Tidlig indsats kan gøre forskellen for sårbare børn

Der er gode grunde til at etablere tidlige indsatser for børn i udsatte boligområder, viser CFBU's nye rapport "Sammen om børnene". Relativt flere børn vokser her op i sårbare familier, og den internationale forskning peger på de første leveår som afgørende i udviklingen af børns sociale, personlige og kognitive evner. CFBU har med en kortlægning af de tidlige indsatser i udsatte boligområder samlet en række konkrete erfaringer fra arbejdet med sårbare børn og forældre.

15-årige børn klarer sig bedre fagligt, hvis de har gået i dagtilbud som 3-årige, sammenlignet med børn, der ikke har været i dagtilbud. Det viser et stort engelsk studie, som indgår i CFBU’s nye udgivelse ”Sammen om børnene”. Studiet peger sammen med andre internationale undersøgelser på børns første leveår som afgørende ift. udviklingen af de sociale, personlige og kognitive evner, som senere bliver afgørende for barnets muligheder i livet. Børns hjerner er særligt formbare i de helt tidlige år, og derfor er mulighederne for at styrke børns sociale, personlige og kognitive evner bedst i de første år af barnets liv. 

I Danmarks udsatte boligområder vokser relativt flere børn op i familier, der på forskellig vis kan have svært ved at skabe gode opvækstvilkår for barnet. Mange ressourcesvage familier eller familier med indvandrerbaggrund fravælger at få passet deres børn i daginstitution, som ellers kan være afgørende for at stimulere børnenes sociale og sproglige evner. 31% af de 1-2-årige børn med indvandrerforældre bliver således passet uden for dagtilbuddet, mod 7% af de 1-2-årige med etnisk danske forældre. 

Men hvordan kan man i praksis arbejde med skabe bedre vilkår for sårbare børn i udsatte boligområder? Rapporten viser, at de mest hyppige indsatser er mødregrupper, familiekurser, individuel familierådgivning og åbne foredrags/tema-arrangementer. Den giver samtidig en række konkrete eksempler på, hvordan arbejdet kan foregå.
Indsatserne arbejder både med at give sårbare familier redskaber og rammer for at styrke deres børns opvækst, men også med at skabe bedre forbindelse mellem familierne og dagsinstitutionerne. Det kan både lette dagsinstitutionernes arbejde med de sårbare børn og forældre i det daglige, og så kan det få flere forældre til at vælge at få passet deres børn i daginstitutionerne. Helle Nielsen, seniorkonsulent i CFBU, forklarer:

- Samarbejder mellem de boligsociale indsatser og daginstitutionerne er meget oplagte, både ift. at komme i kontakt med de sårbare familier, at styrke dem som forældre og at give dem et bedre kendskab til dagtilbuddene, så flere vælger at få passet deres børn i daginstitutionerne. Vi har i rapporten identificeret 19 boligområder med tidlige indsatser, der har sådanne samarbejder, men også 24 boligområder med tidlige indsatser uden samarbejde med daginstitutionerne. Det ser vi som et klart potentiale ift. at styrke arbejdet med sårbare børn og deres forældre.

FAKTA

  • Danmark er et af de lande i verden, som har den største andel af helt små børn 1-2 årige i dagtilbud. 91% af børn i denne alder går i vuggestue eller dagpleje.
  • Sårbare børn defineres i rapporten som børn, der vokser op i en sårbar position i familier med en række risikofaktorer, men som endnu ikke er i betydelige vanskeligheder.
  • De tidlige indsatser har typisk til formål at styrke forældrenes mestring af forældrerollen, at mindske dagtilbuddenes merarbejde med sårbare familier, og at få flere sårbare familier til at vælge at få passet deres børn i dagtilbud.
  • I rapporten identificeres de fire mest hyppige tidlige indsatser i udsatte boligområder:

Familiekurser: Et kursusforløb for en fast gruppe af familier, der mødes med repræsentanter fra f.eks. daginstitutioner, tandplejen eller sundhedsplejen til oplæg om bl.a. børneopdragelse, kultursammenstød og det danske velfærdssystem.

Boligsociale mødregrupper: En gruppe mødre, der typisk mødes en gang om ugen. En sundhedsplejerske, pædagog eller boligsocial medarbejder faciliterer oplæg, diskussion, socialt samvær og legestueaktiviteter. Formålet er bl.a. at øge mødrenes viden og kompetencer som forældre, at skabe netværk for mødrene, at stimulere hjemmepassede børns udvikling og at øge anvendelsesgraden af dagtilbud.

Åbne familiearrangementer: Arrangementer i boligområdet, hvor familierne mødes for at få viden og diskutere relevante temaer som børns trivsel og forældrerollen. Ofte indgår også en social aktivitet, der styrker deres netværk fx leg, fællesspisning eller idrætsaktiviteter. Personale fra daginstitutioner, deltager typisk for at holde oplæg. 

Individuel familierådgivning: En skræddersyet indsats til enkelte familier, der har behov for sparring og hjælp til at skabe gode rammer for deres familieliv og børnenes trivsel. Ofte består indsatsen i en række rådgivningsmøder over en længere periode.

Læs mere og download rapport