Socialøkonomiske virksomheder placeret i udsatte boligområder har det med at lukke ned, så snart støttemidler fra fonde eller offentlige instanser hører op. Men hvorfor går det galt, og hvad er opskriften på den robuste socialøkonomiske virksomhed? CFBU har som led i en ny undersøgelse talt med fire eksperter, der her giver deres bud på, hvordan socialøkonomi kan komme til at spille en rolle i udsatte boligområder på den lange bane.
DROP DE ROMANTISEREDE FORESTILLINGER
Socialøkonomi bliver i disse år flittigt udpeget som en gylden løsning på alt fra lav beskæftigelse og uddannelsesgrad til manglende byliv og sammenhængskraft. Blandt andet i forbindelse med større byudviklingsprojekter fremhæves socialøkonomiske virksomheder som et middel til at ændre udsatte boligområders image, bidrage til den grønne omstilling, skabe nye mødesteder samt tiltrække besøgende til de ellers afskårne og monofunktionelle boligområder.
Det lyder næsten for godt til at være sandt. Og er det måske også. For adm. direktør i Glad Fonden Mikkel Holmbäck mener, at der knytter sig naive og urealistiske forventninger til, hvad socialøkonomi er og kan:
”Der eksisterer en romantiseret forestilling om, hvad socialøkonomi er – en forestilling om, at det kan gå ind og løse nogle problematikker nærmest ved egen drift uden at have en basis i økonomisk nødvendighed. Derfor er der også mange eksempler på isolerede sociale projekter, der mere ligner frivillige foreninger end virksomheder.”
Christina Grøntved, der er adm. direktør i Incita, ser den samme tendens: ”Når man snakker om socialøkonomi bliver det hurtigt mudret, og mange kommer til at tro, at alt kan lade sig gøre. Fordi det er socialt og derfor sikkert ikke har noget med penge at gøre. Men det har det!”, advarer hun.
EN SVÆR BALANCE
Det mudrede billede, Christina Grøntved beskriver, vidner om en svær balanceagt, der kendetegner socialøkonomiske virksomheder. Mellem virksomhed og socialt projekt. Mellem økonomi og samfundsgavnlige formål. Men det er også heri det særlige potentiale og socialøkonomiens berettigelse ligger:
”Sociale iværksættere er en slags sociale vagthunde, der går ud og spotter huller i velfærdssamfundet, som ikke er dækket. De korte kommandoveje i socialøkonomiske virksomheder kombineret med markedskonkurrencen kan fungere som et positivt drive for at generere innovation og kreative løsninger for begrænsede midler,” fortæller Gitte Landors, forhenværende souschef i Selveje Danmark.
Med et erklæret socialt formål har de socialøkonomiske virksomheder gode muligheder for at få tildelt fondsmidler og aktivere kommunekassen ved at blive tænkt ind i velfærdsydelser. På den anden side skal de socialøkonomiske virksomheder også kunne løbe rundt på markedsvilkår, og her kan tilknytningen til fondsmidler og jobcentre hurtigt skabe udfordringer.
Mikkel Holmbäck mener netop, at det er hovedudfordringen i en dansk kontekst: ”Socialøkonomi i Danmark er ikke lykkedes særlig godt. De fleste aktører er meget små og bliver sovset ind i beskæftigelseslovgivningen, fordi deres økonomi er alt for afhængig af leverancer til jobcentre.”
Han savner et større forretningsmæssigt fokus: ”Mange socialøkonomiske virksomheder er drevet af mennesker med store hjerter, der finder på en idé, og så strander den på, at man ikke har de faglige kvalifikationer og viden til at kunne arbejde i et konkurrenceudsat marked, som jo er benhårdt.”
START MED MARKEDSANALYSEN
Selv om passionen for den sociale sag er en afgørende drivkraft i socialøkonomiske virksomheder, må man ikke glemme analysen af, hvor der er et hul i markedet. Dét skal være grundlaget for virksomheden og komme i første række. Ikke som en eftertanke.
