”Vi ved nu, at der er fordele i den blandede by”

I anledning af CFBU’s nye rapport ”Ressourcestærke børnefamiliers flyttepotentiale” har vi talt med Flemming Stenhøj Andersen, direktør i Fællesorganisationernes Boligforening - FOB, som er  en stor almen boligforening i Slagelse.

I vil omdanne jeres boliger i det nuværende Ringparken til Ny Ringby 2025. Hvilke tanker ligger der bag dette tiltag?

- Baggrunden for vores vision Ny Ringby 2025 er at imødegå de åbenlyse udfordringer, Ringparken har. Udfordringer der over tid har placeret Ringparken lavt i det lokale, offentlige omdømme, på ghetto-listen og derfor også lavt i Slagelses bolighieraki. Før vi startede formuleringen af visionen, var vores hovedmålsætning at fjerne Ringparken fra ghetto-listen. Jo mere vi arbejdede med vores partnere, Bureauet Niels Bjørn og Kant Arkitekter, desto mere så vi mulighederne for at hæve ambitionsniveauet til at skabe et attraktivt byområde.  

 Hvad vil det konkret munde ud i?

- Der vil forhåbentlig blive tale om en byomdannelse, hvor et stort, ensartet boligområde alene bestående af almene familieboliger udvikler sig til tre mindre bykvarterer. Hvert bykvarter med sin egen bygningsmæssige og rumlige fremtoning: Det urbane Mini-Manhattan med områdets højeste bygninger, ungdomsboliger, mindre familieboliger og udadvendte funktioner, Ringriderbyen målrettet familierne med tilføjelse af rækkehuse og tæt, lavt byggeri samt Radiserækkerne, et slentrekvarter tilpasset seniorer og ældre.

- Vores filosofi er, at vi vil tilføje det, som Ringparken mangler i dag. Derfor vil vi sælge dele af vores matrikler fra for at give plads til opførsel af ejerboliger, privat udlejning og meget gerne også nogle andelsboligforeninger. Med de supplerende ejerformer vil vi uden tvivl påvirke beboersammensætningen. Igen vel at mærke ved at tilføje de økonomisk set bedre stillede beboere, der typisk bebor ejerboliger mv. Vi ser også meget gerne, at den nye bydel får et antal udadvendte funktioner, der gør det naturligt for andre end områdets beboere at komme i området. Om det bliver sundhedshus som i Aalborg Øst, kommunale arbejdspladser og idrætsfaciliteter som i Gellerup, noget andet eller kombinationer, drøfter vi med Slagelse Kommune. Dog ligger det fast, at vi ønsker Slagelses bedste hundelegeplads i Ny Ringby. Ved hver præsentation af visionen har hundelegepladsen taget kegler!     

Tror du Ny Ringby 2025 vil kunne holde på de ressourcestærke familier?

- Når området i løbet af nogle år også kan tilbyde ejerboliger, herunder rækkehuse med små haver, bliver der i hvert fald taget hånd om en hyppig begrundelse for fraflytning af børnefamilier. Når variationen af boliger generelt set øges, må det også forventes, at området bedre kan håndtere ændret boligefterspørgsel. Dette gælder uanset om det er kernefamilien, der ønsker sig bedre plads og forhold, eller om det i skilsmissesituationen handler om at downsize.

- Ny Ringby arbejder også med at erstatte 1960’ernes store, åbne græsplæner med skabelsen af karré-strukturer i forbindelse med fortætningen af området. Det fælles haverum i midten af karréen  vil givet vis appellere til bedre nabokontakt og generelt større tryghed. Begge dele attraktive for børnefamilier – og alle andre beboere.

- Endelig vil en tiltrækning af beboere med stærkere socioøkonomisk baggrund ændre sammensætningen af børn i daginstitutioner, skoler, foreninger og sportsklubber i en retning, de ressourcestærke familier formentlig vil sætte pris på.

Hvor langt er I konkret, der er 6 år til deadline?

- Vi er fortsat i en forberedende fase. Den nye ghetto-lovgivning, som Folketinget vedtog den 22. november, sikrer – om ikke andet – at der bliver skruet op for tidspresset. Om et halvt år skal vi have en såkaldt udviklingsplan på plads sammen med Slagelse Kommune. Udviklingsplanen skal så efter godkendelse hos ministeren konverteres til en klassisk, fysisk helhedsplan i Landsbyggefondsregi. Lovgivningen opstiller samtidig et krav om, at andelen af almene familieboliger i 2030 maksimalt må udgøre 40 procent af boligerne i området.

