Medborgercentre har potentialet til at løfte indsatsen i udsatte boligområder

Noget så konkret som en bygning placeret i et udsat boligområde rummer muligheden for at fremme tværgående samarbejde mellem områdets boligsociale tiltag. Men måden samarbejdet sker på har afgørende betydning for, om der samlet set bliver skabt en bedre indsats over for udsatte beboere. Det er en af hovedpointerne i ny rapport fra CFBU.

Mange er involveret i den boligsociale indsats i landets udsatte boligområder. Både den offentlige, private og frivillige sektor sammensætter aktiviteter og tilbud for borgere i og omkring de udsatte boligområder. Det betyder sommetider sammenfald og parallelindsatser.

Derfor er der behov for et fornyet fokus på tættere koordinering og samarbejde på tværs af sektorer og fagskel. Det konkluderes i undersøgelsen fra CFBU, som beskriver potentialerne ved de såkaldte ’medborgercentre’, der har oplevet stigende udbredelse de senere år.

Forfatterne til rapporten er dykket ned i junglen af ’aktivitetshuse’, ’fælleshuse’, ’beboerhuse’ m.fl., for at se nærmere på, hvad der karakteriserer det, som man i rapporten med en samlende betegnelse kalder for medborgercentre.

- Vi opstiller rammer og begreber for, hvad et medborgercenter er for en størrelse. Ikke to medborgercentre er ens, så vi har lagt en masse energi i at formidle, hvordan medborgercentrene typemæssigt adskiller sig fra hinanden, og hvilke fordele og ulemper der er ved de forskellige konstruktioner. I undersøgelsen konkluderer vi, at medborgercentret som platform har et stort potentiale i forhold til at skabe en bedre indsats over for udsatte beboere via samarbejde på tværs af aktører.

Sådan siger seniorkonsulent Sarah Lunar, der er hovedforfatter til undersøgelsen.

Undersøgelsen, der bygger på en kortlægning, casestudier, ekspertkvalificering og interviews, udkommer som anden del af CFBU’s i alt fire udgivelser om medborgercentre.

- Forskningen viser, at hvis de områdebaserede indsatser skal virke, så er det helt afgørende med tæt koordinering og samarbejde mellem de involverede parter. Derfor håber jeg, at vi med rapporten kan være med til at gøre det boligsociale felt endnu mere bevidst om de mange kvaliteter, der ligger i medborgercentret som fysisk samlings- og mødested for borgere, boligsociale aktører, foreninger m.v., siger Sarah Lunar.

Fakta

  • Kortlægningen af medborgercentre er sket på baggrund af et spørgeskema til alle landets boligsociale helhedsplaner og suppleret med 12 interviews.
  • De fire casestudier består af Kvarterhuset på Motalavej (Korsør), Foreningernes Hus (Aarhus), Bibliotek og medborgercenter Hedemarken (Albertslund) og Sundheds- og Kvartershuset (Aalborg)
Læs mere og hent rapport