CFBU tilbyder sparring, oplæg og facilitering

Har I brug for input udefra til jeres drøftelser af hvordan I kan styrke jeres boligsociale (sam)arbejde, så kan CFBU hjælpe. CFBU tilbyder konsulentbistand, oplæg og facilitering af jeres udviklingsprocesser. CFBUs konsulenter har både ekspertise og bred viden om socialt arbejde i udsatte boligområde samt solid erfaring med oplæg og facilitering.

Vi har tre konkrete tilbud indenfor emnerne:

  1. Inspiration til de strategiske drøftelser af jeres boligsociale arbejde
  2. Følgegruppernes samarbejde
  3. Tværsektorielt samarbejde om de boligsociale aktiviteter i helhedsplanen

I dialog med jer skræddersyr vi de enkelte tilbud, så de bliver tilpasset netop jeres organisation. CFBUs tilbud er gratis.

Kontakt Rikke Mygind på rem@cfbu.dk hvis I vil høre mere.

 

Tilbud 1: Inspiration til de strategiske drøftelser af jeres boligsociale arbejde

Ønsker I en strategisk diskussion af, hvordan I kan kvalificere jeres boligsociale arbejde. Vil I drøfte, hvordan I bedst organiserer, samarbejder og udfører arbejdet. CFBU kan hjælpe jer med vidensinput og facilitering af drøftelserne f.eks. i den boligsociale bestyrelse. CFBU tilbyder

  • Geografien i det boligsociale arbejde

I hvilke by- og boligområder kan og vil I arbejde boligsocialt, og hvordan arbejder man bedst boligsocialt i mange by- og boligområder.

  • De boligsociale indsatser og roller

Hvordan skabes et godt samarbejde mellem boligorganisation og kommune, og hvordan understøtter det boligsociale arbejde bedst kerneopgaverne i kommune og boligorganisation.

  • Facilitering og redskaber til strategiske drøftelser af hvordan I kvalificerer jeres boligsociale arbejde

 

Tilbud 2: Skab et godt fundament for de boligsociale følgegruppers arbejde

Har I netop startet en ny boligsocial helhedsplan, og er I optaget af hvordan jeres følgegrupper kan komme til at bidrage til udviklingen af det boligsociale arbejde? Vil I skabe et godt og solidt fundament for det tværfaglige og sektorielle samarbejde i følgegrupperne?

I kan f.eks. invitére følgegrupperne til et halvdagsmøde, hvor de kickstarter deres samarbejde. CFBU kan tilbyde:

  • Oplæg om det tværsektorielle samarbejde i følgegrupper

Hvordan skabes det gode governancesamarbejde, hvordan skabes et tillidsfuldt samarbejde og gode rammer for samarbejde

  • Facilitering af følgegruppernes drøftelser

Samarbejdsøvelser

  • Redskaber til følgruppernes arbejde

Forretningsorden, årshjul og dilemmakort til drøftelserne

 

Tilbud 3: Kickstart et godt tværsektorielt samarbejde om de boligsociale aktiviteter

Hvordan engagerer I de relevante parter omkring de boligsociale aktiviteter i en ny helhedsplan, så alle lever op til jeres aftaler i samarbejdsaftalen, og parterne tager del i ansvaret for de fælles aktiviteter og udfordringer? Hvordan skaber I et tillidsfuldt samarbejde med vidensdeling men også koordinering, fælles udvikling og innovativt samspil? 

Invitér f.eks. til et halvdagsmøde for de aktører helhedsplanen samarbejder med om at gennemføre de boligsociale aktiviteter. CFBU kan bidrage med:

  • Oplæg om samarbejde om boligsociale aktiviteter
  • Facilitering af drøftelser om samarbejde

F.eks. i mindre grupper fokuseret på udfordringer, indsatser eller målgrupper. Forskellige samarbejdsøvelser.

  • Redskaber til gruppernes samtaler

F.eks. forandringsteori og interessent- og ressourcemapping. 

 

CFBU’s tilbud er gratis. Kontakt Rikke Mygind på rem@cfbu.dk hvis I vil høre mere.

 

Find viden på CFBU.dk

CFBU har tre publikationer, der specielt er interessante, når kommuner og boligorganisationer overvejer fremtidens boligsociale arbejde.

  • Vidensblad: Den boligsociale geografi
  • Vidensblad: Boligsociale roller
  • Inspirations- og Videnskatalog – viden om boligsociale aktiviteter

 

Læs mere om publikationerne her:

  • Vidensblad - Geografi

Læs om forskellige tilgange til geografisk afgrænsning af det boligsociale arbejde. Få inspiration til hvordan den praktiske organisering og placering af medarbejdere kan spille sammen med at arbejde boligsocialt mange/flere steder i kommunen: https://www.cfbu.dk/udgivelser/den-boligsociale-geografi

  • Vidensblad - Boligsociale roller

Læs om hvilke roller, de boligsociale medarbejdere kan påtage sig. Få inspiration til hvordan boligsociale arbejde og medarbejdere kan understøtte kernedriften, og hvordan I anvender jeres boligsociale ressourcer bedst muligt: https://www.cfbu.dk/udgivelser/boligsociale-roller

  • Inspirations- og videnskatalog – viden om boligsociale aktiviteter

Læs om de mest udbredte boligsociale indsatser i de boligsociale helhedsplaner. Find viden om deres virkning samt metoder til implementering af indsatser: https://www.cfbu.dk/udgivelser/hvad-er-boligsocialt-arbejde