Boligsocial sprogfitness stimulerer børnene

Vi har taget en snak med boligsocial projektkoordinator, Helle Kristiansen, fra den boligsociale helhedsplan ’Vores Vejle’, som dækker tre boligforeninger på tværs af byen. Helhedsplanen har sprogunderstøttelse som ét af sine indsatsområder, og sammen med det lokale bibliotek og en stor daginstitution viser de gode resultater med at rykke børnenes sproglige udvikling.

Hvordan opstod idéen til forløbet?

- Det udsprang egentlig af en idé, hvor vi havde et indsatsområde, som havde fokus på sproglig udvikling og sprogunderstøttende tiltag. Men måden, som det var sat op på i første omgang, kunne simpelthen ikke lade sig gøre i praksis. Projektet var blevet indhentet af tiden - det passede simpelthen ikke ind mere. Så det blev omskrevet til et indsatsområde, som hedder ’Sprogunderstøttende tiltag i daginstitutioner og indskoling’. Vi har ikke et fancy navn til det, da vi har mange småprojekter indenunder den palet. Vi kører fx nogle forløb med en daginstitution under navnet ’Sprogfitness’ i én periode, og i en anden periode hedder det ’Smag, byg og mal en historie’.

Sprogunderstøttende - kan du uddybe det?

- Det handler ikke kun om læsning, men også om at børnenes generelle sprogudvikling skal styrkes. På længere sigt har det selvfølgelig indflydelse på børns evne til at lære at læse, og forhåbentlig også på deres læselyst. Den børnehave vi samarbejder med, er Vejle Kommunes største børnehave med 250 børn. Den ligger i den ’hårde ghetto’ på Nørremarken, og har ca. 80 pct. børn af anden etnisk herkomst, hvoraf en stor del er sprogligt udfordret. Pædagogerne siger, at mange af børnene er ét år bagud på den sproglige front. Som boligsocial helhedsplan har vi mulighed for at lave nogle aktiviteter sammen med børnehaven. Hvad behovet er og hvad der virker for dem, finder vi ud af sammen med personalet fra børnehaven.

Hvor ligger det boligsociale element i indsatsen?

- Det boligsociale element er, at vi ved at indlede et samarbejde med institutionen i ”vores” boligområde, når ud til børn og familier, hvor vi erfaringsmæssigt ellers har haft svært ved at kunne nå eller engagere forældrene, fx igennem fritidsaktiviteter og forskellige andre boligsociale aktiviteter. For institutionen har det nye samarbejde betydet, at de indirekte har fået tilført flere ressourcer til sprogområdet end de ellers har haft, og vi kan se, at det har en virkelig stor effekt. Igennem udviklingen af forløbene har det været vigtigt for os, at de sprogunderstøttende aktiviteter, udover at have primært fokus på børnene, også er med til at styrke alle pædagogernes generelle sprogfaglige kompetencer, så vi på længere sigt - forhåbentlig - sikrer en forankring af det øgede fokus på sprogarbejdet i institutionen. 

Hvad får børnene ud af indsatsen med sprogunderstøttelse, og hvordan kan I se, at det virker?

- Jeg har et rigtig godt samarbejde med de to sprogpædagoger fra institutionen, som oplever at det virkelig rykker for børnene. De har oplevet, at der i 2019 var færre børn, som skulle indstilles til en ’særlig sproglig indsats’, sammenlignet med 2018. De gode resultater skyldes blandt andet, at pædagogerne er blevet mere opmærksomme på, hvordan de kan hjælpe børnene. Det kan fx være når de synger med børnene om morgenen, eller når de taler sammen henover frokosten. Så det er ikke bare, at man tager en kuffert frem en time om ugen, men at man – også som pædagog – bliver mere opmærksom på, hvordan kan jeg hjælpe børnene? Det er ikke sådan, at pædagogerne ikke har arbejdet med sprog tidligere i institutionen, men med vores forløb har de fået muligheden for at gøre det endnu mere - bl.a. fordi, at vi har udviklet nogle forløb, som passer ind i deres pædagogiske hverdag. På den måde skabes mere fokus på sprogarbejdet end tidligere.

