Decision game: Et spil om at turde drømme om uddannelse

Decision Game er navnet på et spil om uddannelse, som handler om at turde drømme og træde ud i fremtiden. Det støtter udskolingselever og spilles på 3. år. i Høje Taastrup kommune. Spillet bliver udvidet så også forældre skal deltage, og det bliver en del af de tre helhedsplaners indsatsområde i kommunen med støtte fra byrådet.  Vi har talt med en af spiludviklerne, Nanna Rohweder, kommunikationsmedarbejder i boligområdet Gadehavegård, i Høje Taastrup by.

Hvad går spillet ud på? Hvordan spiller man Decision Game?

Når de store teenagere kommer ind i klasselokalet, har vi ryddet bordene væk, stillet stole op på hver side og hele gulvet er fyldt med rækker af brikker med uddannelsesinstitutioner og fag. De er lagt som stepping stones, der følger en enkelt elev ad gangen, lige fra de træder ud af folkeskolen og til de når deres drømme.

Det vi egentlig træner, er modet til at tage en personlig beslutning om fremtiden, som de jo ikke kender. Men her kan de se alle de veje, der kan føre dem til deres drømmes mål, fordi vejene dertil ligger lige nu helt konkret foran dem. Og det er gratis at prøve at tage en beslutning i spillet, som vi siger opmuntrende.

Vi er selv med inde i spillet og følger så eleven hele vejen gennem uddannelsessystemet. Det er der en pointe i. De er ikke alene. Vi guider dem, og ligesom i det virkelige liv, kommer der undervejs nogle benspænd, som vi beder de andre elever om at hjælpe deres klassekammerat med at løse. Vi får uddannelsesvejlederen til at være den gode fe, så de kommer videre.

En af de første beslutninger vi beder eleverne om at tage er at gå op til seks dreamboards for enden af spillet. Der skal de snuse lidt til om de vil arbejde i et felt med f.eks. mennesker eller robotter. De fleste har en fornemmelse, enkelte ved det fuldstændigt sikkert, og andre er helt blanke. Vi spørger et lille udvalg om hvorfor de har valgt at stå der, hvor de står. Og så vælger vi én, der er enten er lidt usikker eller helt sikker på sit valg som vi går spillet igennem med.
Vi bruger greb fra vores egne kompetenceområder: Forumteater og konflikthåndtering for at komme ind bag ved, hvorfor de unge og deres forældre vælger eller ikke tør vælge det de gør.

Vi siger højt, at vi godt ved, at det er rigtigt svært at tage de her beslutninger. At de måske tænker, at det er for livet, og så involverer vi lærerne og andre voksne i rummet, så eleverne oplever, at det bestemt ikke altid er for livet. Vi gør meget ud af at understrege, at det her er en gratis leg, hvor man kan lege med at tage beslutninger, som kan føre én henimod nogle af de drømme på dén her måde: Men at man også kunne gå andre veje.

Hvad er reaktionerne på spillet – hvor længe har det eksisteret?

Vi har kørt det i snart fire år og oplever generelt, at de unge er meget koncentrerede, interesserede og nysgerrige på det, og er faktisk også meget lettede over, at det er lidt nemmere at forstå det superkomplicerede uddannelsessystem vi har, på denne måde. Særligt bliver de ret glade og overraskede over at opdage, at der findes noget andet end gymnasiet efter folkeskolen

Når de så har været gennem forløbet – er der så lys for enden af tunnelen?

Vi får nogle virkelig gode reaktioner fra de unge, og det, der er interessant er, hvis de siger: Hold da op! Jeg vidste ikke der var så mange muligheder. Det er så nemmere at få studievejlederen, som også er med i spillet, til at gå videre og agere: Nu har jeg hørt dig. Jeg vil foreslå, at vi skal i gang med et brobygningsforløb, du skal nok i praktik eller det kunne da være sjovt, at du fik afprøvet det med at være mekaniker eller noget i den stil. Handle-perspektivet bagefter spillet er vi meget optaget af: Så blev du så klog, hvad vil du bruge det til? Og hvem skal hjælpe dig derhen?

Er der et boligsocialt element med i spillet?

Det boligsociale aspekt handler jo bl.a. om, at de unge allerede i 7. klasse reelt ved mere til kravene til uddannelserne end deres forældre. Og spillet er nu også skrevet ind i helhedsplanerne på tværs i  kommunen med støtte fra byrådet og Ungecentret.

For de fleste forældre til teenagere er det danske uddannelsessystem superomfattende. Vi spiludviklere blev hurtigt klædt på af uddannelsesvejlederen til, at man opererer med noget, som hedder ALI-uddannelser – advokat, læge, ingeniør. Hvis du vælger en af de uddannelser, så er du home-safe. Det er meget godt alt sammen, men det er jo ikke sikkert, at det er det, som børnene kan eller har lyst til. Det felt folder vi ud – og det har åbenlyse langsigtede perspektiver at forældrene inddrages.

Hvad er det mest udfordrende i spillet?

At eleverne introduceres til hele uddannelsessystemet med bl.a. 985 erhvervsuddannelser, og at vi vil forholde os til, hvad det er, den unge vil og er i tvivl om. Vi har altid en uddannelsesvejleder med, og de er i sagens natur vanvittigt godt klædt på, og kan hele uddannelsessystemet. Men man kommer hurtigt til at overfodre dem med mulighederne og vejene. Vi har et ret kompliceret uddannelsessystem i Danmark, så det handler om at forenkle det hele tiden.  Anskueliggøre at der er mange mulige veje, og at, hvis du dropper ud dér, så kan du gå den vej i stedet for.

Spiludviklerne har en ambition om at udbrede spillet til resten af Danmark.