Mikkel Holmbäck illustrerer den udbredte faldgrube i at tro, at socialøkonomi pludselig kan introduceres i udvikling af by- og boligområder uden en gennemtænkt forretningsplan: ”Fem minutter over tolv, så kommer man i tanke om: ’Gud, vi skal også lige have noget med det sociale med. Vi ringer sgu til en socialøkonomisk virksomhed’. – Som noget chokoladedrys. Og ikke en sund forretning.”
Professor ved CBS Anker Brink Lund foreslår i samme tråd, at man i højere grad begynder at tænke socialøkonomi som en videreudvikling af ordinære virksomheder: ”Det er meget nemmere at tage en almindelig virksomhed og gøre den socialøkonomisk end at starte en socialøkonomisk virksomhed op fra bunden,” forklarer han.
PARNERSKABER MED BOLIGORGANISATIONEN KAN VÆRE VEJEN FREM
De almene boligorganisationer har som deres kerneopgave at udleje almene boliger, men den almene boligsektor arbejder herudover også for fysisk og social bæredygtighed i boligområderne. Ifølge Anker Brink Lund giver det boligorganisationerne en unik mulighed for at samarbejde med socialøkonomiske virksomheder: ”I og med at boligorganisationerne stiler mod en vifte af almennyttige formål, kan de måske som en af de eneste være med til at løse dilemmaet med at forene sociale, grønne og økonomiske værdier. Værdier der ellers har det med at modarbejde hinanden.”
Lovgivningen for almene boligorganisationer giver ikke mulighed for at yde direkte driftsstøtte til socialøkonomiske virksomheder. Men noget af det der, i Gitte Landors’ erfaring, virkelig rykker er, når almene boligorganisationer anvender deres købekraft og på kreativ vis tænker socialøkonomiske virksomheder ind i varetagelsen af boligorganisationens faste opgaver. Én socialøkonomisk virksomhed kan for eksempel få sikret en basisøkonomi ved at stå for både cafédrift, catering og facility management.
For Mikkel Holmbäck er det afgørende skæringspunkt, hvorvidt boligorganisationerne gennem beboerdemokratiet er villige til at forpligtige sig på et samarbejde – eksempelvis ved at øremærke midler fra driftsbudgettet til opgaver, der kan løses af socialøkonomiske virksomheder.
FØLG MED I PROJEKTET
I kommende nyhedsbreve fra CFBU kan du læse konkrete eksempler på, hvordan boligorganisationer på forskellig vis understøtter og samarbejder med socialøkonomiske virksomheder placeret i udsatte boligområder foruden beskrivelser af, hvilken social værdi de socialøkonomiske virksomheder skaber i boligområderne.
FAKTA
- En socialøkonomisk virksomhed er en privat virksomhed, der driver erhverv med det formål – gennem sit virke og indtjening – at fremme sociale og samfundsgavnlige formål (jf. lov om registrerede socialøkonomiske virksomheder).
- En spørgeskemaundersøgelse foretaget af CFBU viser, at der i 2021 var 15 socialøkonomiske virksomheder, der har et virke i udsatte boligområder med en boligsocial helhedsplan. Heraf var 10 etablerede og 5 under opstart.
DE FIRE EKSPERTER CFBU HAR TALT MED
- Anker Brink Lund | Professor ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, CBS
Forskningskoordinator for Center for Civilsamfundsstudier og forsker bag kortlægning og komparative analyser af socialøkonomisk virksomhed i Danmark historisk og aktuelt. - Christina Grøntved | Adm. direktør i Incita
Incita er en socialøkonomisk virksomhed, der leverer ydelser indenfor beskæftigelse, uddannelse og sundhed til offentlige og private kunder. Incita har siden 1966 hjulpet mennesker til at blive en del af fællesskabet på arbejdsmarkedet. - Gitte Landors | Forhenværende souschef i Selveje Danmark
Selveje Danmark er en brancheforening for næsten 300 selvejende not-for-profit organisationer på hele velfærdsområdet. - Mikkel Holmbäck | Adm. direktør i Glad Fonden
Med 320 ansatte og 150 elever skaber Glad arbejds- og uddannelsespladser til mennesker med handicap. Fonden er en af Danmarks største socialøkonomiske virksomheder med lokalafdelinger på tværs af landet.