Agervang-kvarteret: Sådan røg vi af ghetto-listen

CFBU gennemfører i sommermånederne en række interviews med centrale personer placeret i eller omkring de fire ghettoområder Agervang, Korsløkkeparken Øst, Munkebo, Finlandsparken og Resedavej/Nørrevang – som blev taget af den hårde ghettoliste i december sidste år. Vi er nysgerrige på baggrunden for at områderne kom af listen, betydningen, og hvad reaktionerne har været rundt omkring. Det første område vi dykker ned i er Agervang kvarteret ved Holbæk, et område med mange familier, mange ældre, og en stor andel af folk med anden etnisk herkomst. Vi har talt med Mia Møller- Andersen, boligsocial projektleder i Vangkvarteret, og tidligere boligsocial medarbejder i området samt en boligpolitisk medarbejder i Holbæk kommune, og en beboer i området. Der bor lige knapt 1500 beboere med ca. 600 lejemål i Agervang.

Kan du huske da det blev annonceret, at Agervang røg af ghettolisten?

Jeg erfarede det lidt på den hårde måde. Det var mit første år som projektleder, hvor denne liste blev udgivet. Jeg havde ikke gjort mig de store tanker om, at den dag ville bringe noget særligt med sig, men det skal jeg da lige love for den kom til. Det blev en meget lang arbejdsdag, netop fordi vi røg af den hårde ghettoliste, og helt ud af nogen som helst liste. Jeg havde godt fået en fornemmelse af det forud for, at den blev offentliggjort, og det var jeg glad for og stolt af.
Det er ikke kun min fortjeneste – der ligger mange års hårdt arbejde bag det. Men jeg skal da lige love for, at da det virkelig blev officielt, var der mange lykønskninger fra nær og fjern, der tikkede ind på telefoner, mails og fra beboere og samarbejdspartnere, og folk som ikke samarbejder med os mere, men som har fundet nye jobs. Virkelig en opmærksomhed, som jeg slet ikke havde forventet, og turde håbe på. Så blev vi jo så selvfølgelig kontaktet af diverse medier, og vi stod herude med live reportage fra vores lokale TV2 Øst-station sammen med nogle beboere, som dannede baggrund for et indslag direkte om aftenen.

Det der nok rørte mig allermest – udover lykønskningerne – var beboernes glæde over at være røget af ghettolisten. En mor der siger: ”Hvor er jeg bare glad for, at mit barn ikke bor i en hård ghetto mere, nu bor vi bare i et boligområde i Holbæk”. Jeg blev rørt over, at det betyder mere for dem end jeg lige forestillede mig. Beboerne er jo gode til i hverdagen at udtrykke ”Ja, ja, folk kalder det hård ghetto, men prøv lige at komme herud, det er den smukkeste ghetto, der findes”. Men alligevel er det jo et stempel, en mærkat, som de har fjernet, og det betød rigtig meget for beboerne.

Var du selv overrasket over, at Agervang røg af listen?

Jeg var lidt forberedt på det, men jeg var ikke forberedt på det store ståhej der var omkring det, og det er positivt. Det var en lille margen, der gjorde, at vi rykkede os af. Det var beskæftigelsen der fik os af listen ca. 0,3 pct, som skilte os fra at være på den hårde ghettoliste, ca. 15 mennesker, som er kommet i arbejde. Men hvis det er det, som der skal til, så fred være med det. Det er også nu, at alt det hårde arbejde ligger i at fortsætte den gode udvikling.

Kunne du fornemme, at der var noget som trak i den rigtige retning forud for det?

Ja, der var rigtig meget fokus på Vangkvarteret bl.a fra regeringens udvalgte ghettorepræsentanter, som holder meget øje med de her tal om beskæftigelse. Det er også en af de helt store indsatser man har lavet i denne her helhedsplan, hvor der er satset rigtig meget på en fremskudt kommunal beskæftigelsesindsats i Vangkvarteret. Året forinden var det jo ca. 15 mennesker der gjorde udslaget for, at vi ikke røg af listen på det tidspunkt. Så jeg vidste, at det var rigtig lidt der skulle til, men også, at den jo kan gå begge veje.

Har der været én dynamo bag det her?

Nej, jeg tror det er en helhedsorienteret indsats, der gør det. At vi sammen får øje på de her beboere og hvad er det vi kan hjælpe dem med, og hvordan kan vi bygge broen til hinanden. Jeg tror på, at det er en samlet koordineret indsats omkring de her boligområder mellem boligorganisationerne og kommune, der gør udslaget.

Er det et stempel, der forsvinder, når man kommer af listen?

Ja, det er det, det er der ingen tvivl om. Det kan jeg også høre på beboerne. Ordene ”hård ghetto” har hængt som en stor tung sky, og det står der ingen steder nu om os.

Gode råd til andre som vil af listen?

Det er den brede indsats, der gør udslaget. At man er vedholdende, og at man holder hinanden op på de aftaler, der ligger, og at man holder ved og ikke giver op i det samarbejde, overbeviser alle om, at det her kan godt rykke noget.

