Jobcenter: Vi har revet væggene ned

Michael Hasselstrøm Andersen er ansat som jobformidler ved Jobcenter Fredericia i det to-årige projekt ’Uddannelses og jobgaranti i ghettoer og udsatte boligområder’, under Transport- og Boligministeriet. Michael arbejder ”fremskudt” med borgere i både Korskærparken og Sønderparken. Vi har bl.a. spurgt ham om, hvilke udfordringer han har i sit job, og hvad det betyder, at hans arbejdsområde er kommet på ghettolisten.

Michael Hasselstrøm

Du arbejder til daglig med at formidle jobs i Korskærparken i Fredericia. Kan du beskrive, hvad der er særligt for netop denne indsats?

- Jeg oplever, at vi i løbet af projektperioden, er lykkedes med at skabe en beskæftigelsesindsats, som udnytter den synergieffekt, der kan opstå, når vi udnytter de faglige kompetencer, der er i medborgerhusene, som er vores arbejdsplads. Jeg arbejder tæt sammen med de fremskudte sagsbehandlere, den boligsociale helhedsplan, biblioteket samt de frivillige foreninger.

- Jeg samarbejder med en meget blandet gruppe beboere: Vi er forskellige mht. uddannelse, erhvervserfaring, alder, nationalitet, helbred, og tro på egne evner og motivation. Derfor er min indsats og tilgang til den enkelte også individuel, og det samme er det tilbud den enkelte modtager.

- Nogle begynder med få timer om ugen på et aktivitetshold, hvor formålet er at få smil på læben, gøre noget nyt med sin krop, og ikke mindst at være en del af et fællesskab. Andre starter op med mange flere timer, hvor vi også arbejder med at styrke beboerens viden omkring arbejdsmarkedet, og vigtigst af alt, så styrker vi den enkeltes jobsøgningsadfærd ved at tage dem i hånden og komme ud og aflevere nogle uopfordrede ansøgninger. Jeg oplever at det er med til at ændre folks adfærd og deres tro på at det kan lykkes. Motivationen stiger, og når man kan lykkedes med at bryde 10 års ledighed, så er det en sejr for både for samfundet, borgerne og deres familie.

- Jeg betragter deltagerne som mine ansatte, og jeg er tydelig omkring, at vi ønsker at have en god kultur på vores arbejdsplads. Vi hilser pænt på hinanden, kigger hinanden i øjnene og respekterer hinandens forskelligheder. Som ”leder” er jeg lyttende og nysgerrig på den enkeltes perspektiv, og udfordrer de holdninger/handlinger, der kommer til udtryk, hvis de på nogen måde kan være en barriere i forhold til at komme i arbejde.

- Jeg er inspireret af Karl Weick, en ledelsesteoretiker, som skriver om ”meningsskabelse” som begreb. I dag taler vi ofte om, at vi skal gøre det, som giver mening, og vi skal spørge beboerne om, hvad der giver mening for dem. Min tese er, at folk faktisk generelt gør det, som giver mening for dem. Derfor udfordrer jeg deres tankegang og adfærd, og får dem til at gøre noget andet end de plejer, får dem til at reflektere, får dem til at være aktivt jobsøgende. Det gør jeg med et ønske om at så nogle frø hos den enkelte, at skabe ny mening. Jeg synes ganske enkelt, at jeg arbejder for og med meningsskabelse.

Hvordan ser en god dag på kontoret ud?

- Jeg elsker mit arbejde i rollen som fremskudt jobcentermedarbejder i et skønt boligområde. En god dag indeholder forskellige elementer: Jeg holder meget af holdundervisning, fordi det er et læringsrum for mig. Udover at jeg bruger undervisningen til relationsdannelse, så iagttager jeg deltagerne i forskellige kontekster og under forskellige former for aktivitet. Nogle gange spotter jeg en udfordring, som skal tages op, enten i plenum eller ved en personlig samtale, andre gange bliver jeg positivt overrasket, hvilket gør det lettere at formidle borgeren til en virksomhed.