- Selv om det umiddelbart kan synes som om, at vi med en deadline i 2030 har fået ekstra fem år forærende, lægger truslen om vilkårlig nedrivning af blokke for at nå 40-procentskravet i 2030 et hårdt pres. Hvor 2025 var en blød bagkant, der naturligt måtte flytte sig for at tilpasse sig eksterne investorers lyst til at placere deres kapital i mursten i Slagelse, er presset nu absolut. Det er sikkert godt for fremdriften, men ikke nødvendigvis for resultatet.

Hvad tror du bliver det sværeste træk i denne proces?

- Det sværeste og afgørende bliver at få rystet politikernes dystopiske fokusering på huller i landkortet, religion, kriminalitet og parallelsamfund af sig, så vi igen kan komme til at fokusere på skabelsen af tre nye, trygge og attraktive bykvarterer dér, hvor boligområdet Ringparken en gang lå. For hvilke investorer vil placere deres penge i områder, der bliver solgt så ualmindelig dårligt af politikerne?

I skriver på jeres hjemmeside, at Ringparken rummer gode boliger og kvaliteter, hvorfor så overhovedet omdanne det?

- Fordi vi er blevet klogere siden 1960’erne, hvor Ringparken er opført. Vi ved nu, at der er fordele i den blandede by. Både når vi tale om ejerformer af boligerne, og når vi taler om blanding af boliger og erhverv/udadvendte funktioner. Efter vores vurdering er en fysisk omdannelse af området nødvendigt for at skabe og vedligeholde en beboersammensætning, der svarer til Slagelses gennemsnit. Trods boligernes funktionelle kvaliteter betyder samlingen af rigtig mange beboere med sociale og/eller økonomiske udfordringer samt et belastet omdømme, at Ringparken uden væsentlige forandringer ikke vil kunne hæve sig fra sin nuværende placering i bunden af Slagelses bolighieraki.

- Om det så er klogt at omdanne helt så voldsomt, som den nye ghettolovning lægger op til, er dog tvivlsomt.    

Hvad siger de nuværende beboere i Ringparken til det kommende projekt?

- Med tilføjelsen af den nye ghetto-lovgivning er mange beboere bekymrede. Det er jo ikke så mærkeligt, når man skaber usikkerhed om noget så basalt som menneskers bolig. Selvom en del beboere er positive over for langsigtsperspektiverne, kan vi ikke komme uden om, at udsigten til omdannelse af et antal lejemål til ungdomsboliger eller ældreboliger samt udsigten til nedrivning af et antal boliger skaber utryghed.

- Selve fortætningen – altså tilføjelsen af nye boliger – og dermed mulighed for at både at blive boligejer og blive i området tiltaler en del. Lige som udsigten til udadvendte funktioner og en tættere fysisk tilknytning til den omkringliggende by ved hjælp af styrket infrastruktur naturligvis også vægtes positivt. For mange vil forandringerne også betyde styrket tryghed, men prisen er høj i form af byggemaskiner og -støj i en lang årrække.

Vil der forsat være brug for en boligsocial indsats i Ringparken – i byggeprocessen og i fremtiden? Og hvilken rolle kan den boligsociale indsats spille i sådan en stor omdannelsesproces?

- Med udsigten til store forandringer i boligområdet kommer vi utilsigtet til at hæve utryghedsniveuaet i Ringparken. Ikke på den sædvanlige måde, hvor utryghed hænger sammen med hurtigtkørende knallerter, eller om økonomien også kommer til at hænge sammen sidst i denne måned. Men ved at det helt grundlæggende spørgsmål om, hvor jeg skal bo i fremtiden. Så der er i allerhøjeste grad brug for en fortsat boligsocial indsats i de kommende år. Det vi har brug for, ser jeg som et supplement til den nuværende indsats. For de unge skal jo meget gerne fortsat have fritidsjob, der skal fortsat være en opsøgende indsats over for gruppen af unge på kanten af kriminalitet, og forældrene skal hjælpes til at tage ansvar for egne og områdets børn.

- Da mange andre udsatte boligområder i det kommende tiår skal igennem tilsvarende fysiske forandringer med samme tilknyttede problemstillinger, er det på høje tid at udvikle boligsociale tiltag, der kan adressere problemerne.  

Læs mere og find CFBUs rapport