociale møder?

- De boligsociale indsatser kan være med til at varetage beboernes interesser, og dermed sikre at aktiviteterne stadig er relevante for beboerne, når der er et øget fokus på at tiltrække eksterne brugere til udsatte boligområder. Samtidig har de boligsociale indsatser en væsentlig rolle i forhold til at facilitere de sociale møder mellem beboerne og de eksterne brugere til aktiviteterne. Undersøgelsen viser, hvordan faciliteringen af de sociale møder ved aktiviteterne kan øge graden af den sociale kontakt ved, at deltagerne går fra en parallel deltagelse til en given aktivitet til at småsnakke eller have længere samtaler, når de sociale møder faciliteres.

Hvad er det centrale fokus i rapporten?

- I rapporten undersøger vi, hvordan der kan skabes sociale møder mellem beboere i udsatte boligområder og eksterne brugere fra lokalområdet og resten af byen. Rapporten belyser derfor både, hvordan der kan arbejdes strategisk med at tiltrække de eksterne brugere til udsatte boligområder, og hvordan der kan faciliteres sociale møder mellem beboerne og de eksterne brugere til aktiviteterne.

Du har tre casestudier med i rapporten, kan du fortælle kort om et af dem?

- Undersøgelsen har tre meget forskellige cases med, som viser forskellige tilgange til at motivere sociale møder mellem beboere i udsatte boligområder og eksterne brugere. Vores case ’Myretuen’ fra Randers er et godt eksempel på, hvordan man har arbejdet meget strategisk med at etablere et attraktivt bynatur-rum og at brande det som en facilitet for hele Randers. Her har man søgt eksterne fondsmidler og samarbejdet med eksterne aktører for at skabe et flot arkitektonisk rum, som kan udgøre en attraktion for eksterne brugere. Der arbejdes også strategisk med udvælgelsen af sociale aktiviteter, som kan tiltrække eksterne brugere, såsom Parkrun, der er et 5 km løb lørdag morgen eller overnatning for børnefamilier i naturen. Samtidig arbejdes der opsøgende med at få beboerne til at deltage i aktiviteterne. Myretuen i Randers er derfor et godt eksempel på, hvordan der både arbejdes strategisk med de fysiske rammer og de sociale aktiviteter i forhold til at fremme sociale møder mellem beboere og eksterne brugere.

Hvem er målgruppen for rapporten?

- Målsætningen med undersøgelsen er at tydeliggøre, hvordan der kan arbejdes strategisk med at skabe sociale møder mellem beboere fra de udsatte boligområder og eksterne brugere samt hvilke potentialer og problemstillinger der kan være forbundet med det. Undersøgelsen henvender sig derfor til aktører omkring de udsatte områder – herunder helhedsplaner, fonde, frivilligforeninger og større NGO’er.

Har du nogle gode råd, som du kan videregive fra rapporten?

- Overordnet set viser undersøgelsen, at det er vigtigt at arbejde strategisk med udvælgelsen af relevante faciliteter og aktiviteter for at gøre det attraktivt for eksterne brugere at deltage samtidig med at beboere ønsker at deltage. Rapporten kommer med flere anbefalinger til, hvordan der kan arbejdes strategisk med at skabe de sociale møder. En væsentlig anbefaling er at tage afsæt i deltagernes fælles interesse for en given aktivitet. Beboerne og de eksterne brugere kan have meget forskellige baggrunde, men når de deltager i en aktivitet, så bliver deres fælles interesse for aktiviteten en tydelig lighed mellem dem, som så kan være udgangspunktet for en social kontakt.

Hent rapporten 'Sociale møder i udsatte boligområder' her