Farvelinterview med Birgitte Mazanti: ”Det at opleve, at vi faktisk gør en forskel, er noget af det bedste jeg har oplevet”

Centerleder for Center for Boligsocial Udvikling, Birgitte Mazanti, stopper ved udgangen af december måned som leder for centeret. Birgitte har ikke ønsket at forlænge sin åremålskontrakt med CFBU efter 13 års virke. Vi har interviewet Birgitte, som har været med siden centerets spæde start i 2009 om, hvorfor hun stopper i CFBU og samlet lidt historik og highlights gennem den tid Birgitte har arbejdet som centerleder i CFBU i Store Hus, ved Avedøre stationsby i Hvidovre.

Birgitte Mazanti er oprindeligt geograf, og tog i sin tid en PhD. –grad på Københavns Universitet, som faktisk handlede om ”Udefra-indefra perspektiv” på udsatte boligområder med luppen på netop Avedøre stationsby som case set fra hhv. et planmæssigt –og et beboerperspektiv.

Hvordan landede du i Avedøre stationsby som centerleder?

  • I 2009 var jeg ansat i et privat konsulentfirma, der hed Hausenberg, som arbejdede med de fysiske, sociale og kulturelle aspekter af byudvikling. Jeg læste på et tidspunkt et opslag i Politiken om, at centeret skulle etableres, og at man i første omgang søgte en centerleder. På det tidspunkt var jeg ikke leder, og tænkte, at jeg prøver at søge, men egentlig ville jeg bare gerne være med i centeret, det lød rigtig spændende. Jeg søgte stillingen, og på det tidspunkt var Asger Aamund formand, han var med til ansættelsessamtalen sammen med en repræsentant fra det daværende departement, og det endte med, at jeg fik jobbet som den første, der blev ansat.
  • Den første stykke tid sad jeg fysisk lige overfor Holmens kirke i det daværende Velfærds- og ligestillingsministerium. Det var faktisk Karen Jespersens ide – more or less – at centeret skulle etableres. Kongstanken med centeret var, at der lå så meget viden spredt udover forskningsinstitutioner og private konsulentfirmaer m.fl., og man ville samle det et sted, det skulle så være centeret. Jeg sad og arbejdede i ministeriet et par måneder. Der var et helt oplagt ønske fra politisk hold at centeret skulle ligge i et alment boligområde. Det gav jo super god mening, og den daværende direktør for BL, Gert Nielsen, var én af dem der fik opgaven med at finde ud af, hvor der kunne være nogle egnede lokaler. Han pegede så på Avedøre stationsby, Albertslund, og Høje Tåstrup.
  • Jeg var ude at se alle tre steder, og endte med at vælge Avedøre Stationsby, ikke fordi jeg kendte området ganske godt, men fordi lokalerne ganske enkelt var store og gode. Så havnede vi her, hvor vi sidder nu. Jeg kan huske, at mens jeg sad i ministeriet, så fik jeg lov til – jeg skulle både ansætte medarbejdere og se på lejekontrakt– at ansætte en studentermedhjælper. Det blev Nikolaj Avlund, og vi kørte et ret tæt parløb med at starte centeret op i de tre måneder, hvor vi sad inde i ministeriet. Vi kunne så rykke herud i slutningen af marts 2009, og alle ansættelsesprocedurerne var da kørt inde i ministeriet.

 

Det kom jo som lidt af en overraskelse, at du ikke søgte din stilling som centerleder igen, kan du løfte sløret for, hvilke overvejelser der ligger bag den beslutning?

  • Der er ikke så meget at løfte sløret for. Efter 13 år er det på tide at give stafetten videre, som man siger. Og så tænker jeg, at det er sundt for centeret og for mig, at der måske skal ske noget nyt. Det tror jeg er sundt på mange måder.

 

Hvornår kom overvejelserne om et stop til dig?

  • Det er jo klart, at i og med min stilling jo hele tiden har været en åremålsansættelse, så har der været nogle naturlige overvejelser i de 13 år jeg har været ansat, hvor jeg hver gang har skulle søge min egen stilling eller den skulle forlænges. Denne gang havde jeg en god sommerferie til at tænke tingene igennem, og kom frem til, at så er det ved at være nu, hvis jeg gerne vil prøve noget andet i mit arbejdsliv.

 

Hvordan var den første tid under CFBU’s opstart?

  • Det var sjovt, tiden og arbejdet var jo præget af den dér totale pionerånd. Halvdelen af dagen var vi i IKEA og købe ting, og den anden halvdel, arbejdede vi på det faglige med fokus på det, som centeret skulle arbejde med fremadrettet. Vi havde også vores familier med herude, som hjalp med alt muligt, bl.a. at hænge billeder op, det var ”selvbyg” på mange måder.

