Temadag om tidlig indsats

CFBU og Boligsocialnet inviterer til temadag om samarbejdet mellem boligsociale medarbejdere og kommunale indsatser for små børn, der bor i udsatte boligområder. 

Sundhedsplejersker og pædagoger samarbejder dagligt med forældre om små børn i udsatte boligområder. Flere og flere boligsociale projekter indgår i samarbejder med de professionelle kommunale aktører, blandt andet om aktiviteter som forældrecafeer, familiekurser eller legestuer i boligområderne.

Boligsocialnet og CFBU vil gerne understøtte samarbejdet mellem kommuner og boligorganisationer og temadagene har til formål at inspirere, kvalificere og understøtte at nye samarbejdsrelationer opstår.

Arrangementet er relevant for boligsociale medarbejdere, pædagoger, sundhedsplejersker, dagplejere, dagtilbudsledere og pædagogiske konsulenter mv.

Tid og sted

6. marts 2018 (Aarhus) fra 10.00-15.30, Lynfabrikken, Vestergade 49, Aarhus C 

8. marts 2018 (København) fra 10.00-15.30, KL-Huset, Weidekampsgade 10, København S

Tilmelding

Tilmeld jer her.

Vi anbefaler, at I deltager som en delegation med minimum een boligsocial medarbejder og en kommunal repræsentant. I er dog også velkomne, hvis dette ikke kan lade sig gøre.

Deltagelse koster 299 kr. Tilmeldingsfrist den 16. februar. 

Spørgsmål om dagen kan rettes til Rikke Engly Mygind på rem@cfbu.dk.

Hent invitation og fuldt program Tilmelding