Efter fire undersøgelser af medborgercentre: Hvad har vi lært?

CFBU har gennem tre år beskæftiget sig med medborgercentre. I alt er det blevet til fire rapporter, som med forskelligt afsæt undersøger medborgercentrenes betydning i udsatte boligområder. Nu, hvor sidste punktum er sat i undersøgelsesrækken, spørger vi os selv: Hvad har vi lært? Og hvad kan den nye viden bruges til?

Næsten alle bydele har et samlingssted, hvor man kan mødes om forskellige sociale og kulturelle aktiviteter. Med et paraplybegreb kalder vi dem medborgercentre, men ofte er de også kendt som aktivitetshuse, beboerhuse, fælleshuse, etc.

Medborgercentrene er kendetegnet ved at fungere som samlings- og mødesteder for lokale borgere, og de huser ofte flere organisationer under samme tag, som eksempelvis boligsociale helhedsplaner, foreninger, biblioteker eller andre offentlige institutioner.

I landets udsatte boligområder er en bred vifte af aktører involveret i den boligsociale indsats med forskellige aktiviteter og tilbud. Derfor er der stigende fokus på at styrke det tværgående samarbejde, så områderne løftes bedre og parallelle indsatser undgås. I den sammenhæng er medborgercentre oplagte platforme for samarbejde på tværs af aktører, fagdiscipliner og arbejdsmetoder.

Forskning viser, at hvis de områdebaserede indsatser skal virke, så er det helt afgørende med tæt koordinering og samarbejde mellem de involverede parter. Den viden har CFBU ønsket at bygge videre på med hensigten om at formidle de mange potentialer, som ligger i medborgercentret som fysisk samlings- og mødested for borgere, boligsociale aktører, foreninger m.v.

Her følger en kort gennemgang af de centrale fund fra de fire undersøgelser.

1. undersøgelse: Mapping af boligområdets ressourcer

En af nøglerne til at skabe en positiv udvikling i udsatte boligområder er at styrke det gensidige kendskab og samarbejde mellem de mange professionelle og frivillige ressourcer, der er til stede i boligområderne. I den første rapport fra 2017 fokuseres der derfor på mapping som et redskab til netværksdannelse i det boligsociale arbejde

Mapping er en kortlægningsmetode, hvor man systematisk opsporer, får viden om og mobiliserer frivillige og professionelle ressourcer i et geografisk afgrænset område. Mapping giver boligsociale medarbejdere bedre muligheder for at styrke de tværfaglige samarbejder til gavn for boligområdets udvikling. 

Rapporten beskriver de mest anvendte mapping-metoder og giver konkrete eksempler på at anvende mapping som redskab. Rapporten beskriver også, hvordan boligsociale medarbejdere har særligt gode forudsætninger for at skabe gensidigt kendskab mellem lokale aktører, så de får blik for hinandens ressourcer og virke.

- Mapping-metoderne kan være et vigtigt supplement til medborgercentre, når der skal skabes større dialog og samarbejde på tværs af beboere og forskellige organisationer i et område. Hvor medborgercentret åbner muligheden for, at aktører lærer hinanden at kende, kan systematisk kortlægning sikre, at man også har øje for de aktører, der ikke har deres gang i huset eller opsøger andre på eget initiativ. Som platform gør medborgercentret det nemt at mødes, mens mapping fungerer som et redskab til at få øjnene op for de aktører, der ikke lige ligger forrest i ens bevidsthed, siger konsulent og medforfatter til udgivelsen, Natasja Lund.

'Mapping af boligområdets ressourcer' kan hentes her.

2. undersøgelse: Medborgercentre i udsatte boligområder

Den 2. udgivelse i undersøgelsesrækken fra august 2019 er udformet som en kortlægning. Fokus i denne undersøgelse er på, hvordan medborgercentrene typemæssigt adskiller sig fra hinanden. For ikke to medborgercentre er ens. Kortlægningen formidler også, hvilke fordele og ulemper der er ved de forskellige konstruktioner. Undersøgelsen konkluderer, at medborgercentret som platform har et stort potentiale i forhold til at skabe en bedre indsats over for udsatte beboere via samarbejde på tværs af aktører.

