By-og kulturdirektør giver indblik i kommunens flerstrengede værkstøjskasse på boligområdet

Hvordan får man som kommune fremadrettet en god beboersammensætning? Hvordan kan kommunen i samarbejde med boligorganisationerne være med til at sikre en udvikling i områder således, at de fortsat er attraktive at bo i for alle mennesker? Det er spørgsmål, som Furesø Kommune arbejder med, herunder et særligt udvalgsarbejde og specifikke indsatser, som har fokus på udfordringer på boligområdet i kommunen. Vi har talt med Claus Torp, by- og kulturdirektør i Furesø Kommune, om kommunens palet til at arbejde med udfordringerne her og nu, men også i fremtiden.

I har sat et spændende udvalgsarbejde i gang i jeres kommune. Kan du kort ridse baggrunden op for det?

- Baggrunden er, at man i byrådet er meget optaget af at have nogle velfungerende boligområder. Udgangspunktet har egentlig været, at vi jo naturligvis kender alle vore boligområder, men man kan godt konstatere, at nogle steder er der nogle særlige udfordringer, og det er derfor man har valgt at nedsætte et §17 stk 4 udvalg. Det er et udvalg, hvor man udpeger de mennesker, som skal sidde i det på baggrund af deres kompetencer, deres baggrund osv., og hvor målet ud fra et kommissorium er, at komme med nogle anbefalinger til det pågældende fagudvalg – her i vor kommune, vores socialudvalg og byudviklingsudvalg – med fokus på, hvordan man kan tackle nogle af de problemer, som vi ser i nogle af vores mest udfordrede boligområder.

Hvad er baggrunden for, at I tager ”action” på det?

- Vi har en ”Furesø-model” for borgerinddragelse: Tidligere har vi haft en række andre § 17 stk. 4 udvalg, som har været vægtet lidt tungere på almindelige borgere. Her er det en lidt anden type udvalg, hvor vi har sammensat det i form af eksperter, men også repræsentanter for de boligorganisationer, som har med de almene områder at gøre, hvor vi ser nogle af udfordringerne. Særligt med fokus på fire boligområder, som vi har udpeget og karakteriseret, herunder, hvilke udfordringer ser vi i de områder. Det handler bl.a. om beboersammensætning, uddannelsesniveauer, lidt omkring kriminalitet osv. Hvordan kan vi som kommune være med til at sikre en udvikling i de områder, sådan at de fortsat er attraktive at bo i for alle mennesker? Både dem, der bor der, men også, at der fremadrettet bliver en god beboersammensætning, så fx også helt almindelige børnefamilier osv., har lyst til at bo i de pågældende bebyggelser.

I Farum Midtpunkt har der været udfordringer omkring tryghed?

- Det er rigtigt. Der er jo en balance i det her, man skal jo ikke stigmatisere i forhold til at italesætte nogle kæmpe store problemer, som ikke karakteriserer hele Furesø kommune. Farum Midtpunkt er en rigtig stor bebyggelse, der bor over 4000 mennesker af kommunens indbyggere dvs. 10 pct af borgerne i Furesø kommune, og det er jo hverken, hvad man kan kalde et særligt udsat boligområde, eller en ghetto, og er heller ikke tæt på at blive det. Men der er bare en udvikling dér, som man skal være opmærksom på, hvor vi gerne vil sætte tidligt ind – og det gør vi på den lidt større klinge med det her udvalgsarbejde, men der har vi også lavet en helt særlig indsats, som har taget udgangspunkt i et samarbejde mellem politiet, kommunen og den pågældende boligorganisation.  Omdrejningspunktet er som du siger: Der har været en oplevelse af, at der i nogle områder i Farum Midtpunkt, hvor dervar en vis utryghed forbundet med at færdes.

I har taget nogle værktøjer i brug i forhold til nogle platforme, kan du beskrive det?

- Ja, det har fremfor alt handlet om et tættere samarbejde med beboerne, så man får nogle helt kontante og konkrete oplevelser fra dem: Hvad er det der opleves utrygt? Hvad er det for nogle hændelser? – og på den måde gå ind og lave en forbyggende indsats -  fx SSP med øget og målrettet tilstedeværelse i forhold til de utryghedsskabende elementer, der har været. Og så har der været samarbejde med politi og boligorganisationer, hvor politiet i en periode har været mere tilstede ved bebyggelserne. Det er hovedgrebet i det. Der har også været nogle fora – lokalrådssamarbejde, hvor der sidder nogle valgte beboere, og borgmesteren sidder også med ved bordet. Det er et mere overordnet niveau for løbende at have en dialog om de udfordringer og muligheder der er. Og så har der helt grundlæggende været operative tiltag – målrettede – i forhold til nogle specifikke udfordringer. Det har været en bred indsats på nogle områder på nogle forskellige platforme – fora – med forskellige aktører.

Det er både en strategisk og operationel platform?

