Nøglen til at holde på ressourcestærke børnefamilier

Regeringen lægger med den nye parallelsamfundsaftale op til store fysiske omdannelser i de udsatte boligområder. Målet er bl.a. at øge andelen af ressourcestærke beboere i områderne. Et af midlerne kan være at få flere ressourcestærke børnefamilier til at blive boende i de udsatte boligområder. CFBU har i en ny rapport undersøgt de ressourcestærke børnefamiliers flytterationaler og viser, at bl.a. ønsket om have og at eje sin bolig er afgørende faktorer.

Udsatte boligområder som Tingbjerg, Gellerup og Tåstrupgaard planlægger i disse år omfattende fysiske forandringer. Målsætningerne er både at få ressourcestærke til at flytte til, og at få de ressourcestærke, der allerede bor i områderne til at blive boende. De seneste års forskning viser, at der kan være særlige fordele ved at fokusere på fraflytterne frem for tilflytterne: De har netværk, kender beboerne og har dannet sig deres eget billede af området.

Men hvad skal der til for at holde fast i de ressourcestærke beboere, og få dem til at blive boende i de udsatte boligområder? Det viser CFBU’s seneste rapport, der bygger på en survey blandt 716 ressourcestærke børnefamilier fraflyttet et af de 200 største almene boligområder. Fraflytterne er spurgt til en række mulige grunde til at flytte fra boligområderne som f.eks. lejlighedens størrelse, områdets beliggenhed, de omkringliggende institutioner, det sociale liv i boligområdet mm.

Læs mere og download rapporten