Væk fra de lukkede øer: Interview med Anne Skovbro fra Realdania

CFBU har været på besøg hos Realdania for at høre nærmere om foreningens arbejde med at udvikle Danmarks udsatte boligområder. Vi har talt med filantropidirektør Anne Skovbro om idéerne bag projektet ”By i balance”, hvor Realdania over fem år samler de lokale aktører i et intensivt strategisk samarbejde.

Da Realdania i 2016 satte gang i projektet ”By i balance” betød det en ny og vægtig spiller blandt de mange aktører, der arbejder med at udvikle Danmarks udsatte boligområder. Projektet lå i forlængelse af foreningens projekt ”det gode boligliv”, og adskilte sig fra mange andre på området, ved at være økonomisk omfattende og samtidig fokuseret på ganske få boligområder. Her ville man afprøve om styrkede strategiske samarbejder mellem kommuner og boligselskaber ville kunne sætte gang i en positiv udvikling af områderne.

Udvælgelsen af områderne var også utraditionel ved ikke at bestå i en åben ansøgningsrunde, men derimod i, at Realdania selv efter dialog og et grundigt forarbejde udvalgte nogle bestemte boligområder. Målet var at finde frem til nogle boligområder, hvor både kommune og boligselskab allerede viste stærkt engagement i at vende udviklingen. Anne Skovbro forklarer:

- Ja vores idé var lige præcis ikke at lave en ”beauty contest”, hvor alle kunne ansøge, men derimod at vi i dialog med andre afsøgte feltet. Det handlede om at finde frem til nogle steder, hvor kommunen allerede havde et organisatorisk fokus på boligområdet på tværs af forvaltningerne, og hvor både boligselskab og kommune ville være parate til at gå ind og afprøve den model, vi ville sætte i søen.

Efter en modningsperiode på nogle år faldt valget på boligområderne Værebro Park i Gladsaxe, Gadehavegård/Tåstrupgård/Charlottehave-kvarteret i Høje Taastrup og Stengårdsvej i Esbjerg.

- De tre steder har hver deres måde at organisere sig på, og også nogle forskellige kommunale styringsmodeller. Og så er man selvsagt heller ikke enige om alt, ift. hvad der skal med områderne. Men jeg oplever, at man trods politiske eller andre uenigheder, er ret enige om, at skoen trykker og at man er nødt til at blive enige om, hvad der virker for at gøre noget ved det.

Her er kernen i Realdanias projekt at etablere en fast organisering omkring de deltagende parter, der løbende skal mødes og bl.a. fastlægge strategiske målsætninger, konkrete aktiviteter samt blive enige om, hvordan udviklingen skal måles. Projektet handler om at binde aktørerne sammen, skabe fælles forståelse af mål og midler, så alle trækker i den samme retning, når de går tilbage til hver deres organisation. Det skal bl.a. føre til en sammenhængende beskæftigelses- og skolepolitik for områderne. Realdania har også fokus på de fysiske rammer  og vil gerne være med til at skubbe til en udvikling, hvor områderne i stigende grad ses som en del af en samlet byudvikling:

- Det er virkelig væsentligt i vores arbejde at anskue det her bystrategisk og få den tænkning ind i det, hvor vi ikke ser områderne som lukkede øer, men som del af hele byen. Der kan der være alle mulige organisatoriske eller finansieringsmæssige grunde til at det ofte bliver øer, men vores mål er at sætte en organisatorisk ramme op, der giver mulighed for at bryde med det.

Men er det så bare ligetil for parterne at blive enige, når de først er sat ved samme bord?

Anne Skovbro forklarer, at hvor der har været relativ enighed omkring de overordnede målsætninger og de konkrete greb og indsatser, så har det givet udfordringer at finde ud af den måde, man måler udviklingen på:

- I hver af tre cases sidder man hos boligselskabet og kommunen med forskellige måder at måle, hvordan udviklingen går i de her områder. Der kører vi så nogle workshops, hvor vi samler parterne og diskuterer og reflekterer over, hvilke indikatorer man kan anvende. Vi har ikke en facitliste for at måle på de her ting, men vi synes det er vigtigt at vi får lavet en eller anden form for baseline. På en stor del af hele socialområdet er vi enormt famlende overfor, hvad der virker, men har heller ikke altid data, der afspejler den virkelighed, man oplever i områderne. Det forsøger vi at få, så vi om fem år kan gå ind og se, hvad der ser ud til at virke og ikke virke.

Anne Skovbro slår konsekvent fast, at Realdania hverken kan eller vil sætte nogle bestemte målsætninger op, som parterne skal arbejde efter. Det er lige præcis ikke idéen at komme som udefrakommende med et nyt redskab eller at anvise en bestemt vej til det velfungerende boligområde:

- Det ligger meget godt i forlængelse af mine egne erfaringer fra Københavns Kommune. Altså du kan stille nok så mange fikse og letanvendelige værktøjer til rådighed for parterne i de her områder, men det der virkelig rykker, det er løbende at samle folk og holde dem fast på at diskutere, hvad problemstillingerne er og hvordan man løser dem. Når vi f.eks. taler udsatte boligområder vil det ofte være sådan, at beboerne i selve boligområdet synes det er et dejligt område, mens kommunen f.eks. ser nogle problemer med børnene, der vokser op i området. Og der vil vi fra Realdanias side ikke afgøre, hvad den rigtige opfattelse er, men i stedet samle parterne og få dem til at tale om en fælles forståelse.  Der oplever jeg i projektet, at alle parter virkelig gør sig nogle erfaringer og har nogle ret interessante samtaler, og jeg tror virkelig på, at dialogen fører til noget godt. Og for os handler det så om at gribe de erfaringer, og samle op på den viden, der ligger i de her processer, så andre kan lære af det.

Projektet ”By i Balance” løber fra 2016-2020. Læs mere om projektet her.