- Set i lyset af de nye politiske dagsordener for udsatte boligområder, kan bestemte typer af medborgercentre få en ny betydning for de boligsociale indsatser og den strategiske udvikling af områderne. Med parallelsamfundsaftalen er der kommet øget fokus på at skabe en mere blandet beboersammensætning og samtidigt integrere de udsatte boligområder mere med de omgivende byområder. Store medborgercentre der huser attraktive tilbud og faciliteter, som det ses i de såkaldte sundhedsbaserede medborgercentre, kan være med til tiltrække nye beboere og skabe forbindelse til resten af byen. Hvis det skal lykkes med ambitionerne om en mere blandet beboersammensætning er det også vigtigt, at der er nogle fysiske rammer, hvor nye og gamle beboerne kan mødes og skabe tværgående fællesskaber. Her har biblioteksbaserede medborgercentre et særligt potentiale, da de henvender sig bredt til borgere, mens foreningsbaserede medborgercentre samler mange forskellige beboergrupper. Det ser ud til, at de boligsociale medarbejderes arbejde med at facilitere sociale møder og nye fællesskaber på tværs i medborgercentrene får stor betydning de næste år, siger konsulent og medforfatter til udgivelsen, Natasja Lund.

'Medborgercentre i udsatte boligområder' kan hentes her.

3. undersøgelse: Få flere på banen

Det ligger dybt i det boligsociale DNA, at samarbejdet med andre organisationer og frivillige aktører er helt nødvendigt for at løfte de sociale udfordringer, der er i boligområdet. Men samarbejdet på tværs af organisationer sker sjældent af sig selv og kan i praksis være vanskelig at understøtte for de boligsociale medarbejdere, som er ansat i boligsociale helhedsplaner rundt om i landet.

Sådan sættes rammen i den 3. undersøgelse fra oktober 2019. Undersøgelsen er udformet som en håndbog, der giver anbefalinger og konkrete værktøjer til at styrke netværksdannelsen og samarbejdet mellem organisationer i udsatte boligområder.

En af hovedpointerne fra undersøgelsen lyder på, at det eksempelvis kan være vanskeligt for det lokale supermarked at gennemskue, hvordan et samarbejde med plejehjemmet rundt om hjørnet kan tage sig ud. Viljen til at bidrage til de sociale initiativer er stor ude blandt de lokale organisationer, men der har manglet værktøjer og metoder til at løfte arbejdet med at skabe tværgående initiativer. I forbindelse med undersøgelsen er der derfor udviklet to konkrete værktøjer, Solskinsmodellen og Værdispillet, som kan bruges som redskaber til at arbejde med en bedre dialog og samtidig sikre, at tværgående initiativer bliver meningsfulde for de involverede aktører.

- Boligsociale medarbejdere er virkelig stærke projektmagere og igangsættere. I kraft af deres kendskab og kontakt til beboerne og forskellige lokale aktører, er de gode til at se muligheder og få ideer til, hvordan forskellige aktører kan gå sammen, så 1 + 1 giver mere end 2. Det sker fx når en boligsocial medarbejder får idéen om at invitere lokale kunstnere til at indtage nogle tommer lokaler i boligområdet og danne et kunstnerkollektiv, hvor de arbejder sammen med beboerne. Ved at samle mennesker om fælles interesser og sætte gang i dialogen, kan de boligsociale medarbejdere være katalysator for, at flere ser mening i at lave fælles initiativer, der gavner boligområdet, siger konsulent og medforfatter på undersøgelsen, Natasja Lund.

'Få flere på banen' kan hentes her.

4. Undersøgelse: Medborgercentre som platform for lokal sammenhængskraft

Opgaven med at skabe velfungerende samarbejder i lokalområdet, er et vigtigt skridt på vejen til at løse de komplekse problemstillinger, som karakteriserer udsatte boligområder. Undersøgelsesrækken om medborgercentre formidler, hvordan medborgercentrene spiller en vigtig rolle i at facilitere og understøtte arbejdet med at få forskellige organisationer til at mødes om fælles mål. I den sidste undersøgelse fra februar 2020 gives anbefalinger til, hvad man helt konkret skal være opmærksom på, når man starter et nyt medborgercenter op med formålet om at arbejde netværksorienteret.

Undersøgelsen er bygget op omkring en netværksanalyse, som viser hvordan et medborgercenter har en helt central position til at skabe forbindelser til en stor andel af andre organiserede aktører i lokalområdet. Undersøgelsens resultater bidrager til anbefalinger, der underbygget af den nyeste litteratur på området, giver konkret vejledning til at arbejde fokuseret og aktivt med netværksdannelse og samarbejde.

- Medborgercentre placeret i udsatte boligområder har en unik position til at arbejde strategisk med at forbinde individer og organisationer med hinanden. Det har de fordi de typisk har kontakt til en bred vifte af lokale aktører. I vores rapport kalder vi det netværksdannelse og forskningen viser, at stærke netværk bidrager til at styrke sammenhængskraften i boligområdet. I mange tilfælde ser vi, at netværksdannelse kan mobilisere konkrete forandringer i området når flere aktører går sammen på tværs af fx fagområder og sektorer, siger specialkonsulent og hovedforfatter til undersøgelsen, Ane Glad.

'Medborgercentre som platform for lokal sammenhængskraft' kan hentes her.