TAG DIG SAMMEN! – Fortællinger om skole og fravær

I samarbejde med den uafhængige teater- og medieorganisation C:NTACT inviterer vi til en virtuel og gratis fremvisning af forestillingen TAG DIG SAMMEN! – fortællinger om skole og fravær, der sætter fokus på børn og unges oplevelser med fravær og mistrivsel i skolen og på deres uddannelser.

Sammen med en gruppe unge har C:NTACT i 2020 udviklet forestillingen TAG DIG SAMMEN! – fortællinger om skole og fravær. Forestillingen giver stemme til en række personlige historier om bl.a. mobning, gruppepres, skolepres og forældrepres. Forestillingen er finansieret af Egmontfonden, og er allerede blevet afholdt flere gange både virtuelt og fysisk.

Problematisk skolefravær er for tiden på dagsordenen hos mange – og også hos CFBU. Tal fra 2018/2019 viser at mere end 75.000 elever havde et fravær svarende til ca. 20 skoledage på et skoleår. Mange af de elever kommer fra landets udsatte boligområder, og forskning peger på, at der grund til særlig opmærksomhed på fravær hos disse børn og unge.

I forbindelse med CFBUs eget fokus på problematisk skolefravær er vi derfor glade for at kunne invitere alle interesserede til en virtuel og gratis fremvisning af TAG DIG SAMMEN! – fortællinger om skole og fravær torsdag d. 12 november kl. 15. Tilmelding kan ske via dette link.

Ønsker du at læse mere om selve forestillingen, kan du gøre det her.

TEMADAG OG WORKSHOP: PROBLEMATISK SKOLEFRAVÆR I UDSATTE BOLIGOMRÅDER

Tilbuddet gælder alle interesserede, men forestillingen er samtidig tænkt som en opvarmning til CFBUs forestående temadag og workshop om problematisk skolefravær i udsatte boligområder.

Vi opfordrer derfor til at læse mere temadagen og tilmelde sig her, hvis det har interesse.

Tilmelding til forestillingen Link til temadag og workshop