 

Hvis man skal se tilbage på din tid herude, kan du så nævne nogle faglige high-lights, som du husker tydeligere end andre?

  • Hvis man ser lidt bredt på det i første omgang, da centeret blev etableret, var der mange i feltet som kiggede lidt undrende på os: ”hvad er det for et center, skal de nu til at kontrollere, hvad vi laver, er det ikke bare nogle akademikere, som sidder lukket inde på deres kontorer, og tror, at de ved en masse om os?”. Vi fik dog efter kort tid vendt den tilgang om os, og fik relativt hurtigt ”tilliden” fra feltet. Især fra de boligsociale medarbejdere, som beredvilligt åbnede deres maskinrum for os, det gælder også den dag i dag. Det at opleve, at vi faktisk gør en forskel for dem, er noget af de bedste jeg har oplevet. Det blev vendt til en anerkendelse. Selvfølgelig er der stadigvæk nogle indenfor vores felt, der måske nogle gange kan have det lidt svært med os i forhold til, at vi måske kigger dem lidt for meget i kortene, her tænker jeg ikke på de boligsociale medarbejdere.
  • Så tænker jeg også, at et af de andre highlights, især er det, der bliver kaldt den bystrategiske drejning af feltet, som vi inden parallellovsaftalen kom i stand, var begyndt at se på: Hvordan skal man arbejde med de udsatte boligområder så de ikke ligger som nogle isolerede øer i kommunerne, men som man arbejder strategisk med, og helt grundlæggende - hvad er det man vil med de udsatte områder? Og hvordan kan det fysiske og sociale kombineres? Det fik vi taget hul på et eller to år inden parallellovsaftalen blev lanceret og vedtaget. Der var vi på forkant, det er jeg glad for.
  • Et nyt tema var, at der med parallellovsaftalen også kom fokus på integration, medborgerskab og sammenhængskraft, og at vi har fået etableret et rigtig godt samarbejde med en styrelse – SIRI (Styrelsen for International Rekruttering og Integration) – hvor vi kan bidrage med noget af den viden vi har, og omvendt. Det rammesætter den aktualitet, og den bevågenhed, og den evne vi har ift. til at navigere mellem det politiske og det faglige.

 

Husker du en speciel situation fra den tid der er gået, som lidt finurlig eller sjov?

  • Ja, den handler om opstartsfasen. Jeg husker den første boligsociale konference jeg var til, hvor jeg skulle op på scenen og fortælle om centeret. Der kommer jeg til at sige: ”at vi er jo til for hele landet – Sjælland og Fyn, og så er vi også til for Århus - og Jylland. ” Allerede dér var jeg jo nærmest stemplet i forhold til de fordomme, der var om mig som værende ærkekøbenhavner, der ikke vidste noget som helst om feltet. Det er lidt sjovt at tænke tilbage på.

 

Hvad er det Center for Boligsocial Udvikling kan?

  • Vi er de er en af de stærkeste aktører til at vide helt til bunds, hvad det boligsociale arbejde er, og hvad det kan. Og selvfølgelig er der andre vidensaktører på feltet. Det hér med hele tiden at have øjet på bolden dvs., hvordan gør vi det boligsociale arbejde endnu bedre og endnu stærkere, og hvordan udvikler vi det. Der har vi en privilegeret rolle, set i og med, at det er vores fokusområde, og det vi får lov at undersøge og dyrke. Når vi i CFBU’s animationsfilm siger: ”vi har set det meste”, så er det jo ikke løgn. Vi har stort set faktisk set alt, både det gode og det dårlige, og har en faglig vinkel på, hvordan vi både udvikler og løser nogle komplekse problemstillinger. Det vi kan, er at holde den faglige integritetsfane højt, når de politiske vinde blæser op til stormstyrke.

 

Hvad skal du så nu?

  • Nu skal jeg til at finde ud af, hvad jeg skal. Lige om lidt har jeg lige en pause i et arbejdsliv, hvor jeg stort set har arbejdet siden jeg blev færdig på universitet, og det her med lige at træde et skridt tilbage, og tænke over, hvad er det så jeg vil, det er ganske enkelt er en tænkepause.

 

Jeg er glad for at kunne overlevere et velfungerende center med en super dygtig og dedikeret medarbejderstab. Og så vil jeg også lige benytte lejligheden til at sige tak til alle de gode samarbejdspartnere jeg har haft gennem tiden – og hvem ved? Måske ses vi derude et sted i fremtiden.

 

Den 2.1.2023 tiltræder CFBU’s nuværende souschef, Anne Maria Foldgast, stillingen som CFBU’s nye centerleder.