Ph.d-projekt: Idéen om den blandede by er et meget vidt begreb

Visionen om den blandede by ligger højt på den boligpolitiske dagsorden, men der findes ingen enkel løsning på, hvordan man kommer dertil. Hvilken rolle skal lokalsamfundet spille i omdannelsen af landets udsatte boligområder? Og hvilke erfaringer er der at hente fra udlandet? Chefkonsulent ved CFBU, Lasse Kjeldsen, giver i dette interview en status på hans igangværende ph.d.-projekt.

Gennem de sidste fire måneder har Lasse Kjeldsen foretaget et hav af interviews med boligorganisationer, kommuner, rådgivere, investorer og boligsociale helhedsplaner. Målet er at blive klogere på, hvordan man i praksis forsøger at oversætte de seneste års politiske aftaler til konkrete planer for udviklingen af socialt blandede og bæredygtige boligområder.

Parallelsamfundsaftalen fra 2018 står tilbage som et markant skifte i tilgangen til udsatte boligområder i Danmark. Aftalen formulerer mål om en ændret beboersammensætning, blandede boligformer og en bedre sammenhæng til den omgivende by. Et af midlerne til omdannelserne er bl.a. at reducere andelen af almene familieboliger. Spørgsmålet er imidlertid, hvilke effekter så heftigt et indgreb i boligmassen kan medføre på sigt.

- Man kan fx sagtens etablere almene og private boliger i samme område. Men det er et relativt åbent spørgsmål, hvad det er, vi faktisk ønsker at opnå med det. På den måde er idéen om den blandede by et meget vidt begreb, som mange boligorganisationer og kommuner i dag forsøger at konkretisere ved at skabe en vision for, hvad de vil opnå med omdannelserne af deres specifikke udsatte områder. I princippet kunne man godt ”bare” nøjes med at blande ejerformerne. Men de fleste steder er visionen i en eller anden grad, at der skal opstå socialt blandede bydele med lokalsamfund, hvor folk interagerer med hinanden på tværs af sociale skel, siger Lasse Kjeldsen og fortsætter:

- Det store spørgsmål er, hvordan vi sikrer, at beboerne rent faktisk også interagerer og socialiserer med hinanden i hverdagen. Det er noget, der efter min opfattelse ikke er tilstrækkeligt fokus på, i de planer og processer, der i dag er ved at blive kørt i stilling. Forskningen peger på, at man bør overveje, hvad det er for et lokalsamfund, man gerne vil have til at stå tilbage, når omdannelserne er gennemført engang i fremtiden. På det sociale område er vi vant til at arbejde med forandringsteorier, hvor man opstiller et ønsket slutmål for indsatsen og en teori om, hvilke skridt der skal til for at nå det pågældende mål. På samme måde kunne der godt være behov for at vi bliver mere tydelige på, hvad det er for et socialt miljø, der skal opstå ud af de fysiske transformationer og hvilke programmeringsmæssige og lokalsamfundsopbyggende greb, der skal til for at når dertil.

International forskning lader sig vanskeligt oversætte til dansk kontekst
Lasse Kjeldsen forklarer, at meget af forskningen i blandede boligområder, eller såkaldt ’socialt mix’, kommer fra Nordamerika suppleret af nogle få studier fra fx England, Frankrig og Holland. Det er lande, hvor den sociale distance er højere og tilliden i samfundet noget lavere end i Danmark. Så de internationale erfaringer kan ikke nødvendigvis overføres én til én.

- Meget tyder på, at det er sværere end som så at skabe et velfungerende socialt blandet boligområde. Tendensen i byudviklingen over tid peger mere i retning af segregering, hvor de fleste foretrækker at bo i områder med andre, der ligner dem selv. Hvis man vil gå imod den tendens, skal boligorganisationer, kommuner, investorer og rådgivere gøre sig klart, hvordan man som byudviklingsaktører kan tage del i at skabe en velfungerende bydel – både for dem, der bor i området i forvejen, og for dem, der kommer som tilflyttere.

- Man skal være opmærksom på, at beboergrupperne bruger området vidt forskelligt – afhængig af alder, livssituation, økonomi og meget andet – og at de forskellige former for brug godt kan give konflikter, fx om hvor meget man må larme, rode og hvor man må hænge ud. Det er i hvert fald det, den internationale forskning peger på.

- En anden tendens man har set i forskningen er, at der i byudviklingen ofte lægges for meget vægt på investorernes interesser og hensynet til at tiltrække såkaldt ressourcestærke beboere udefra. For beboerne i de almene boliger kan det betyde, at de føler sig marginaliseret, kørt over, uønskede eller fremmedgjorte i udviklingen af deres eget boligområde. De kan føle, at omdannelserne primært sker for at tilgodese nogle andre grupper, og at de selv mere er en del af problemet end en ressource for området. Det kan have meget negative konsekvenser, fordi det bidrager til en opdeling i ”os” og ”dem” og gør det vanskeligt at skabe et velintegreret og velfungerende lokalmiljø, hvor forskellige grupper har gode relationer til hinanden og er i stand til at samarbejde.

Den boligsociale indsats kan supplere positivt i omdannelserne
Til spørgsmålet om, hvordan den boligsociale indsats kan understøtte omdannelserne, siger Lasse Kjeldsen, at erfaringerne stadig er sparsomme. De fysiske omdannelser er stadig på et tidligt stadie. Der ligger på den måde ikke en fast skabelon for, hvordan de sociale indsatser bedst muligt går ind og understøtter de fysiske. Det er også en af grundende til, at Ph.d.-projektet er sat i værk. Der findes simpelthen ikke særligt meget viden om, hvordan man kobler fysiske og sociale indsatser i forbindelse med omdannelser af udsatte boligområder.

- Hvis man allerede nu skal trække nogle perspektiver, så ser jeg eksempler på, at de boligsociale helhedsplaner rundt omkring er tiltænkt en rolle netop i at understøtte udviklingen af nogle lokalsamfund, der hænger godt sammen på tværs af forskellige sociale grupper og ejerformer. Ét af potentialerne ligger i at inddrage beboerne – både gamle og nye – i små projekter, hvor man arbejder med fx hvordan et haverum skal se ud, eller hvad for nogle tilbud, der kunne være attraktive at få ind i boligområdet.

- En bystrategisk omdannelse er en meget, meget langstrakt proces og som beboer skal man igennem mange år med byggerod, før man kan se resultaterne. Så hvis man kan lave nogle små, synlige markeringer undervejs, der viser at udviklingen er ved at tage form, og hvis man kan involvere beboerne konkret i at udvikle og skabe sådanne små forandringer undervejs, kan det være med til at højne motivationen og ejerskabet.

Fakta om Ph.d.-projektet

  • CFBU's Ph.d.-projekt har arbejdstitlen ”Kobling af fysiske og sociale indsatser i udsatte boligområder” og er finansieret med støtte fra Realdania. Det er igangsat i oktober 2019 og forventes afsluttet i 2023.
  • Projektet udføres på Aalborg Universitet, BUILD – Institut for Byggeri, By og Miljø med professor Claus Bech-Danielsen som hovedvejleder.
  • Den foreløbige empiriindsamling skal bidrage til en artikel, som præsenteres på en byplanlæggerkonference i Toronto i november og derefter søges udgivet i et tidsskrift. Det er desuden et mål med projektet undervejs at afprøve metoder til kobling af sociale og fysiske indsatser i en dansk kontekst i samarbejde med nogle af de boligorganisationer og kommuner, der over de næste år for alvor skal i gang med omdannelsesarbejdet.