Hvordan er I blevet behandlet af medierne, og har I kunne bruge dem på nogen måde?

Lige med ghettolisten, der var de ligesom klar til at rykke, men vi har en god relation til de lokale medier, Nord Vest Nyt og TV2 Øst. Jeg synes faktisk de er gode til at dække ting, hvis vi tager fat i dem og siger: ”Vi skal lave det her arrangement, og det er vigtigt også at brede de gode historier ud fra vores boligområde” De dækker det jo også lige så snart, at der er noget som ikke er så positivt, og det er jo også en del af jobbet. Jeg ved godt, hvor mange gode historier, der skal til for at opveje en dårlig.

Rasmus Tyrri Nielsen, boligpolitisk medarbejder ved Holbæk kommune for Vang kvarteret. Tovholder på den boligsociale indsats, sidder som en del af sekretariatet for den fælles bestyrelse, betjener bestyrelsen, men er også med i forskellige følgegrupper. Rasmus har været med til at lave udviklingsplanen for området, som nu er ved at blive lavet om til en helhedsplan.

Hvad tænkte du, da du hørte, at Agervang var ude af listen?


Jeg tænkte, at det selvfølgelig var i overensstemmelse med det vi havde håbet kunne lade sig gøre.  Det var også i overensstemmelse med indholdet vi havde skrevet i udviklingsplanen, og at vi faktisk kunne se at tallet for folk udenfor arbejdsmarkedet var gået ned i flere år i træk. Vi vidste, at det var det der skulle til for at vi kom af listen. Men vi var nok overraskede over, at det var så mange områder, som generelt røg af listen på én gang, og ikke kun Agervang.

Nogle af de værktøjer, som vi fik med henblik på områdets balance, var vi lidt bekymrede for om vi kunne bibeholde, når vi ikke længere var på listen. Det kunne vi først ikke rigtig få svar på, der gik nogle uger inden ministeriet havde sundet sig og positivt kunne svare, at de værktøjer var stadig til rådighed fx kombineret udlejning.
Jeg er ikke i tvivl om, at det er den længere varende indsats på især beskæftigelsesområdet, der har gjort en stor forskel. Det er klart, at udviklingen i arbejdsløsheden mere generelt, også har hjulpet på sagen. Men også den opsøgende og fremskudte beskæftigelsesindsats, som der har været i området i flere år, har været mere og mere omfattende, og har haft en effekt. Men omvendt vidste vi godt, at der skulle ikke meget til før vi kom på igen listen igen. Vi er jo naturligvis interesseret i at kunne fastholde den positive udvikling. Det er omkring 15 mennesker, som ændrede, at vi kom af listen, og inden da, var det 40 mennesker, som tippede regnestykket til den anden side. Det at kunne afvise beboere, som er udenfor arbejdsmarkedet eller folk med flere kriminelle ting i rygsækken, var også med til, at vi kunne fastholde trygheden i området.
Udover beskæftigelsestallet, som fik os af listen, synes jeg, at den mest positive ting var, at det er blevet så meget mere et trygt sted at bo og færdes. Der er virkelig sket noget de senere år, og det er så positivt. For ti år siden var det en helt anden situation, i hvert fald i forhold til hærværk. Vi er jo et godt stykke under ghettokriterierne for kriminalitet, det er jeg jo også glad for.

Du var ikke overrasket over, at Agervang-kvarteret røg ud?

Jeg var måske alligevel overrasket over, at det gik så stærkt, at resultatet allerede kom i år, men det er jo indsatsen årene forinden som det er resultatet af. Forskellen i tallet var større end den udvikling vi havde set i årene inden.

Kunne du fornemme, at der var noget som trak i den rigtige retning?

Absolut. Én ting var, at den dér beskæftigelsesindsats, som virkelig havde fået luft under vingerne, men også, at jeg generelt havde fået indtryk af, at der var mange der kom i arbejde. Vi er ikke rykket specielt meget i forhold til de andre kriterier, det er hovedsageligt beskæftigelsen som rykker, de andre tal ligger relativt stabilt.

Lokomotivet bag årsagen til det her, hvad er det?

Det er jo også en politisk ambition om, at de hårde ghettoer? skulle af listen, og den politiske ambition har jo også ført til at vi skal satse på beskæftigelsesindsatsen. Og hvis det ikke hjalp til at få folk flere i arbejde, så skulle man lave yderligere tiltag. Vi kendte jo til de ’ømme’ områder før parallelsamfundsudspillet dukkede op i 2018, hvor vi tænkte: kan vi nå at komme inden listen bliver offentliggjort.  Vi vidste godt at det var en udfordring af komme af den hårde ghettoliste, og vi vidste godt at tallene var baseret på noget, som var sket i årene forinden. Der har i flere år været en stor fælles vilje, som også har udmøntet sig i en politisk vilje til også at igangsætte nogle initiativer, netop ift.  fx beskæftigelsesindsatsen. Der er en følelse af fællesskab. Vi ved godt, at vi stod på en brændende platform, og så rykkede vi sammen, og så på, hvordan vi kan kunne gøre det her på den bedst mulige måde.