- De individuelle dialoger med deltagerne giver værdi, da vi både kan arbejde fokuseret med den enkeltes ansøgninger og progression. Men det er samtidig et lukket rum, hvor vi kan tage fat på de udfordringer, der ellers kan være en hindring på vejen mod ordinært arbejde. Det fordrer tillid i forholdet mellem mig og deltageren. Jeg møder udfordringer, jeg kan løse, men ofte er jeg bindeled til andre kolleger og samarbejdspartnere, som kan yde en professionel hjælp. Jeg synes altid det er skønt, hvis man får hjulpet en deltager med nogle økonomiske udfordringer, som på sigt gør hverdagen lidt lettere. Vi bliver alle lidt gladere, når vi har råd til en ny trøje til knægten eller en blomst til konen.

- Det at arbejde fremskudt og at gøre sig selv tilgængelig for kontakt, er en hjørnesten i min indsats. Derfor motiverer det mig, når en tidligere deltager, som er kommet i job, henvender sig og spørger om hjælp til de ting der opstår i kølvandet af overgangen til selvforsørgelse. Jeg gør meget ud af at forklare deltagerne, at de altid er velkomne til at ringe eller kigge forbi, med både stort og småt, eller bare for at drikke en kop kaffe. Efterværn skaber tryghed for den enkelte og det giver mig mere energi end det koster.

- Målet med indsatsen er jo at skaffe ordinære timer. Derfor er virksomhedskontakten også afgørende. Kontakten foregår på mange måder, men det er altid spændende at tage på virksomhedsbesøg og få en dialog omkring jobmuligheder, det er ikke altid det giver et resultat, men måske får jeg sået et frø ift. at få skabt et behov på sigt og skabe bevidsthed omkring den her målgruppe.

Hvilken type udfordringer kan der opstå med de rammer I har?

- Jeg oplever faktisk ikke nogle udfordringer med hensyn til vores rammer. Jeg oplever til gengæld et yderst velfungerende samarbejde mellem den boligsociale helhedsplan, beboernes medborgerhus, hvor vi arbejder og Jobcenter Fredericia. Det er tydeligt for mig, at beboerne profiterer af, at vi har ”revet” væggene ned og samskaber.

- En enkelt udfordring kan dog være, at når man er meget tilgængelig i boligområdet og på telefonen, så opstår der også mange situationer, hvor beboerne pludseligt dukker op, hvilket øger presset på ens kalender. Men det er vist mere et luksusproblem.

Hvad ser du som afgørende for det gode samarbejde med virksomhederne, som jo ligger inde med stillingerne?

- Jeg tror det handler meget om at være helt ærlig om, hvilken opgave det er vi skal løse i fællesskab: borger, virksomhed og jobcenter. At jeg er tydelig overfor borgeren omkring, hvad det er der som minimum forventes af ham. Men at jeg samtidig får klædt virksomheden godt på ift. eventuelle skånebehov eller udfordringer borgeren har. Når det er sagt, så er der også en del af målgruppen, som sagtens kan varetage et ordinært arbejde uden særlige aftaler eller tiltag. De har dog brug for helt basal hjælp til at få skrevet ansøgningerne, at jeg forklarer dem hvilke typer jobs man kan få, og hvad de indebærer, og så selvfølgelig, at jeg sparrer med dem inden en jobsamtale.

Hvad betyder det for dig og dit arbejde, at Fredericia/ Korskærparken igen er kommet på listen over ghettoområder?

- Det er klart, at det giver et ekstra politisk og ledelsesmæssigt fokus, og både ressourceforbrug og metode skal løbende vurderes. Jeg ærgrer mig på byens vegne over, at vi er på listen igen. Fredericia som by kan mere. Se vores teater, se de mange krydstogtsanløb, en logistikbranche i eksplosiv vækst, og en ny bydel, der skyder op ned mod vandet. Man kan sige meget om at være på ghettolisten, og der er ingen tvivl om, at der fortsat skal arbejdes fokuseret på at nedbringe antallet af ledige. Men jeg vil gerne give læserne en stående invitation til at komme ud og se og mærke boligområdet, så kan man danne sig sit eget indtryk.

CFBU evaluerer og yder implementeringsstøtte til forsøgsprojektet 'Uddannelses- og jobgaranti i ghettoer og udsatte boligområder'. Du kan læse mere om foreløbige resultater og anbefalinger fra midtvejsevalueringen her. Slutevalueringen udkommer i løbet af 2020.

Midtvejsevaluering af beskæftigelsespulje