’Fælles om lokalsamfundet’ zoomer ind på arbejdet med civilsamfund i tre boligområder; Lundtoftegade i København, Boulevardkvarteret i Varde og Vollsmose i Odense. Rapporten bygger på de indsigter og erfaringer som de lokale samarbejdspartnere har gjort sig i deres indledende arbejde med at involvere beboere, professionelle aktører og andre relevante parter i en fælles udvikling i lokalsamfundet. Rapporten er desuden suppleret med internationale eksempler og indsigter fra eksperter, der udfolder det værdifulde i at opbygge stærke og aktive lokale fællesskaber.
Hvad handler publikationen om i korte træk?
- Rapporten handler om, hvordan den boligsociale indsats i udsatte boligområder kan bidrage til strategisk lokalsamfundsudvikling ved at støtte op om de initiativer og idéer, der spirer nedefra, og agere platform for strategiske samarbejder om udvikling af lokalområdet. Den sætter fokus på det potentiale, der ligger i at involvere og samskabe med lokale fællesskaber, professionelle aktører og ildsjæle om udviklingen af lokalsamfundet i og på grænsen af udsatte boligområder.
- Rapporten giver ikke enkle eller entydige svar på, hvordan man skal gøre – i stedet præsenterer den, hvordan en strategisk udvikling kan igangsættes af forskellige initiativtagere i lokalområdet, den giver bud på metodiske tilgange til at mobilisere og involvere lokalsamfundet i en fælles udforskning af de lokale værdier og potentialer. Og så berører rapporten også, hvordan man gennem dynamiske processer kan skabe fælles fokus og retning for udviklingen i lokalsamfundet.
Hvorfor er det, at de her fællesskaber er så vigtige, hvad er det de kan?
- De lokale fællesskaber er dem, der kan få ting til at ske i et lokalsamfund. Som reelt kan skabe varig forandring i et bolig- og byområde. Der ligger et forankrings- og bæredygtighedsperspektiv i at fokusere på de lokale fællesskaber som forandringsagenter, fordi de kender stedets kvaliteter, problemstillinger og styrkepositioner og derfor kan sikre, at nye initiativer vækker genklang i lokalsamfundet. Og så arbejder de i udgangspunktet frit og kreativt, fordi de ikke fra start er fastlagt på at opfylde et bestemt mål. Herudover ligger den helt store værdi i, at de investerer sig selv – de bringer sig selv i spil som ressourcer til at gennemføre og realisere idéer, der kan udfordre en stigmatisering af et område, inspirere andre til at være aktive og gøre området til at bedre sted at bo og være i.
- Samtidig er det vigtigt at være opmærksom på, at der i et lokalsamfund ikke findes et fast, samlet og homogent fællesskab. I stedet findes der oftest mange forskellige fællesskaber og grupperinger, som kan have modstridende ønsker for udviklingen af deres lokalområde. Derfor handler rapporten også om, hvordan man kan mobilisere bredt blandt beboergrupper samtidig med at erkende, at man ikke når alle på én gang, men nærmere kan arbejde med at få nye fællesskaber til at opstå undervejs i en længere proces med at udvikle fælles initiativer.
Hvor kom jeres interesse fra for det her område?
- Både i den politiske dagsorden, blandt forskere og praktikere, er der stor interesse for at styrke lokalsamfundene i udsatte boligområder. Herudover har flere af CFBU’s tidligere undersøgelser vist, at der i det boligsociale landskab gennem årene har rejst sig en skov af projekter, der har til formål at give civil- og lokalsamfundet et skub i den rigtige retning. Selvom de mange forskellige projekter hver for sig ofte yder et positivt bidrag til at skabe aktiviteter i udsatte boligområder, kan de være kortsigtede og ukoordinerede - der mangler en fælles forståelse og retning for, hvilke forandringer man ønsker at skabe. Det betyder, at projekterne kan ende med at pege i mange forskellige retninger og i værste fald undergrave lokale initiativer.
Har du som ansvarlig for projektet nogle gode råd, som kan inspirere det boligsociale felt?
- Det at arbejde strategisk med lokalsamfundsudvikling handler ikke om at udforme en endegyldig plan for det perfekte lokalsamfund, men i stedet om at facilitere debat og give plads til forskellige perspektiver og konfliktende synspunkter for herigennem at finde ud af, hvad man kan træffe fælles beslutninger om. Det betyder også, at det ikke altid er nok at involvere beboere og lokale aktører gennem enkeltstående høringer og inddragelseskampagner. Ofte er der behov for at invitere ind af flere omgange, bruge forskellige involverende metoder til at ramme forskellige målgrupper og etablere nye samarbejdsfora, hvor der løbende kan skabes forbindelse mellem, på den ene side beboernes viden og idéer, og på den anden side de formelle indsatser og planer for områdets udvikling.
- De boligsociale medarbejdere har en position, hvor de både kan tale ind i kommunale og statslige strategier og samtidig have en tæt relation til områdets beboere. Derfor er de også oplagte aktører til at gribe opgaven med at mobilisere og drive en strategisk udvikling i lokalsamfundet. Den boligsociale bestyrelse kan også vælge at afsætte ressourcer til at understøtte udvikling og realisering af beboernes idéer for områdets udvikling.
- Rapporten viser dog også, at det afgørende ikke er hvilken aktør i lokalsamfundet, der driver udviklingen. Der ligger forskellige fordele og styrker i, at den drives af beboerdemokrater som det er tilfældet i Lundtoftegade, den boligsociale indsats som den gør det i Boulevardkvarteret eller som del af organiseringen omkring en større byomdannelse i Vollsmose. Det afgørende er ikke at placere det overordnede ansvar eller projektledelsen hos en bestemt part, men at denne part har gode muligheder for at nå ud til områdets beboere og er del af en organisering med langsigtet interesse i lokalområdet.
Læs mere og hent rapport
