Størstedelen bor i en ressourcestærk husstand
Danmarks udsatte boligområder er bl.a. karakteriseret ved et markant lavere uddannelsesniveau og en lavere beskæftigelsesfrekvens end det øvrige Danmark. Mange områder arbejder på forskellig vis med at fastholde de ressourcestærke beboere, og CFBU har derfor analyseret hvilke faktorer, der gør ressourcestærke beboere mere eller mindre tilbøjelige til at blive boende i boligområderne.
Analysen omfatter de 200 største almene boligområder, hvor der hvert år flytter ca. 18.000 ressourcestærke beboere ud af områderne.
- Der er over en årrække set ganske mange ressourcestærke, der flytter, og det er et væsentligt tab for de lokale fællesskaber. Opgaven er derfor fortsat at få flere ressourcestærke til at blive boende i områderne, siger medforfatter til rapporten, Ane Glad.
Privatlivet sætter skub i flytteplanerne
Flyttetilbøjeligheden øges mest, når ressourcestærke flytter fra eller sammen med en partner. Det er et resultat, der formentlig ligner den øvrige befolkning, og som samtidig kan være svært at påvirke.
De mest ressourcestærke børnefamilier flytter oftere
- Vi kan også se, at blandt de ressourcestærke børnefamilier er de mest ressourcestærke signifikant mere tilbøjelige til at flytte. Så snart de har mulighed for at flytte, gør de det. En del af forklaringen ligger nok i, at mange børnefamilier gerne vil have at deres børn starter i en god skole eller daginstitution, og så bliver de udsatte områder ofte valgt fra, siger Ane Glad.
Analysen er registerbaseret og bygger derfor udelukkende på oplysninger om beboerne som optræder i Danmarks Statistik. Det betyder, at mulige forklaringer på fraflytningen som eksempelvis utryghed eller dårligt naboskab ikke indgår i analysen. Disse faktorer vil blive belyst i en opfølgende undersøgelse af fraflytningen fra udsatte boligområder.
Hvad får en ressourcestærk til at blive boende?
Danielle Garcia Nielsen på 29 og hendes kæreste, der begge læser HF, var tæt på at flytte fra Vapnagård, et udsat boligområder i Helsingør, hvor der af og til har været ballade. De valgte at blive boende:
-Det er de grønne fingre og haven, som har fået mig til at blive, siger en smilende 29 årig Danielle Garcia Nielsen.
- Der blev etableret en byhave, og da tænkte jeg - det er virkelig en god mulighed, det grønne brænder jeg virkelig for. Da der kom flere tons jord kørende ind mellem vore beboelser til haver kom tanken - der er måske nogle som jeg har haft noget til fælles med. Og jeg har ellers ikke haft det store behov for at tale med andre, men i haven skal man samarbejde med andre grupper af beboere.
- Jeg har mødt så mange søde mennesker, som man naturligvis er nødt til at forholde sig til. Nogle er faktisk blevet nære venner, noget der minder om familie. Da jeg flyttede herud, blev jeg faktisk overrasket over, at der boede nogle ressourcestærke personer. Det havde jeg ikke troet, men efterhånden har jeg mødt flere og flere helt almindelige mennesker, siger Danielle med et glimt i øjet.
- Jeg blev også overrasket over, at de ville have deres børn her, for da jeg flyttede herud, så var jeg fast over bevist om, at jeg skulle i hvert fald ikke have nogle børn herude.
Danielle har altid boet i Helsingør, de seneste 6 år i Vapnagård.
Fakta:
Hvordan defineres en ressourcestærk? I undersøgelsen defineres ressourcestærke som lønmodtagere og studerende samt ledige eller personer uden for arbejdsmarkedet, der bor sammen med en lønmodtager eller en studerende.
De ressourcestærke udgør ca. 66 % af beboerne i de 200 største almene boligområder, hvilket dækker over ca. 120.000 personer mellem 22 og 59 år. På landsplan udgør de ressourcestærke 85%.
15 % af de ressourcestærke i udsatte boligområder flytter fra områderne hvert år.
Faktorer, der øger de ressourcestærkes fraflytning:
- En partnerændring,
- At være del af en børnefamilie med dansk baggrund
Faktorer, der mindsker de ressourcestærkes fraflytning:
- At blive ældre
- At være del af børnefamilie med etnisk baggrund
Download rapport
