En åbning til fremtiden

Gruppen af uuddannede unge er markant større i udsatte boligområder end på landsplan. Personlig vejledning er ofte løsningen for den enkelte unge, og samarbejder mellem UU vejledninger og boligsociale indsatser er her oplagte. UU vejledningerne kan hjælpe med at finde en vej i uddannelsessystemet, mens de boligsociale indsatser har den nødvendige tillid fra de unges side.

Udfordring

Hver fjerde af de unge i udsatte boligområder står i en alder af 25 år uden hverken job eller uddannelse. Det er dobbelt så mange som på landsplan, og selvom udviklingen de seneste år er gået i den rigtige retning, er der fortsat behov for en fokuseret indsats.

Gruppen af unge uden uddannelse er ikke ensartet – nogle har aldrig fået gjort deres folkeskole færdig, andre er aldrig kommet i gang med en videregående uddannelse og andre igen er efter flere forsøg droppet ud af uddannelsessystemet. 

 

Fælles for mange af dem er, at de er vanskelige at komme i kontakt med, at de sjældent henvender sig selv og at de har brug for hjælp til mere end blot vejledning om uddannelse.


Løsning

Både UU vejledningerne og flere af de boligsociale indsatser arbejder for at støtte unge, der har svært ved at komme i gang med eller fastholde en uddannelse. UU vejledningerne bygger på et stærkt kendskab til uddannelsessystemet og den unges muligheder. De boligsociale indsatser bygger på et personligt og ofte tillidsfuldt kendskab til de unge, der giver mulighed for at tale med dem om fremtiden. Et styrket samarbejde er oplagt:

UU vejledningen kan sammen med den unge tilrettelægge en skræddersyet uddannelsesplan, tilbyde praktikforløb og vejlede de unge i deres valg vedrørende job og uddannelse. De boligsociale medarbejdere har ofte større fleksibilitet og mulighed for at have kontakt til de unge, uanset om de er i uddannelse, modtager  vejledning eller blot hænger ud i boligområdet. 

Et samarbejde sikrer, at der er fokus på den unge både før, under og efter en uddannelsesindsats.

Det skaber en sammenhængende indsats, hvor fokus på uddannelse fastholdes, uanset om den unge er tilknyttet en uddannelsesinstitution eller ej.

Nogle steder har UU vejledningen valgt at placere nogle medarbejdere lokalt i boligområdet, hvilket kan være fordelagtigt, men ikke er en forudsætning for et godt samarbejde.

CFBU har i håndbogen ”Samarbejde mellem UU-vejledninger og boligsociale indsatser opstillet en tjekliste m­ed 19 punkter for det vellykkede samarbejde:


1. Ledelserne har skabt ram­­merne for samarbejdet – gennem indgåede samarbejdsaftaler, koordineringsmøder med alle relevante aktører og evt. udpegning af en tovholder.

2. Ledelsen har sikret ressourcer, så samarbejdsparterne løbende lærer hinanden at kende.

3. Der er skabt overblik over alle relevante lokale aktører.

4. Indsatsen er koordineret med øvrige tilbud målrettet udsatte unge, så indsatserne supplerer hinanden og ikke konkurrerer med hinanden eller ligefrem spænder ben for hinanden.

5. Indsatsen er koordineret i forhold til kommunale strategier og helhedsplanens aftaledokumenter.

6. Mål og delmål er tydelige, så vi nemt kan se, om der sker den ønskede udvikling – ellers er det nemt at falde tilbage i gamle rutiner.

7. Der er skabt forståelse i de involverede organisationer for, at det tager tid at få kendskab til hinanden og at få gjort de fælles initiativer kendt blandt de unge i boligområdet.

8. Samarbejdet er koncentreret på så få hænder som muligt. Det gør det lettere at blive et kendt ansigt blandt de unge.

9. Alle aktører er bevidste om, hvad de selv kan gøre for at (blive ved med at) være synlige og attraktive samarbejdspartnere.

10. Flere tilbud og aktiviteter er samlet i beboerhuset eller lignende, hvor rammerne er velkendte og trygge for beboerne.

11. De fremskudte medarbejdere har kontorer tæt på hinanden eller alternativt opdaterede kontaktoplysninger og løbende dialog. Det skaber uformel sparring og fremmer mulighederne for at handle her og nu på tværs af fagkundskaber.

12. Vi har planlagt flere forskellige typer aktiviteter samtidigt for at kunne henvise direkte til hinanden og få flere unge til at deltage.

13. Vi henviser til hinanden og siger god for hinanden over for de unge. Vi bygger på den måde på hinandens opbyggede tillid.

14. Vi taler løbende om, hvornår man skal give slip og lade andre tage over for at bruge hinandens kompetencer dér, hvor de gør mest gavn.

15. Vi tager på hjemmebesøg frem for blot at ringe og tager evt. sammen på hjemmebesøg for at øge trygheden og udnytte hinandens kendskab til familierne.

16. Vi møder de unge dér, hvor de er, og tilpasser fx tidspunktet for indsatsen efter, at mange udsatte unge sover om formiddagen.

17. Vi taler sammen om muligheden for at lave efterværnsindsatser og derigennem fx støtte unge, der er i fare for at droppe ud af deres uddannelse.

18. Vi er opmærksomme på, hvad der trækker i en anden retning end uddannelse for den unge og tænker det ind i samarbejdet. Det kan være alt fra kriminelle miljøer, dårlige rollemodeller, radikalisering, familietraditioner, normer mv.

19. Vi fejrer og synliggør succéserne i lokalområdet.

Virkning

Erfaringerne fra de konkrete samarbejder mellem UU vejledninger og boligsociale medarbejdere er positive. Alle parter oplever, at det faktisk lykkes at få mange unge til at holde fast i deres uddannelse, når de professionelle arbejder bedre sammen. Uddannelsesfrekvensen i de udsatte boligområder har de seneste år været inde i en særdeles positiv udvikling.

Dette er dog også tilfældet i resten af landet, og det styrkede samarbejde mellem UU vejledninger og Boligsociale indsatser er derfor kun en af flere mulige forklaringer på den positive udvikling.