Interview: Coop undgår helst at ansætte folkeskoleelever i fritidsjobs

Andelen af unge i 9. klasse, der har et fritidsjob ved siden af skolen, er faldet markant siden finanskrisen. Det viser CFBU's nye analyse. Analysen viser også, at unge med fritidsjob afslutter folkeskolen med et højere karaktergennemsnit og efterfølgende kommer hurtigere igennem deres ungdomsuddannelse eller gymnasiet.

Vi har i forbindelse med vores nye rapport om "Fritidsjobbere fra udsatte boligområder" ringet til Thomas Hermann, chef for arbejdsmiljø og mangfoldighed i Danmarks største dagligvarevirksomhed Coop Danmark (Kvickly, Brugsen, Irma og Fakta).

Når du læser CFBU’s resultater om det dalende antal unge, som er i fritidsjob, hvad tænker du så, at årsagen kan være?
- Umiddelbart er der to ting, som jeg vil pege på: Der er det strukturelle, som handler om skoledagen eller skolegang, herunder længden på skoledagen og at det bliver sværere for eleverne at arbejde i deres fritid. Vi siger faktisk til butikkerne, at de skal lade være med at ansætte de unge, når de går i folkeskole. Årsagen er, at arbejdsmiljøkravene for unge i den aldersgruppe, er skærpet voldsomt, og bødesanktionerne ligeså.

- Og så kan man spørge sige selv: Skal vi ikke passe på de unge, når de arbejder? Jo, det skal vi. Hos os har vi jo tusindvis af unge ansat. Men nogle af de afgørelser, vi har haft indenfor de senere år viser, at når vi har instrueret de unge i, hvad de må gøre og ikke gøre på arbejdspladsen, så de ikke kommer til skade, og de så alligevel kommer til skade, så ser vi nogle kæmpestore bøder. Vi kan ikke, lige som med de voksne ansatte, sige, at han/hun var instrueret. Vi kan ikke udforme et job, hvor vi kan være sikre på, at vi ikke kommer i klemme, når det handler om unge i folkeskolealderen. Så dét kombineret med de store bøder gør, at vi siger til butikkerne, at de skal lade være med at ansætte de unge. Det synes jeg personligt er meget beklageligt.

Hvem er det så I ansætter i stedet i fritidsjobs i Coop?
- Det er en anden stor gruppe: Gymnasieelever, handelsskoleelever og andre unge, som er i gang med en ungdomsuddannelse, og som kan finde tid til at arbejde eftermiddag, aften eller i weekender. Dem har vi mange af, det grove tal er ca. 20.000 unge. Det er også den gruppe, vi har mest succes med at rekruttere fra til vores elevuddannelser.

Er det så også de unge fra udsatte boligområder?
- Grundreplikken er, at vores ansatte afspejler de folk, der bor i området, hvor butikken ligger. Man kører ikke langt for et job i detailhandelen, hvis man er ung og arbejder 8 timer om ugen. De går ned i den lokale Brugs eller Fakta og spørger: ”Kan jeg få arbejde her?” På den måde afspejler butikken det område, som den ligger i.

Hvad er det de unge folkeskoleelever går glip af ved ikke at få et fritidsjob?
- De går glip af flere forskellige ting: Først og fremmest en introduktion til arbejdsmarkedet. At få et job, hvor man yder en indsats, hvor man får feedback, man får nogle kolleger, og man får en belønning. Den simpleste af alle belønninger er jo din løn, men det kan også være i form af anerkendelse, hvor den unge tænker: ”Denne her butik har brug for at jeg arbejder her”.

- Den unge får en bagage med i livet, som kan føre én videre frem. Det er meget nemmere at få et job, hvis du har et job. Jo ældre du bliver uden at du har haft et arbejde uden tilknytning til arbejdsmarkedet, desto sværere bliver det at få et job. På den måde bliver fritidsjobbet et vigtigt input til arbejdslivet og den unges videre rejse. En anden ting er, at der er meget afklaring, som er rigtig vigtig i forhold til deres udbytte af at gå i folkeskole eller i gymnasiet: ”Hvad skal jeg arbejde med fremadrettet?” Der kan f.eks. også være en afklaring, der siger: Nej, jeg skal ikke arbejde i detail, jeg skal være advokat, men det er fint som et fritidsjob”. Det kan også være: ”Jeg kan faktisk bruge mine matematikkundskaber, når vi laver en optælling” eller ”Jeg kan bruge mine danskkundskaber, når jeg bliver bedt om at læse en instruktion. Der er reelt nogen, som kan bruge mig, jeg troede ikke jeg var særlig god til noget. Det her er jeg faktisk god til.” ”Lad mig blive i detail, jeg kan se, at man kan udvikle sig som leder, og jeg kan se, at man kan blive uddannet som faglært slagter og bager”. Den form for afklaring ser vi også hos de unge.

Hvad kunne en eventuel løsning med de færre unge i fritidsjobs være?
- Det er igen det med, at det er blevet for risky business at have de unge folkeskoleelever ansat i forhold til arbejdsmiljøreglerne og måden de bliver forvaltet på.

FAKTA OM COOP
Coop Danmark er Danmarks største dagligvarevirksomhed med butikskæderne Kvickly, SuperBrugsen, Dagli’Brugsen, LokalBrugsen, Irma og Fakta. Coop Danmark har 1.200 butikker over hele Danmark, 38.000 medarbejdere og en samlet omsætning på ca. 50 milliarder kroner.

Læs CFBU's fritidsjob-rapport