Mænd i udsatte områder: Høj dødelighed og få midler

CFBU afholdt i slutningen af sidste år en mandekonference om bl.a. aktiviteter for mænd i udsatte boligområder. På konferencen talte Svend Aage Madsen, Forskningsleder på Rigshospitalet og formand for ”Forum for mænds Sundhed” om mænd i udsatte boligområder, deres dødelighed, livsstil og sundhed. Vi har stillet Svend Aage Madsen et par spørgsmål om, hvordan sundheden er for mændene i de udsatte boligområder.

Vi kunne på konferencen forstå på dig, at det generelt ser dårligt ud for mændene i de udsatte boligområder, hvad angår sundhed og dødelighed?

-  Ja, vi har jo netop dér en ophobning af for det første dårlig livsstil. Det hænger sammen med kort uddannelse, og at der er mange singlemænd. Singlemænd lever ganske enkelt kortere tid og har ofte dårligere helbred, og mennesker med kort uddannelse har ofte også et dårligere helbred og dårlig livsstil.

- Mændene i de udsatte områder har en alt for stor dødelighed som følge af sygdomme, sådan at det går dem meget dårligere, når de først får sygdomme. Det har noget med deres forhold til sundhedsvæsenet at gøre og omvendt – sundhedsvæsenets forhold til mændene.

Hvad er hovedårsagen til det nedslående resultat?

- Hvis vi kigger på den store overdødelighed, så er de væsentlige årsager mændenes forhold til sundhedsvæsenet, den måde de plejer sygdommen, det at komme tidligt nok til lægen, det at have viden om sundheden og sygdomme, og evnen til at reagere, når man har symptomer på noget bekymrende.

Hvor stor forskel er der på mænd og kvinders sundhed?

- Når vi ser på de kortest uddannede, så bliver forskellen jo stor, når vi ser på de 25 procents økonomisk dårligst stillede mænd, og de 25 procents økonomisk bedst stillede kvinder i samfundet, så er der tretten års forskel i levetid. Når vi kigger på de dårligst stillede mænd og de bedst stillede mænd, så er der ti års forskel i levetiden. Ser vi på mændene i de udsatte boligområder, som Professor Peter Vedsted har gjort i Ålborg, så er vi helt oppe på 16 års forskel i de to grupper, og 18 års forskel mellem mænd og kvinder i de to grupper.

Hvad kan man gøre for at rette denne skævvridning op. Og bliver den større år for år?

- De seneste opgørelser har vist, at dødeligheden vokser og vokser. Det handler egentlig om at sundhedsvæsenet må finde nogle nye måder at komme ud til mænd på. Og selvfølgelig også, at mænd må passe deres helbred og sundhed på nogle bedre måder. Men det ved vi godt er svært for netop mændene i de udsatte boligområder. Den største opgave er, hvordan vi kan komme ud til mænd og give nogle tilbud til mænd, som gør, at de vil passe bedre på sige selv, men også evner at bruge sundhedsvæsenet bedre. Når mænd er i nogle fællesskaber sammen med andre mænd, så tager de bedre vare på sig selv og hinanden. Men hvis man er helt alene og sidder i sin lejlighed, så er det meget svært at tage vare på sit helbred og bruge sundhedsvæsenet.

- Nogle af de væsentligste løsninger er, at man skal have opsøgende virksomhed i boligområderne af forskellige slags med helbredstjek, og at følge op på om mændene passer den behandling, de f.eks. er sat i. Det mener jeg virkelig, at man skal arbejde med. 

Hvordan ser det ud med midlerne til en forebyggende indsats for mænd?

- Der er stort set ingenting, der er lidt hist og pist, men grundlæggende er der er ingen permanente midler til mænd. Det vi arbejder med, er at lave mødesteder for mænd, og det er jo noget som sker på frivillig basis. Der er næsten ikke dedikeret nogle grundlæggende specifikke midler til mænd. Ind i mellem kommer der nogle satspuljemidler til lidt her og dér, men de forsvinder så efter nogle år igen. Så det vi rigtig mangler, er at have nogle permanente tilbud til mænd. Der prøver vi at arbejde med kommunerne og få noget konkurrence om, hvem der sørger for at få nogle permanente tilbud til mændene. Det hjælper ikke at lave nogle små tiltag en gang imellem, man skal have noget, som er permanent, systematisk og vedholdende.

Hvad kan de boligsociale indsatser gøre for at afhjælpe problemet?

- Det vigtige er at skabe fællesskaber for mænd, få mænd til at være med i noget, der betyder noget for dem, hvor de føler, at de betyder noget for andre og at andre betyder noget for dem. Det giver en mental styrke til også at tage hånd om alle de andre ting, som er besværlige. Hvis man vil holde op med at ryge, hvis man vil holde op med at drikke, hvis man vil leve lidt sundere, så er det at gøre det i fællesskab med andre en helt afgørende ting, det tyder alt på.

- Desuden bør man arbejde på at få nogle sundhedsløsninger ud til mænd i de udsatte boligområder, gå i samarbejde med sundhedsvæsenet, de praktiserende læger og med kommunens sundhedsafdelinger om at komme ud og give helbredstjek og følge op med behandlinger, det tror jeg kunne hjælpe rigtig meget.