- Ja, der er forskellige elementer i indsatsen, men hovedgrebet er som sagt et tættere samarbejde med beboerne gående på, hvad er det for utryghedsskabende oplevelser de har? Udgangspunktet for det, er forskellige typer af indsatser, som jeg lige har nævnt.  Det er dér det mere operative udspringer fra.
Og så kan man sige, at det udvalgsarbejde vi har gang i nu, er jo så i virkeligheden mere overordnet, hvor vi ser på, hvad man kan gøre på den lidt længere bane i forhold til på længere sigt at skabe en god udvikling i området. Det handler om boligsociale indsatser, fx socialøkonomiske virksomheder. Det kan være at placere jobcenteret inde i selve bebyggelsen, få det lidt mere borgernært: Mange forskellige typer af indsatser, som man også ser rundt omkring – helhedsplanslignende tiltag. Så kan det handle om at arbejde med fysikken, og arbejde med, hvad det er for nogle aktiviteter vi i øvrigt har i områderne. Og så som det sidste arbejde med mere målrettet beboersammensætning – hvilke anvisningsregler har vi? Udlejningskriterier, og have en dialog med vores boligselskaber om, hvordan vi sammen kan udnytte de redskaber mere målrettet i fællesskab. Og hvad de kan gøre.

Hvor langt er I i selve arbejdet?

- Vi er så langt, at udvalget har mødtes tre gange. De har haft indledende drøftelser, og et møde, hvor de præsenterede og drøftede boligsociale udfordringer, og så har der været et særligt møde, hvor udvalget mødtes med formændene for de almene boligorganisationer i Furesø kommune, og hvor man dér udvekslede synspunkter – både i forhold til om udvalget har det rette fokus, men også i forhold til forskellige synspunkter i forhold til forskellige typer af virkemidler, hvor langt man skal gå på forskellige områder.
Der har været tre møder og udvalget skal mødes to-tre gange mere før de færdiggør deres arbejde her i foråret, og det er så i form af nogle anbefalinger, som de afleverer til fagudvalget i kommunen, og så bliver der selvfølgelig en politisk proces med at følge op på hvilke initiativer man vil arbejde videre med. Det kommer an på om udvalget vælger at aflevere et bruttokatalog med anbefalinger eller gå mere målrettet til værks med nogle lidt mere skarpe anbefalinger. Det kan være lidt forskelligt, hvordan eller hvor meget der skal til før man er klar til at følge op på det politisk: 'Godt så gør vi A, B, C, D'. Det vil jo i hvert fald være en opfølgning, som også vil involvere nogle af de parter, der også er involveret i dag, og ikke mindst boligselskaberne.

Kan du se nogen udfordringer i forhold til, at man har et strategisk niveau og et udførende niveau?

- Der er jo en balance i forhold til, at der jo nu engang bor de mennesker, som der bor. Vi skal jo sørge for, at de der bor der, har en god hverdag, og så kan der jo være en italesættelse i forhold til beboersammensætningen på det mere strategiske niveau. Der kan være et perspektiv i at arbejde med det, så man på langt sigt kan sige, at der er en fællesskabsfølelse og sammenhængskraft i boligområderne. Og der kan være en balance i italesættelsen af, at det er en udvikling, der skal ske i respekt for dem, der allerede bor der.

Når man taler om blandet beboersammensætning, hvordan tiltrækker man nye beboere til Furesø Kommune?

- Generelt er Furesø Kommune en utrolig attraktiv bosætningskommune: Rigtig mange, der bor i Furesø Kommune, vil også gerne anbefale folk, at bo i Furesø Kommune. Vi har et meget velfungerende foreningsliv, vi har en dejlig natur etc., så på den måde er Furesø Kommune generelt en attraktiv bosætningskommune. Det er jo en god bund at arbejde på – også at vi generelt har velfungerende skoler. Det handler rigtig meget om en italesættelse af de her områder, som værende velfungerende og positive, men naturligvis også, at området leverer varen, når folk så rent faktisk flytter ind. Tit er det sådan, at nogen flytter ind i et område, og har måske en drøm om at rykke hen i nogle endnu mere attraktive bebyggelser, og det er jo lidt, hvad man kalder en ”bolig-karriere”. Måske kan man gøre det attraktivt at blive ved med at holde af at bo i sådan noget som Farum Midtpunkt: 'Egentlig er det rigtig godt at bo her, og jeg behøver måske ikke rykke hen i en anden bebyggelse, som forekommer at være mere efterspurgt.'
Der har været massive udlejningsproblemer i Farum Midtpunkt, men det er der ikke mere. Men det handler også om at fastholde en fornuftig beboersammensætning.

Hvad gør, at der er taget initiativ til det her § 17 stk. 4 arbejde?

- Når man laver et § 17 stk 4 udvalg, er det fordi man ønsker at gå særligt i dybden med en problemstilling, som der fokuseres grundigt på. Det udfordrer i hele taget byrådet og kommunen, at man nedsætter sådan et udvalg, hvor man skal lægge sig i selen som forvaltning og kommune og give et godt indspil til udvalget. De mennesker, der sidder i udvalget, er engagerede mennesker, som er optaget af den problemstilling, som vi nu har med at gøre. At der kommer nogle anbefalinger fra et udvalg, det forpligtiger jo også i forhold til at følge op på det.