Hjem / Nyheder / FYRAFTENSMØDER OM RELATIONSARBEJDE MED KRIMINALITETSTRUEDE UNGE I KØBENHAVN OG VEJLE
nyheder
14. november 2013

FYRAFTENSMØDER OM RELATIONSARBEJDE MED KRIMINALITETSTRUEDE UNGE I KØBENHAVN OG VEJLE

Mange unge i udsatte boligområder gennemfører ikke en ungdomsuddannelse og er ikke i beskæftigelse. Disse unge har en højere risiko for at gå en kriminel løbebane i møde.

På fyraftensmøderne stiller vi skarpt på ‘det gode relationsarbejde’ med disse unge. Hvordan etableres et tillidsfuldt forhold til den unge? Hvordan udnyttes relationen, til at skabe positiv udvikling for den unge? Og hvordan oparbejdes et godt samarbejde mellem den kommunale og den lokale ungeindsats?

Det er spørgsmål, som vil blive belyst og diskuteret på fyraftensmødet.

HVOR OG HVORNÅR

Den 11. december 2013, kl. 14.00-16.30
BL – Danmarks almene boliger, Studiestræde 50
1554 København

Den 12. december 2013, kl. 14-16.30
Kvartershuset, Løget Høj 2a
7100 Vejle

MÅLGRUPPEN

Boligsociale og kommunale medarbejdere, der har interesse for arbejdet med unge udsatte.

OPLÆG

CFBU præsenterer centrets nyeste viden om arbejdet med kriminalitetstruede og udsatte unge i udsatte boligområder. Oplæggene tager udgangspunkt i to udgivelser, som er på trapperne fra CFBU om henholdsvist virkningsfulde mentorindsater og de unges oplevede udbytte af relationsarbejdet.

CFBU´s oplæg suppleres af indlæg fra personer i praksisfeltet:

Claus Larsen fra Projekt A til B i Skt. Klementsparken i Odense vil sammen med den tidligere bruger Cazim give deres bud på betydningen af den personlige relation i ungearbejdet.

Mette Sørensen, som er social mentor i Høje Gladsaxe, viderebringer hendes erfaringer med at etablere et godt samarbejde mellem den kommunale normaldrift og hendes fremskudte, lokale ungeindsats.

Afslutningsvist vil lægger vi op til en diskussion af mulige metoder til evaluering og dokumentation af indsatser for udsatte unge.

ARRANGØRER

Boligsocialnet og Center for Boligsocial Udvikling.

TILMELDING

Send en mail til Pia Boeskov på pb@bl.dk
Tilmeldingsfrist d. 5. december 2013

Se seneste nyheder