I bruger ’sprogkufferter’ og ’sprogfitness’ i arbejdet med sprogunderstøttelse – hvad går det ud på?

- ’Sprogfitness’ er en sjov, sprogstimulerende metode, som har fokus på leg med sproget og kroppen. Grundtanken er, at sproget skal motioneres. Legene understøtter især kropslige læringsstile, men stimulerer også samarbejde og sociale kompetencer hos de deltagende børn. Sproglegene understøtter børns sprog, læsning, bevægelse og læring og målgruppen er børn i alderen 5-7 år. Idéen med ’sprogkufferter’ kommer af, at pædagogerne især har efterlyst metoder til at lave dialogisk læsning med særligt de yngste børn fra 2 år og opefter, og børn med begrænset dansk sprog. Dialogisk læsning er en forskningsbaseret metode til at styrke børns ordforråd og kommunikative kompetencer – men også til at skabe nærværende, engagerende og hyggelige læseoplevelser for børn og deres voksne. Vejle Bibliotek sammensatte derfor en række forskellige kufferter med lege og materialer knyttet til en historie, som pædagogen sammen med børnene kunne gå på opdagelse i. Alle kufferter blev gennemgået og introduceret til børn og voksne af en bibliotekar og herefter udlånt til institutionen i en længere periode. Vores forløb omkring ’smag, byg og mal en historie’, foregår ved, at bibliotekaren kommer på besøg i institutionen og læser en af tre udvalgte historier højt og sætter børnene i gang med at skabe noget fra historien, hvor sanser, fornemmelser og kreativitet hos børnene kommer i spil. Historierne bruges til at man gennem leg og kreativitet styrker den sproglige udvikling.

- Vejle bibliotek er en rigtig stor medspiller i det her. De ved præcis hvad der rører sig litteraturmæssigt, og alt hvad der ligger bagved. Bibliotekarerne kommer ud til mindre grupper på stuerne og er enormt gode til finde ud af, hvad det er for nogle børn de har med at gøre, og hvilke behov de har. På institutionen taler forældrene ikke nødvendigvis dansk, så det stiller nogle særlige krav til indsatsen. Her har bibliotekarerne været supergode til at lytte til pædagogerne og iagttage børnene og finde materiale der passer til dem.

Hvordan ser fremtiden ud for det her?

- Det er et projekt, som stadig er i udvikling. Men vi kan se, at børnene får noget ud af det og pædagogerne bliver draget med af projektet. Børnene udtrykker glæde, nysgerrighed og genkendelighed - de vil det gerne. Når bevægelsespædagogen kommer med en sang og rekvisitter udbryder børnene: ”Ja, nu skal vi lege og synge!”. Og de synger sangene derhjemme for forældrene. Det er let tilgængeligt, det er allerede forberedt – pædagogerne har jo knapt med tid i hverdagen til at forberede nyt. Det, at den boligsociale helhedsplan og biblioteket støtter op, og bringer det ud i institutionen, gør, at det bliver nemt og enkelt at arbejde med. Forløbet med sprogunderstøttelse fortsætter her i helhedsplanen til 2021 og er også udvidet til indskolingen i 0. og 1.klasserne på den lokale skole.

Center for Boligsocial Udvikling har også i disse år et stort fokus på børns læselyst og læsekompetencer. Under titlen ’Min Makkerlæser – Min Ven’ har CFBU siden efteråret 2019 ydet implementeringsstøtte til boligsociale helhedsplaner og skoler, som har ønsket at give børn med læseudfordringer et boost. Projekterne viser foreløbigt meget lovende resultater. Læs mere om Makkerlæsning HER.