Hjem / Arrangementer / AFHOLDTE TEMADAGE OM TIDLIG INDSATS
arrangement

AFHOLDTE TEMADAGE OM TIDLIG INDSATS

6. marts 2018

CFBU og Boligsocialnet inviterede til temadage i Aarhus den 6. marts og København den 8. marts om samarbejdet mellem boligsociale medarbejdere og kommunale indsatser for små børn, der bor i udsatte boligområder.

Sundhedsplejersker og pædagoger samarbejder dagligt med forældre om små børn i udsatte boligområder. Flere og flere boligsociale projekter indgår i samarbejder med de professionelle kommunale aktører, blandt andet om aktiviteter som forældrecafeer, familiekurser eller legestuer i boligområderne.

Boligsocialnet og CFBU ønsker at understøtte samarbejdet mellem kommuner og boligorganisationer, hvorfor temadagene havde til formål at inspirere, kvalificere og understøtte, at nye samarbejdsrelationer opstår. Dagen indledtes med en introduktion til feltet ved Mette Deding fra VIVE, hvorefter der blev præsenteret oplæg om samarbejdet om tidlige indsatser i udsatte boligområder af Helle Nielsen og Rikke Engly Mygind fra CFBU og oplæg ved Grethe Kragh Müller, psykolog DPU. Undervejs var der gruppedrøftelser omkring betydningen af de tidlige indsatser samt pop-up-sessioner med praksiseksempler på samarbejder om tidlige indsatser.

TEMADAGE OM TIDLIG INDSATS

6. – 8. marts 2018

kl. 09:00 - 15:00

Sted
Målgruppe

Se kommende arrangementer