Broen mellem skoler og udsatte boligområder

Børn i udsatte boligområder klarer sig markant dårligere til folkeskolens afgangseksamen end andre danske elever. En af nøglerne til at vende udviklingen er, at folkeskolerne arbejder sammen med lokale aktører i udsatte boligområder. Det giver bedre indblik i børnenes baggrund og bedre muligheder for at bryde den negative sociale arv.

Udfordring

Børn, som ikke gider gå i skole, er mindre lykkelige, har mindre overskud, og begår hyppigere kriminalitet. De tager oftere stoffer og drikker sig mere fulde sammenlignet med børn og unge, der godt kan lide at gå i skole. Mange ender med en dårlig afgangseksamen og kraftigt forringede chancer for senere at komme i uddannelse og arbejde.

De fleste udsatte boligområder har store børneårgange. Størstedelen får en god afgangseksamen fra folkeskolen, der danner et vigtigt fundament for senere uddannelse og beskæftigelse. 

Tilbage står en relativt stor gruppe med en dårlig afgangseksamen, som voldsomt forringer deres chancer senere i livet.

Disse børn har ofte ringe forældreopbakning, et fritidsliv der direkte modarbejder skolegangen og/eller generel mistillid til ”systemet” forstået som skolen eller myndighederne.



Løsning

En del af løsningen ligger i, at folkeskolen i højere grad får forældrene eller andre ressourcepersoner til at støtte op om elevernes skolegang. Her har de boligsociale helhedsplaner vist sig at være en god indgang. De boligsociale medarbejdere har ofte et godt kendskab til børnene og deres familier, og kan fungere som brobyggere mellem skolerne og det udsatte boligområde.

Det kan f.eks. ske ved sammen med skolerne at afholde forældrecaféer og førskolemøder eller tilbyde forældrene undervisning i skoleintranettet. 

Samarbejdet kan også bestå i alternative undervisningsforløb, hvor undervisningen tages ud af vante omgivelser og hvor andre fagligheder, som håndværk og innovation, kommer i spil. Det betyder, at eleverne oplever hinanden i andre sammenhænge og at den sociale sammenhængskraft i klasserne styrkes.

CFBU har i håndbogen ”Samarbejde mellem skoler og helhedsplaner” opstillet fem gode råd til samarbejder mellem folkeskoler og boligsociale helhedsplaner:


1. Formulér et klart formål, der skaber værdi for begge parter

Det styrker motivationen for at indgå samarbejde, hvis der er et klart formål, som bidrager til såvel skolens som de boligsociale helhedsplaners målsætninger. Brug tid på at lære hinanden at kende, så det bliver klart, hvad I kan bruge hinanden til. Begynd derefter at udvikle aktiviteterne og samarbejdet i fællesskab. Det bidrager til at sikre, at samarbejdet skaber værdi for begge parter.

2. Ressourceafsted og skab klare aftaler

Størstedelen af skolerne ressourcer er bundet af undervisningsforpligtigelser. Inddrag skolen i forbindelse med udvikling af helhedsplanen og skriv skolernes bidrag til samarbejdet ind i helhedsplanen. Lav evt. en samarbejdskontrakt, der sikrer, at skolen har afsat ressourcer til samarbejdet.

3. Opnå gensidig tillid - det skaber stort udbytte

Skolen og de boligsociale helhedsplaner er to forskellige organisationer med hver deres kulturer. Vær opmærksom på om skolen og den boligsociale helhedsplan som udgangspunkt har samme eller forskellige problemløsningslogikker og metodevalg. Gør en indsats for at opnå gensidig forståelse, tillid og anerkendelse af hinandens kompetencer og metoder. Det skaber et godt fundament for samarbejdet og giver i længden et større udbytte.

4. Udnyt parternes forskellige viden om børnene og deres forældre

En aktivitet kan først blive en succes, hvis den rigtige målgruppe deltager. Udnyt hver af parternes kendskab til forskellige dele af børnenes daglige liv til at identificere og komme i kontakt med de børn og forældre, som er i målgruppen for aktiviteten.

5. Del jeres viden 

Vidensdeling er afgørende for at skabe bedre løsninger målgruppen. Skab rammerne for at vidensdele ”den tavse viden” – den viden man ikke er klar over, at samarbejdsparten finder interessant. Del også personlige oplysninger mellem organisationerne. Dette kan gøres ved at få familiernes accept (via samtykkeerklæring) eller ved at klæde familierne på til at overbringe relevant viden mellem organisationerne.

Virkning

Samarbejde mellem skole og helhedsplan giver begge parter en større viden om områdets børn og unge, hvilket gør det muligt at sætte ind de rigtige steder i børnenes liv og med de rigtige tiltag. Derudover bidrager samarbejdet til en bedre udnyttelse af de ressourcer, der anvendes i boligområdet og til en koordinering af områdets aktiviteter overfor målgruppen. Det er vanskeligt at sætte tal på den samlede virkning af samarbejder mellem skoler og helhedsplaner, da indholdet og målsætningerne for samarbejdet varierer meget fra område til område. 

CFBU’s evaluering af det alternative undervisningsforløb omkring ”Bakken” viser gode resultater ift. både faglig og social trivsel. Andre typer samarbejder som f.eks. forældresamarbejder er ikke tilstrækkeligt evalueret til at kunne sætte tal på virkningen.