Ungevejlederindsats i København: Bindeled mellem udsatte unge og kommunale tilbud

Ny evaluering fra Center for Boligsocial Udvikling (CFBU) viser, at fremskudt uddannelsesvejledning har potentiale til at skabe en mere sammenhængende indsats for udsatte unge. Indsatsen har gode takter, men det brede tværfaglige samarbejde har også været en udfordring.

Hver femte ung i udsatte boligområder er ikke i uddannelse eller beskæftigelse. Til trods for en positiv udvikling gennem det seneste årti, hvor flere unge får en ungdomsuddannelse og flere bliver mønsterbrydere, er der fortsat en stor gruppe unge i de udsatte boligområder, som er i risiko for at få et længerevarende forløb med ledighed, hvilket har store både menneskelige og økonomiske konsekvenser for den enkelte og for samfundet.

Den problemstilling forsøges rykket ved med en fremskudt uddannelsesindsats i en håndfuld af Københavns udsatte boligområder. Her er boligsociale ungevejledere til stede dér, hvor de unge bor og færdes. Formålet med indsatsen er, at hjælpe 15-29-årige unge i gang med uddannelse eller i job. Det skal blandt andet en tværfaglig organisering mellem den kommunale uddannelses- og beskæftigelsesindsats og de lokale boligsociale indsatser bidrage til.

Indsatsen fungerer som bindeled mellem de unge og kommunen. Gennem opsøgende arbejde og via boligsociale indsatser har ungevejlederne adgang til udsatte unge, som kommunen normalt har svært ved at nå. Ungevejlederne tager hånd om de unges aktuelle udfordringer og forsøger at skabe motivation for uddannelse og henviser til relevante tilbud i kommunen, hos boligsociale aktører og blandt frivillige organisationer.

Gode takter, men der skal fokus på entydig ledelse
CFBU’s evaluering viser, at indsatsen har lettet samarbejdet mellem kommunens uddannelsesvejledning (UU) og lokale samarbejdspartnere som fx det kriminalitetsforebyggende SSP-netværk, der af ledelsen i UU København vurderes som nødvendig for at skabe sammenhæng i den samlede ungeindsats.

Indsatsen er kendetegnet ved høj grad af metodefrihed, hvilket har vist sig nyttigt i forhold til at imødekomme de unges behov, som ofte har andre problemer, der må løses før eventuel uddannelse kan påbegyndes.

Metodefriheden har samtidigt udgjort en hæmsko i indsatsen, da det har vist sig vanskeligt at definere kerneopgaven. Parterne på tværs af forvaltninger og boligorganisationer har haft forskellige prioriteringer, som har betydet modsatrettede forventninger til ungevejlederne. Rapporten anbefaler derfor en mere entydig ledelse gennem alle indsatsens faser, som skal sikre klart definerede roller og kortere afstand fra beslutning til handling.

Mette Fabricius Madsen, chefkonsulent i CFBU og medforfatter til rapporten, siger:

I indsatsen genkender vi en problematik, som vi ofte støder på: Tværgående indsatser er nødvendig for at håndtere målgruppens komplekse udfordringer, men det kan skabe udfordringer i forhold til at sætte klare rammer og definere indsatsen. I dette tilfælde har ungevejlederne haft forskellige profiler og samtidig skulle navigere i forhold til forskellige ledelseslag i hhv. helhedsplanerne, UU København og et tværfagligt organ på tværs af alle parter i indsatsen. Vi anbefaler, at organiseringen i fremtidige lignende indsatser lettes ved at sikre en entydig ledelse og skabe et mere tydeligt fagligt ståsted – fx ved at ansætte UU-vejledere. På den måde at bruge færre ressourcer på at definere rollen som fremskudt boligsocial ungevejleder.

Mette Fabricius Madsen fortsætter:

Erfaringerne fra den bydækkende indsats viser samtidig, at forudsætninger for indsatsen er forskellig fra område til område alt efter hvilke lokale aktører der er til stede, dynamikken blandt de unge mv. Det rejser spørgsmålet om, hvordan der bedst muligt sikres en lokal tilpasning efter projektopstart samtidig med, at de potentielle stordriftsfordele ved den tværgående indsats bliver udnyttet.

Fakta

  • CFBU har fulgt indsatsen tæt igennem hele projektperioden fra foråret 2017 til udgangen af 2020.
  • CFBU har dokumenteret resultater samt implementeringsproces på både strategisk- og medarbejderniveau.
  • De fem udsatte boligområder i Københavns Kommune, som indgår i indsatsen er: Valby, Sydhavn, Indre Nørrebro, Ydre Nørrebro, Bispebjerg i Københavns Kommune og er et samarbejde mellem Københavns Kommune og flere almene boligorganisationer.
  • 21,8 % af de 18-29-årige i indsatsområderne er ikke i gang og har ikke gennemført en ungdomsuddannelse i 2020. I hele Københavns Kommune er tallet 7,6 %.

Kontakt

Kommunikationsrådgiver Jesper Damm Olsen, mobil 30111486.

Læs mere og hent rapport