Set med de ”kommunale briller på”, hvad betød det, at stemplet pludselig forsvandt?

Det er en rigtig god ting, at stemplet forsvinder. Men i den forbindelse har vi også haft en bekymring for at komme på listen igen, det skal vi sørge for, at vi ikke kommer. Vi er så tæt på at kunne komme på igen, så det handler om at fortsætte den gode udvikling. Og selvfølgelig er det en kæmpe lettelse, og det ved jeg også det er fra politisk hold, at stemplet er væk. Og vi vil ikke have den dér yo yo effekt, hvor vi kommer af og på igen. Netop fordi det også er så få mennesker det drejer sig om, men også fordi vi i forbindelse med udviklingsplanen netop har en imageindsats, som spiller så fint sammen med af at ryge af listen.

Et par gode råd til andre områder som vil af listen?

Spørgsmålet er, om det ikke er noget de allerede ved derude, men: Fokusér på, hvis der er et kriterie, hvor man nærmer sig farezonen, og hvor man kan se, at det er noget, som er realistisk at gøre noget ved, og man også fra kommunalt og lokalt hold kan gøre noget ved. Man kan sige beskæftigelse ligger lige for mange steder, men det kommer også an på, hvor hårdt de respektive beboergrupper er ramt på forskellige ømme punkter. Uddannelsesniveau er jo ikke noget som ændres fra år til år i sådan et boligområde, men samtidig skal man jo også sørge for at gøre bebyggelsen attraktiv, så en imageindsats er absolut en god supplerende indsats, og sørge at reklamere for fleksibel udlejning, sørge for at nogle af dem, der kommer udefra, som er i arbejde, få dem til at flytte derud, fordi de måske ikke har nogle forudfattede meninger til beboerne, som allerede bor i bebyggelsen. Det kan jo være sådan en provinsby-ting, at en bebyggelse, som har et lidt blandet ry, lige dér kan det være svært at få de lokale til at flytte dertil. Så jeg tænker, at det er et potpourri af indsatser i forhold til at gøre området til et godt sted, give området et godt image, gøre noget for de eksisterende beboere, og gøre noget for efterspørgslen blandt et nuanceret udsnit af den danske befolkning.

Ayan Ahmed, beboer i Agervang-kvarteret siden 2007.

Agervang røg jo af ghettolisten, kan du huske det?

Ja, vi var jo i TV2-Øst i de sene nyheder, hvor jeg medvirkede. Og vi har jo også Facebooksider, hvor beboerne lagde linket ud med det samme. Vi vidste jo godt at listen kom, den kommer jo hvert år først i december.

Var du overrasket over, at Agervang kom af listen?

Både og….. vi manglede på et tidspunkt 15 personer, som skulle i arbejde for at det lykkedes, og der skal jo arbejdes for at få de beboere i arbejde. Det er alt det arbejde, som Mia og hendes kollegaer i det boligsociale har gjort i de tre foregående år. Og Holbæk kommune har jo en medarbejder fra jobcentret som sidder ude hos os i Agervang sammen med de boligsociale medarbejdere, og hjælper med jobansøgninger, det har været et godt team. Det er som helhed et samarbejde mellem Holbæk kommune og Lejerbo, som har gjort det muligt, at man ikke får lejere ind, som opfylder kriterierne og som fx er på kontanthjælp. Det har gjort at man er kommet af ghettolisten. At man fik sat en stopper for det, hjalp jo også til, at Agervang røg af listen, selvom det selvfølgelig er ærgerligt, når man står i boligmangel, at man fx ikke kan få bolig pga ens indkomst. Der kan jo være mange grunde til at man havner i en uheldig situation.

Hvad tænkte du da I røg af listen, hænderne op i vejret?

Fuldstændig! Vi jublede, det kan også ses i TV-indslaget, og vi var sent oppe og ventede at se det på TV live kl 22. Vi var meget glade og lettede. Jeg tænker på mine egne børn, som blev stemplet, fordi folk udefra altid forbinder området med noget dårligt fordi vi var på listen.  Mine børn går jo i skole nede i byen, og det har også en negativ konsekvens for dem at de bor i et område som var på listen. Selvfølgelig var vi overlykkelige alle sammen, og havde det ikke været for Coronaen, havde vi fejret det anderledes med kaffe og kage i fælleshuset, men sådan blev det ikke.

Gode råd til andre områder som vil af listen?

De skal bare blive ved med at kæmpe, jeg føler ikke at vores område er anderledes i dag end det var dengang. Vi har jo mange frivillige, der gør en indsats for at vi ikke havner på listen igen, og vi har startet natteravne-patruljering, det tror jeg er med til at skabe tryghed i området. Det gælder om at have et netværk, som støtter op om at komme af listen.

NB. De pågældende interviews er foretaget inden indgåelse af den nye politiske aftale om bekæmpelse af parallelsamfund af 15.6.21. Artiklen er ligeledes også publiceret inden aftalens indgåelse.